Webinarer

LyLe tilbyder alle medlemmer at deltage i gratis webinarer om hæmatologisk sygdom og forskellige emner fra tid til anden.

Et webinar er et online foredrag med mulighed for efterfølgende spørgsmål til oplægsholderen via en chat funktion. Du deltager i webinaret via din computer, smartphone eller tablet med adgang til internettet.

Webinaret optages og er efterfølgende tilgængeligt her på siden.

Videoarkiv

I LyLes videoarkiv kan du finde videoer med bla. videointerviews med både fagpersonale, patienter og pårørende. Videoer er lavet for at give dig et hurtigt indblik i det, vi dækker i LyLe.

>> Se videoarkivet her

Hæmatologisk kræft og senfølger

Dette webinar ser på de udfordringer, borgere med senfølger i forbindelse med hæmatologisk kræft oplever. Hvad er der særligt behov for, når man oplever senfølger i forbindelse med hæmatologisk kræft? Hvor kan man få hjælp? LyLes formand, Rita O. Christensen deltager sammen med Carsten Levin, der er formand i Dansk Myelomatose Forningen i en debat set fra et patient-borgerperspektiv. Vært: Johanne Dam Lyhne, Læge, kræftafd. Vejle Sygehus, Senfølgerforeningen. (1:58:53 min, offentliggjort 25. november 2024)

Kutant lymfom/lymfomer i huden

Lær om, hvad det vil sige at have sygdommen, samt hvilke muligheder der er for behandling. På webinaret kan du møde Rikke Bech, overlæge, Afdelingen for Hud og Kønssygdomme, Aarhus Universitetshopsital, Lena Specht, professor og overlæge, Rigshopitalets Afdeling for Kræftbehandling og Lise Maria Lindahl, læge, Dermatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital. Webinaret bliver modereret af LyLes formand, Rita O. Christensen. (1:14:29 min, offentliggjort 2. juni 2023)

Hæmatologisk sygdom, COVID-19 og vaccination

Henrik Frederiksen fortæller om forskning om hæmatologiske patienter og vacciner i en COVID-19-tid med usikkerhed og bekymringer omkring immunforsvar og ageren i sociale sammenhæng. (56:45 min, offentliggjort 4. oktober 2021)

Hæmatologisk sygdom, COVID-19 og vaccination

Navigér i usikkerhed, fortvivlelse og frygt. Hvordan flytter jeg fokus fra negativt til noget positivt? Få værktøjer til at kunne håndtere dårlige tanker i dette webinar med læge Jesper Bay Hansen fra den 14. maj 2021 (1:01:47 min, offentliggjort 8. juni 2021)

Sådan undgår du stress

Hvad kan være stressfaktorer, når man har lider af en hæmatologisk sygdom? Hvordan ved man at man lider af stress? Hvad er forskellen på stress, angst og depression? Hvordan kan du lære at tage ansvar for dit stressniveau? Hvordan håndterer man svære situationer og afhjælper stress, når man lider af en hæmatologisk sygdom? (1:16:41 min, offentliggjort 18. maj 2020)

>> Download værktøj

Styrk din evne til at sætte grænser og sige fra

Hvad skal der til, for at kommunikere dine ønsker og behov tydeligt overfor andre? Hvornår er en klar forventningsafstemning nødvendig? Hvad er de 4 stressmønstre, og hvordan kan du genkende din egen faldgruppe? Hvordan siger du til og fra på en konstruktiv måde? (1:14:04 min, offentliggjort 10. august 2020)

Få styr på dine prioriteter og planlæg din tid

Hvordan får du tid til det, som er vigtigt for dig? Hvordan kan benhård prioritering fjerne det pres, du (måske) oplever i dit liv? Hvordan kan du lægge en plan for at få mere energi? (1:08:17 min, offentliggjort 21. september 2020)

>> Download præsentation