Fra LyLe Fokus, juni 2026:

På høje tid, kunne man hævde. Endelig ser det ud til, at der kommer mere fokus på senfølger, og hvordan sundhedssystemet håndterer dem. I hvert fald spiller senfølger en stor rolle i Kræftplan V, der så dagens lys tidligere i år. Vi har spurgt Senfølgerforeningen om, hvordan de ser på den nye kræftplan.

Det faktum, at flere kræftpatienter overlever deres sygdom, har ændret perspektivet på kræft fra udelukkende at handle om overlevelse til også at omfatte livet efter sygdommen. Derfor ser vi nu, at livet efter kræft og ikke mindst senfølger spiller en central rolle i Kræftplan V. Med et håbefuldt blik på planens mange ord markerer den et skifte mod en mere helhedsorienteret og patientcentreret kræftindsats. Og det er jo godt.

Senfølger dækker over de fysiske, psykiske og sociale problemer, der kan opstå som følge af kræftsygdom og behandling. Det kan være kronisk træthed, smerter, nerveskader, kognitive vanskeligheder og angst, men også problemer med at vende tilbage til arbejde og sociale relationer. I tidligere kræftplaner har senfølger været underbelyst, men Kræftplan 5 anerkender, at disse problemer kan være langvarige og i nogle tilfælde livsændrende. Dermed er der udsigt til, at håndtering af senfølger bliver en integreret del af kræftforløbet – og ikke blot et efterspil, som sundhedssystemet ikke helt ved, hvad det skal stille op med.

En vigtig ambition i Kræftplan V er at sikre, at patienter ikke “falder mellem to stole”, når behandlingen afsluttes. Mange oplever en brat overgang fra intensiv kontakt med sundhedsvæsenet til en mere usikker hverdag på egen hånd og med vedvarende symptomer. Her lægger planen op til bedre opfølgning, systematisk screening for senfølger og mere koordinerede rehabiliteringstilbud. Det handler om at skabe kontinuitet i patientforløbet og sikre, at behov identificeres og håndteres tidligt.

Relevant støtte til sårbare grupper

Derudover spiller lighedsperspektivet en væsentlig rolle. Ikke alle patienter har samme ressourcer til at håndtere senfølger, og der er risiko for, at social ulighed forstærkes i efterforløbet. Kræftplan V søger derfor at målrette indsatserne, så også sårbare grupper får adgang til relevant støtte. Dette indebærer blandt andet bedre information, øget involvering af kommunale tilbud og styrkelse af samarbejdet på tværs af sektorer.

Teknologisk og faglig udvikling har også betydning for håndteringen af senfølger. Med nye behandlingsformer opstår nye typer senfølger, som kræver specialiseret viden og forskning. Kræftplan V lægger vægt på, at denne viden opbygges systematisk, så sundhedsvæsenet kan tilbyde evidensbaseret hjælp. Samtidig åbner digitale løsninger mulighed for bedre opfølgning og støtte, fx gennem patientrapporterede oplysninger om symptomer.

Overordnet set afspejler Kræftplan V en mere moden forståelse af kræft som en kompleks livsbegivenhed. Målet er ikke alene at redde liv, men at sikre livskvalitet – også på lang sigt. Ved at integrere senfølger som et centralt element understreger planen, at en vellykket kræftindsats først er fuldendt, når patienter kan leve et så godt og meningsfuldt liv som muligt efter sygdommen.

Stiller krav til både læger og patienter

”Overordnet set er vi glade for Kræftplan V. Den har et helt nyt blik på de udfordringer, der opstår i kølvandet på en kræftsygdom. Vi er ikke mindst glade for, at der tales om en tidlig indsats mod senfølger og det, at man måske kan forebygge og i hvert fald forberede patienterne på de problemer, der kan melde sig, når behandlingen er afsluttet,” siger Charlotte Hammer, der er forperson for Senfølgerforeningen og selv behandlet for brystkræft.

”Af kræftplanen fremgår det, at det er primærsektoren (almen praksis og kommunerne), der får den store opgave med at tage sig af senfølger efter kræftbehandling. Det er måske der, vi kan være lidt skeptiske, fordi vi ikke helt konkret ved, hvor meget de vil og kan påtage sig, og om de har ressourcerne til det. I almen praksis er de nu ’tvunget’ til at lave en aktiv opfølgning på alle, der har været i kræftforløb, og vi forventer, at senfølger kommer til at spille en stor rolle. Men deres overenskomst er ikke lavet endnu, så vi ved det ikke præcis. Der mangler fortsat afklaring af ressource- og ansvarsfordeling. Jeg taler meget med de praktiserende lægers formand om, hvordan vi håndterer dette bedst muligt. Det handler ikke kun om lægerne, men også om kommunerne, der skal stå for rehabilitering.”

Som det har været hidtil, har ingen rigtigt villet tage ansvar for senfølger. Har I tillid til, at det bliver anderledes fremover?

”Hvis det står i kræftplanen, at det er noget ,de skal tage sig af i primærsektoren, og der bliver allokeret penge til det, så har vi tillid til, at det sker, men vi kommer til at holde tæt øje med dem.”

”Det handler også om fælles beslutningstagning, og at der rejser sig nogle forventninger til patienterne selv. Når man, som det bliver mere og mere almindeligt, bliver stillet over for forskellige behandlingsmuligheder, er det vigtigt at vide, hvad man kan forvente. Også når det gælder senfølger. Udviklingen går i retning af mere personlig medicin. Det forudsætter, at patienterne er informeret og selv opsøger information. Situationen vil også kræve, at de praktiserende læger bliver klædt på og får udviklet helt nye kompetencer. Samarbejdet mellem læger og patienter bliver stadig mere vigtigt,” fastslår Charlotte Hammer.

Ser Senfølgerforeningen Kræftplan V som en politisk sejr?

Ja, Kræftplan V tager senfølger alvorligt. Senfølger er et samfundsproblem, og det er der nu en erkendelse af.

>> Du kan finde Kræftplan V på Indenrigs- og Sundhedsministeriets hjemmeside her