AML – akut myeloid leukæmi – hvad er det?

AML er en form for kræft, hvor umodne blodceller vokser og deler sig uhæmmet. Begrebet myeloid henviser til, at sygdommen stammer fra knoglemarven. Umodne myeloide celler er forløbere til blodceller som fx de røde blodlegemer. Den ukontrollerede vækst i antallet af leukæmiceller (kræftceller) gør, at der bliver færre af de normale blodceller, det vil sige færre røde og hvide blodlegemer og færre blodplader.

Kræften kan inddeles i undergrupper på grundlag af kræftcellernes udseende og egenskaber. De unormale celler kan ses både i knoglemarven og i blodet.

AML er en sjælden sygdom, som oftest opstår hos voksne. Hvert år rammes i gennemsnit ca. 3 af 100.000 mennesker. Blandt ældre over 65 år vil 12 personer pr 100.000 årligt få sygdommen. Som oftest opstår sygdommen efter 60 årsalderen.

Fakta om AML – akut myeloid leukæmi

  • Akut myeloid leukæmi (AML) kaldes også blodkræft og er en af to akutte former for blodkræft. Den anden hedder akut lymfatisk leukæmi (ALL).
  • AML er en sjælden og meget alvorlig sygdom med cirka 220 nye tilfælde årligt i Danmark.
  • I de fleste tilfælde er den udløsende årsag ukendt. Man ved, at udsættelse for radioaktiv stråling og visse ukrudtsbekæmpelsesmidler og opløsningsmidler øger risikoen for AML.
  • Men ved, at hvis man tidligere har fået kemoterapi og strålebehandling er man i øget risiko for at få AML.
  • Symptomerne ved AML er ofte forårsaget af de lave blodlegemer, og er typisk blodmangelssymptomer med træthed eventuelt svimmelhed, hjertebanken og problemer med at få vejret.
  • Hovedbehandlingen af AML er kemoterapi, og det er den mest intensive form for kemoterapi, der findes.

Hvorfor får man AML?

I den normale knoglemarv er der mindre end én procent af de mest umodne stamceller. De kaldes myeloblaster og er forstadier til blodceller. Ved AML opstår der defekter i arvematerialets DNA, som fører til at myeloblasten ikke bliver moden. Derved opstår der en ophobning af myeloblaster i knoglemarven, og når der er mere end 20 procent af cellerne i knoglemarven, som er myeloblaster, taler man om AML.

En naturlig konsekvens af den manglende modning er, at der ikke dannes tilstrækkeligt med færdige blodlegemer, som der derfor opstår mangel på. Det kan man se i en blodprøve. Ved AML vil der således ofte være mangel på røde blodlegemer, også kaldet anæmi, og eventuelt mangel på hvide blodlegemer (kaldet neutropeni) og blodplader (kaldet trombocytopeni).

Det er netop disse manglende blodlegemer, som er baggrunden for de symptomer, der typisk får en person med AML til at søge læge. Hos godt halvdelen med AML er der også forekomst af meget umodne celler/myeloblaster i blodet, hvilket aldrig ses hos raske personer.

Årsagen til sygdommen

I de fleste tilfælde kender man ikke årsagen til akut myeloid leukæmi. Det er dog nogenlunde sikkert, at rygning og overvægt øger risikoen, og at røntgenstråling, kemikalier og medikamenter kan spille en rolle. Selvom der er risikofaktorer i ens liv, er det dog langt fra ensbetydende med, at man får sygdommen, og ligeledes vil mange af de, der får sygdommen, ikke havde været udsat for nogle af de kendte risikofaktorer. Kun hos cirka fem procent af alle personer med diagnosen AML kan der påvises en årsagssammenhæng. Hos nogle ældre patienter (ca. 20 procent) er sygdommen en følge af sygdommen myelodysplastisk syndrom (MDS).

I mere sjældne tilfælde kan man udvikle AML flere år efter, at man har fået behandling med kemoterapi for en anden kræftsygdom.

