Kræft, infektioner, vaccination og udlandsrejser – hvad er op og ned?

Fra LyLe Fokus, juni 2026:

Ved et møde for en række mindre kræftpatientforeninger om infektioner, vaccinationer og udlandsrejser, når man har nedsat immunforsvar, holdt lægen og rejsemedicinsk ekspert Carsten Schade Larsen et nyttigt et foredrag, som vi her bringer en sammenfatning af. Har du været i kemobehandling, får immundæmpende medicin eller er knoglemarvstransplanteret, så læs med her.

Problemer med immunforsvaret er et vigtigt tema for hæmatologiske patienter, fordi blodsygdomme og immunsystemet er tæt forbundet – både biologisk og behandlingsmæssigt. Netop derfor deltog LyLe i dette informationsmøde med en af landets dygtigste infektionsmedicinere. Carsten Schade Larsen er uddannet speciallæge i infektionsmedicin og har en international eksamen i Travel Health fra ISTM (International Society of Travel Medicine). Til daglig er han overlæge på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH). Derudover er han dagligt ansvarlig for GeoSentinel Center, Aarhus, et internationalt netværk, der overvåger infektionssygdomme hos rejsende. Han har rejst i 60 lande og ved med andre ord, hvad han taler om.

At man har et nedsat immunforsvar – typisk efter kemo-, immunbehandling og især efter en stamcelletransplantation – betyder, at man er mere modtagelig for infektioner, men hvor udsat man er og hvor alvorligt det kan udvikle sig er forskelligt fra individ til individ. Alder, andre sygdomme og naturligvis hvilken type behandling man er i eller har været i, spiller en afgørende rolle for hvor stor ens risiko for infektioner er. Har man fået kemoterapi eller immundæmpende medicin er man typisk meget udsat i en periode efter og man vil typisk få antibiotika, som man kan skrue op og ned for henad vejen. Er man knoglemarvstransplanteret vil vacciner som hovedregel ikke virke i 2-3 år efter, og det kan blive nødvendigt at gentage de vaccinationer, man har fået som barn.

De levende og de ikke levende

Der skelnes mellem levende og ikke levende vacciner. Forskellen handler især om, hvordan de er lavet – og hvordan kroppen reagerer på dem.

Levende vacciner indeholder levende mikroorganismer (virus eller bakterier), som er gjort så svage, at de normalt ikke gør raske mennesker syge. De efterligner en naturlig infektion og giver ofte meget stærk og langvarig immunitet ved få doser. Eksempler på sygdomme, hvor de bruges, er MFR (mæslinger, fåresyge, røde hunde), gul feber og skoldkopper. Ulempen ved de levende vacciner er, at de kan give milde symptomer, der ligner sygdommen lidt, og at de ikke bør gives til personer med svækket immunforsvar.

Ikke-levende vacciner indeholder enten dræbte mikroorganismer, eller dele af dem fx proteiner eller mRNA. mRNA kan beskrives som en midlertidig ’besked’, der fortæller cellen, hvordan den laver et protein, et protein som immunforsvaret lærer at kende og bekæmpe. mRNA ændrer ikke ens DNA og bliver hurtigt nedbrudt i kroppen. Denne type vaccination er kendetegnet ved, at den ikke kan give sygdom, at den er sikrere for svækkede personer, og at den ofte kræver flere doser eller boostere. Eksempler på sygdomme hvor man kan bruge ikke levende vacciner er influenza (de fleste typer), COVID-19, hepatitis B og stivkrampe. Ulempen er at immuniteten ofte er korterevarende end ved levende vacciner og der kræves gentagne vaccinationer.

