Fra LyLe Nyt, marts 2019:

LyLes kampagne op mod nytår, hvor vi opfordrede alle til at give foreningen en gave på minimum 200 kr., gav en overordentlig positiv respons og betyder, at vi igen kan se frem til at komme i betragtning til at modtage kompensation fra Den Statslige Momsordning.

Via den såkaldte momsrefusionsordning, der giver frivillige organisationer mulighed for at få tilbagebetalt noget af den moms, man har betalt i løbet af året, har LyLe fået 108.239 kroner tilbage for moms betalt i 2017.

“Op til jul forrige år opfordrede vi medlemmer og venner af forenigen til at give en gave på minimum 200 kr, og da mere end 100 gjorde det, kan vi nu glæde os over at få et stort beløb tilbage i moms,” fortæller Jørgen Bertelsen, der er bestyrelsemedlem og regnskabsansvarlig i LyLe.

“Vi kørte en lignende kampagne inden udgangen af 2018 og også her fik vi over de påkrævede 100 pengegaver på minumum 200 kr til foreningen. Det betyder, at vi igen kan komme i betragtning til at få momsrefusion af den moms, LyLe har udbetalt i 2018.”

For en forening som LyLe er det et meget vigtigt supplement til vores økonomi og medvirkende til, at vi kan opretholde det aktivitetsniveau, der er vores mål,” slutter en glad regnskabsansvarlig for LyLe.

Ifølge Ligningslovens §8A stk 2 skal foreninger, der kan søge om momskompensation, først og fremmest være en almenvelgørende forening eller på anden vis have et almennyttigt formål.

For at LyLe kan komme i betragtning til momsrefusion skal følgende være opfyldt:

Foreningen skal have

  • En årlig indtægt på mindst 150.000 kr.
  • Mindst 100 gavebeløb á 200 kroner/år
  • En demokratisk valgt bestyrelse
  • Mindst 300 kontingentbetalende medlemmer

 I 2019 er det ekstra nemt!

Vi har gjort det ekstra nemt at donere til LyLe med vores nye webshop – alt, du skal gøre, er at besøge shoppen og vælge den donation, du ønsker.

Det kan simpelthen ikke blive lettere!