Fra LyLe Fokus, april 2025:

Sidst på året 2024 udkom en rapport fra Kræftens Bekæmpelse om hjemmebehandling. I rapportens sammendrag slås det fast at mere og mere behandling fremover vil foregå hjemme hos patienterne. Kristina Nørskov, der er klinisk sygeplejespecialist og forsker på hæmatologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital er medforfatter til rapporten. Vi har talt med hende om udbredelsen af hjemmebehandling, om hvordan det går og om behovet for større lighed i hjemmebehandlingen.

“Fordelen ved hjemmebehandling ligger først og fremmest i, at patienterne sparer en masse tid. Især hvis de bor langt fra sygehuset,” fortæller Kristina Nørskov.

I LyLe har vi med jævne mellemrum skrevet om hjemmebehandling. Således også i 2021, hvor man på flere af landets store sygehuse var begyndt at tilbyde patienter med akut myeloid leukæmi kemobehandling hjemme. Man udstyrede patienterne (de der ville) med små bærbare pumper, der via et kateter sprøjtede kemoterapien ind i en vene på bestemte tidspunkter af døgnet. Hjemme-kemobehandlingen førte til et klinisk studie, hvis resultater blev præsenteret på den årlige kongres for europæisk forskning i hæmatologi – EHA 2021. Her vurderede man, at hjemmebehandling ikke alene var til stor gavn for patienterne, der nu kunne have en noget nær almindelig hverdag sammen med deres familier, men også for hospitalerne, der fik frigjort senge til endnu dårligere patienter. Siden har flere og flere patienter stiftet bekendtskab med hjemmebehandling.

I den omtalte rapport fra Kræftens Bekæmpelse kridtes banen op i sammendraget på de første sider:

Patienter med kræft gennemgår ofte lange og intensive behandlingsforløb med langvarige indlæggelser, hyppige ambulante konsultationer og lang transporttid til og fra hospitalet. Indlæggelserne eller de mange aftaler på hospitalet kan betyde, at patienterne må undvære familie og venner, må opgive dagligdagsaktiviteter og tage fri eller sygemeldes fra arbejde. Hvis behandlingen derimod sker i eller tæt på hjemmet, har patienter bedre mulighed for at opretholde hverdagsaktiviteter. Undersøgelser viser høj patienttilfredshed og sikkerhed samt færre omkostninger og genindlæggelser ved hjemmebehandling. Der er generelt et ønske om mere hjemmebehandling og flere teknologiske og digitale løsninger i sundhedsvæsnet både fra politisk side og fra patienter.

”Siden starten, hvor hæmatologiske patienter på Rigshospitalet blev udstyret med bærbare kemo-pumper i en taske, har hjemmebehandling spredt sig til andre specialer inden for onkologien og omfatter nu ikke længere kun kemoterapi men også fx antibiotika og immunterapi. I dag er hjemmebehandling blevet langt mere almindeligt og griber fortsat om sig,” fortæller Kristina Nørskov.

Ulighed er et problem

Udviklingen skal ses i lyset af at hospitalerne er under voksende økonomisk og ressourcemæssigt pres, men også fordi hjemmebehandling er fordelagtig for mange patienter og deres pårørende.

”I dag er tilbuddet om hjemmebehandling ujævnt fordelt over landet. I rapporten fra Kræftens Bekæmpelse har man kortlagt, hvor meget hjemmebehandling der gives og hvor. Her viser det sig, i hvert fald inden for hæmatologien, at tilbuddet om hjemmebehandling er meget ujævn fordelt hen over landet og ligeledes at kriterierne for brugen af hjemmebehandling er meget forskellige. Udfordringen er, at vi mangler nationale retningslinjer, som sundhedsmedarbejderne kan læne sig op ad. Som det er nu, er det i høj grad op til den enkelte læge eller sygeplejerske at vurdere, hvem der har de rette forudsætninger til at modtage hjemmebehandling. Det er en mangel og det skaber en stor ulighed.”

På den baggrund er Kristina Nørskov sammen med en gruppe kolleger ved at søge penge til et nationalt forskningsprogram inde for hæmatologien. Her vil de se på de eksisterende praksisser på tværs af landet inden for en række udvalgte behandlinger, som patienterne tilbydes at tage derhjemme.

”Vi vil se nærmere på hvilke kriterier, der ligger til grund for hjemmebehandling, på sikkerhed, på måden det organiseres på og på økonomien. Det skal ske både ud fra sundhedssystemets, de sundhedsprofessionelles, patienternes og de pårørendes perspektiv, og vi håber, det kan føre til, at vi kan udvikle ensartede, fælles retningslinjer for hvordan hjemmebehandling kan praktiseres bedst og mest fordelagtigt,” forklarer hun.

Vi skal være meget sikre på at patienterne og deres pårørende kan overskue opgaven

Er der et sundhedsmæssigt og måske endda økonomisk rationale bag hjemmebehandling?

Fra patienternes perspektiv, dvs. fra dem der har ressourcer til at håndtere det, er der mange fordele, fx for dem der har et arbejde, de skal passe. Her vil det være en lettelse, at man ikke skal bruge hele dage på transport og ophold på hospitalet. Ydermere vil man kunne undgå at udsætte sig for smitte som alt andet lige er et større problem på et hospital. For de pårørende kan man fjerne den belastning, det er at bruge tid på at tage med og måske være chauffør for patienten”.

”En anden vigtig pointe er det at være involveret i sin egen behandling, hvor hjemmebehandling for nogen kan være en stor fordel og give dem en oplevelse af, at der er noget, de selv kan gøre. Men generelt skal man være opmærksom på at hjemmebehandling for nogen kan være en stor udfordring. Vi skal være meget sikre på at patienterne og deres pårørende kan overskue den opgave, vi giver dem med hjem. Det kan de fleste, men skal man fx give sig selv injektioner, vil nogle sige nej tak. Det skal vi selvfølgelig respektere og vi skal bruge den nødvendige tid på at lære patienterne eller deres pårørende op.”

”Til bagsiderne hører at hjemmebehandling betyder, at vi ser mindre til patienterne og at der kan være nogle vigtige snakke, der ikke finder sted. Samlet set viser de undersøgelser der er lavet hidtil som nævnt, at de fleste er glade for at kunne blive derhjemme.

”Det kan ligne en spareøvelse, at patienterne passer deres behandling selv, men faktisk har vi undersøgelser der viser, at der ikke entydigt er god økonomi i hjemmebehandling. Blandt andet fordi sundhedsmedarbejderne skal bruge tid på at oplære deres patienter. Fordelen ligger primært i, at der er en masse tid at spare for patienten, men vi mangler et klart billede af fordele og ulemper og herunder også det, der handler om økonomi. Det håber vi at kunne få via det omtalte forskningsprogram. Med til billedet hører at hjemmebehandling lægger op til et tættere samarbejde mellem de regionale sygehuse og borgernes hjemkommuner. Fx vil stadigt mere hjemmebehandling betyde at kommunens hjemmesygepleje involveres mere end hidtil – især hos de ældre.”

*Rapporten ’Hjemmebehandling og digitale løsninger i kræftbehandlingen i Danmark’ kan findes i mediebiblioteket på cancer.dk