I nogle situationer virker vaccinationer ikke

”Hvis man har en sygdom som kræver immundæmpende behandling, vil det være en god idé at få kigget på sine vacciner, allerede inden man starter i behandlingen. På AUH har vi et tilbud til alle de patienter der skal transplanteres”, fortæller Carsten Schade Larsen. ”De bliver henvist til rådgivning om vaccination og vi gør det fordi, det er en god idé, inden man starter i immundæmpende behandling, hvor man har normal respons på vacciner. Vi gennemgår hvilke vacciner man allerede har fået og hvilke det vil være en god idé at få. Hvis man er i behandling, kan man få de ikke-levende vacciner men ikke de levende. Det betyder i praksis, at man vil have en dårligere respons på de vacciner man har fået tidligere i livet, og at der kan være behov for at give ekstra vaccinedoser. Dette gælder især, hvis man har fået et andet menneskes stamceller”.

”Er man kræftpatient og får Rituximap vil man opleve at dette lægemiddel påvirker immunsystemet, og at det derfor har betydelig indflydelse på, hvordan levende vaccinationer virker. Rituximab fjerner B-celler hvis vigtigste opgave er at lave antistoffer. Rituximab giver man typisk til personer med lymfatiske sygdomme, hvor immunsystemet spiller en rolle – enten fordi det er overaktivt (autoimmune sygdomme) eller fordi der er sygdom i B-cellerne. Under Covid så vi at patienter der havde fået Rituximab ikke kunne lave antistoffer mod denne sygdom. Derfor var de mere udsatte,” forklarer Carsten Schade Larsen.

”Der kan altså være situationer, hvor visse vaccinationer ikke virker. Derfor er er mit bedste råd at tale med sin læge om det og at følge anbefalingerne.”

”Man kan selvfølgelig holde pause med sin immundæmpende medicin eller helt stoppe, hvis det er muligt, så vil responsen på vacciner normalt normaliseres. Med biologisk medicin siger man, at man skal holde pause i op til 12 uger før det er ude af kroppen. Når vi taler Retuximab skal man op på 12 måneder, før man kan regne med normal respons.”

Er man over 65 år får man besked i sin e-Boks, når det er tid (oktober) til at bliver vaccineret mod covid og influenza (gratis). Er man yngre og har enten KOL, lungesygdom, hjertesygdom eller har svækket immunforsvar skal man gå ind på vacciner.dk for at få gratis vaccine for covid og influenza. I Danmark har vi en vaccinedækning på over 70 procent blandt dem, der er over 65 år. Når det gælder RSV (Respiratorisk Syncytial Virus) har vi ingen danske anbefalinger, så der betaler man selv. Sygdommen er normalt mild hos voksne, men kan blive alvorlig hos svækkede personer. Men igen – det er vigtigt at tale om vaccinationer med sin læge og på den måde få klarhed over, hvad der er relevant for én og hvilke regler for tilskud der findes. Det kan være lidt af en jungle at finde rundt i på egen hånd.

Lever man med svækket immunforsvar er der en forøget risiko for at få helvedes ild. I Danmark anbefales vaccination typisk til ældre (personer fra ca. 60 år og op) og til personer med svækket immunforsvar. Det kan være: Kræftpatienter (især under/efter behandling), personer i immundæmpende behandling, organtransplanterede og kronisk syge med påvirket immunforsvar. Der er ofte egenbetaling, medmindre man er i en risikogruppe med særlige tilbud. Vaccination gives kun til personer, der har haft skoldkopper (det har de fleste voksne).

Bornholm eller Borneo

Når det gælder rejseaktivitet, skal man være opmærksom på, at der er stor forskel på hvor man tager hen – om det er Tyskland eller Sydsudan. Groft sagt er det sådan, at hvis man rejser i Vesteuropa, i Nordamerika eller Australien, så er risikoen for infektion mindre. Alt efter hvad man fejler og evt. får af immundæmpende medicin skal man overveje, hvor langt væk man rejser. Et godt råd er altid at tale med sin læge før man tager på længere rejser. Der er forskel på Bornholm og Borneo. Hvis man lige er knoglemarvstransplanteret, skal man holde sig ret tæt på Danmark.