Symptomer: Almindelige tegn på AML

Symptomerne på akut myeloid leukæmi udvikles som oftest over en relativt kort periode. De mest almindelig er:

  • Træthed, som skyldes lav blodprocent
  • Hyppige infektioner, som skyldes færre raske immunceller, herunder hvide blodceller
  • Blødninger i hud og slimhinder, som skyldes færre blodplader
  • Vægttab
  • Feber
  • Knogle og ledsmerter


Yngre mennesker med AML har oftest kun haft symptomer i nogle dage eller få uger. Ældre mennesker med AML (+ 60 år) har ofte haft symptomer i flere måneder. Hos nogle ældre patienter (ca. 20 procent) er sygdommen en følge af sygdommen myelodysplastisk syndrom (MDS).

Sådan stilles diagnosen AML

Typiske hændelser, der kan give mistanke om sygdommen er blødninger i huden og fra slimhinder (næseblod, blødning fra tandkødet eller mundslimhinden, frisk rødt blod på afføringen, blod i urinen eller fra underlivet). Dertil kommer blodmangel (anæmi) og hyppige infektioner. Mennesker med AML har ofte bleg hud (pga. anæmi), lymfeknudehævelser, forstørret lever og milt samt ømhed, når man trykker på knoglerne.

Blodprøver er afgørende for at stille diagnosen. De vil ofte blive taget hos egen læge. På sygehuset vil man kigge på blodcellerne i et mikroskop og typisk finde en kombination af umodne celler (myeloblaster) og mangel på modne, hvide blodceller.

På sygehuset vil man ligeledes tage en prøve fra knoglemarven, en såkaldt knoglemarvsbiopsi. Det er vigtigt, fordi blodcellerne bliver dannet i knoglemarven. Prøven kan fortælle lægerne, hvilken type akut leukæmi man har.

Behandlingen af AML

Behandlingen for akut myeloid leukæmi har to mål: at helbrede sygdommen og at forebygge tilbagefald.

Behandlingen består normalt af fire behandlingsserier med forskellige typer intensiv kemoterapi med fire-fem ugers mellemrum.

I første omgang giver man en intensiv kemoterapi (induktionsbehandling) for at opnå såkaldt komplet remission. Komplet remission er en tilstand, hvor man ikke længere kan påvise leukæmiceller ved mikroskopisk undersøgelse af knoglemarven og blodet. De efterfølgende kemoterapikure gives for at fastholde den positive effekt af behandlingen (det kaldes konsolidering), forhindre tilbagefald og forhåbentligt helbrede sygdommen. I nogle tilfælde kan sygdommen desværre ikke behandles. Man må da give smerte- og symptomlindrende behandling.

Under behandlingen er man som regel indlagt, men patienter med AML kan på alle hæmatologiske afdelinger i Danmark tilbydes kemoterapi hjemme med en pumpe i stedet for at være indlagt, hvis ens sygdom og behandlingen vel at mærke tillader det.

Nogle føler, at de ved hjemmebehandling kan have en så normal hverdag som muligt, selv om man modtager kemobehandling. Det kan give øget livskvalitet, og det nedsætter også risikoen for, at man får infektioner på hospitalet. Andre føler det mere trygt at modtage behandling på hospitalet. Det er op til den enkelte i samråd med lægen at finde den løsning, der passer bedst.

Man møder til hyppig kontrol på hospitalet i forløbet, og samlet set vil behandlingerne ofte strække sig over et halvt år.

Ældre patienter og patienter med andre sygdomme (særligt hjertesygdomme eller lungesygdom) kan ofte ikke tåle den intensive behandling. I disse tilfælde vælger lægen en mere mild form for kemoterapi, som i bedste fald vil være livsforlængende, men ikke helbredende.

Stamcelletransplantation kan blive aktuelt hos personer under 60 år. Donor er som regel et familiemedlem. Denne behandling er nødvendig ved tilbagefald af sygdommen.