”Før man rejser, skal man sikre sig, at man er velbehandlet og i en stabil fase. Man bør også undersøge, hvordan man er forsikret. Skal man rejse længere væk – fx til Afrika, er det vigtigt at vide, hvad der kræves af vacciner. En anden vigtig ting er opbevaringen af ens medicin. Kufferter har det med at blive væk, så har man livsvigtig medicin, man ikke kan undvære, skal man have det i sin håndbagage. Det er lidt ærgerligt, hvis ens livsvigtige medicin er røget til Timbuktu og husk endelig at have styr på rejseforsikringen. Ring til dit forsikringsselskab tæt på at du skal rejse, så de er opdateret på din situation og få en forhåndsgodkendelse uanset, om du skal til Burundi eller Berlin. Og så husk, at statistik set så er det man dør af, når man er ude at rejse er ikke malaria eller ebola. Det er trafikuheld.”

En del sygdomme overføres af myg og flåter så her gælder det om, at bruge myggebalsam og have tøj på. Det helt store problem ved rejser er diare. Sørg derfor for god håndhygiejne (brug håndsprit med over 70-85 % alkohol) og drik kun vand på flaske. Husk at tage antibiotika med. Det virker stoppende fordi det stopper en bakterieinfektion. Tag også gerne probiotika (mælkebakteriekapsler) der kan have en gavnlig effekt på diare.

Når man rejser, er man ofte tæt på andre mennesker i køer ved en skilift, i flyvemaskiner, busser eller på skibe og derfor meget eksponeret for luftvejsinfektioner. Den største risiko er, at man bliver smittet med influenza eller covid. Overvej at tage mundbind med. Hvis man er usikker, er det altid en god idé at ringe hjem og tale med en læge – eventuelt gennem sin rejseforsikring. Er man i Europa, er man med det blå kort dækket på lige fod med befolkningen i det land, man er i. Men det er altid en god idé at have en rejseforsikring, der dækker hjemrejse.

”Man bør også overveje, hvor stor risikoen er for at blive ramt af en specifik sygdom. Japansk hjernehindebetændelse overføres af myg, er meget sjælden, og det er en dyr vaccine. Det kan nemt blive dyrt holdt op i mod at risikoen er lille. Vi ved også, at der er en bivirkningsrisiko ved vaccination for gul feber, som findes i store dele af Afrika og Sydamerika – især hvis man er over 60 år.

”Hvis man har brug for at tage noget forebyggende mod malaria, er det vigtigt at sikre sig, at det kan gå sammen med den medicin man får i forvejen. Hvis man er knoglemarvstransplanteret med en fremmed donor, skal man altid have penicillin på sig. Hvis man har nemt ved at få en luftvejsinfektion er det en god ide at have antibiotika med. Seksuel kontakt bør undgås,” understreger Carsten Schade Larsen

Undersøg i øvrigt altid hvordan hospitalsforholdene er, der hvor I skal hen. Det kan forsikringsselskaberne ofte hjælpe med. Det er ikke sjovt at blive indlagt i Bulgarien eller Uganda hvor behandlingsstandarden kan være meget ringe. Det er ikke rart at ligge på en stue med mennesker der har tuberkulose.

Mødet med Carsten Schade Larsen var arrangeret af medicinalvirksomheden Takeda.

Millioner af menneskeliv reddet

Vacciner generelt beskriver Carsten Schade Larsen som det største fremskridt for folkesundheden. Ordet vaccine stammer fra slutningen af 1700-tallet hvor den engelske læge Edward Jenner opdagede, at mennesker kunne blive beskyttet mod kopper ved at blive smittet med kokopper, en mildere sygdom hos køer. Han kaldte denne metode “variolae vaccinae”, som betyder “kopper fra køer”. Herfra blev ordet “vaccination” og senere “vaccine” dannet. I nyere tid har man estimeret at børnevaccinationsprogrammer har reddet 154 millioner liv. Det er især vaccination mod mæslinger der spiller en rolle her. Under covid-epidemien menes det at man har reddet 2,5 millioner fra at dø af sygdommen globalt.