Bivirkninger ved behandlingen af AML

Den intensive kemoterapi efterfølges af en periode på to til tre uger, hvor knoglemarven ikke fungerer. I den periode har man behov for transfusioner med blod og blodplader cirka hver anden dag. På grund af manglen på hvide blodlegemer er der stor risiko for infektioner, som i nogle tilfælde kan være meget alvorlige. Ved alvorlige infektioner er man indlagt.

Når immunforsvaret er helt svækket gives ofte forebyggende penicillin, som i mange tilfælde kan forhindre infektioner. Andre bivirkninger ved behandlingen kan være:

  • Hårtab (stort set alle)
  • Kvalme og opkastninger
  • Ændring af smagssans og nedsat appetit
  • Diarré og mavesmerter

Kemoterapi er en cellegift, der øger risikoen for andre kræftsygdomme. Den milde kemoterapi, der gives til ældre og svækkede, har meget få bivirkninger og giver hverken kvalme eller hårtab.

Stamcelletransplantation

Hvis en yngre voksen (15-60 år) får tilbagefald af AML, er intensiv behandling med cellegift (kemoterapi) efterfulgt af stamcelletransplantation som regel den eneste behandling, som kan gøre patienten rask. En stamscelletransplantation er ikke ufarlig, da det er nødvendigt helt at udrydde patients immunforsvar. Derfor kan en infektion midt i forløbet blive livstruende.

Stamcelletransplantation kaldes også knoglemarvstransplantation og bruges som led i kræftbehandling af sygdomme i blodet og knoglemarven. Stamcelletransplantation tages ofte i brug i forbindelse med tilbagefald af sygdommen.

Man kan få en transplantation med egne stamceller eller med stamceller fra en donor. Når man skal have foretaget en stamcelletransplantation, foregår det på samme måde som en almindelig blodtransfusion.

Stamcellerne kommer med blodet rundt i hele kroppen og føres til knoglemarven, der har en meget stor gennemstrømning af blod. Når stamcellerne når ind i knoglemarven, slår de sig ned og starter kimen til en ny knoglemarv. Der går normalt to-tre uger, inden en ny knoglemarv er gendannet.

At leve med AML

AML er en alvorlig og meget belastende sygdom. En person med AML er under de intensive kemoterapikure ofte isoleret fra sine vante omgivelser i lange perioder for at undgå infektioner.

Efter behandlingen har de fleste behov for en rehabiliteringsperiode, men på sigt kan en stor del af patienterne vende tilbage til et normalt, funktionsdygtigt liv.

Sygdommen vil kræve, at man går til kontrol i mange år – typisk tre-fire gange om året, forudsat at sygdommen er bragt under kontrol.

Langtidsudsigterne

Med den intensive forskning, der foregår i dag verden over, øges forståelsen for de mange forskellige mekanismer, der ligger bag AMLs opståen. Denne viden giver et håb om, at man i fremtiden vil se flere  skræddersyede (personlige) og målrettede behandlinger, som altså kun rammer de syge celler med færre bivirkninger og større chance for helbredelse.

Behandling af akut myeloid leukæmi kan være en stor belastning for patienten – både for børn og voksne, men heldigvis er behandlingen af sygdommen blevet betydeligt bedre med årene, og der gælder ikke mindst behandlingen af børn. Således overlever langt de fleste børn, der får AML.

Også hos voksne er der med intensiv behandling mulighed for helbredelse. Behandlingsresultaterne er dog mere varierende og afhænger blandt andet af sygdomsundertypen, patientens alder og samtidig tilstedeværelse af andre alvorlige eller kroniske sygdomme. Kemobehandlingen slår sygdommen tilbage hos 70-80 procent af alle voksne under 60 år og hos 50 procent af personer over 60 år.

Hvis man får tilbagefald – det sker hos op til 40 procent – er det kun stamcelletransplantation, som kan helbrede sygdommen.

Psykiske eftervirkninger som depression og angst er almindelige og mange vil kunne have glæde af at konsultere en psykolog.

Læs også nogle af vores artikler, der omhandler bla. AML – akut myeloid leukæmi

Andre relevante artikler: