Fra LyLe Fokus, juni 2026:

Lyles temadag på Hotel Scandic i Aarhus den 28. marts var som altid spændende og velbesøgt. Godt 80 patienter og pårørende var mødt frem på dagen, der bød på både et foredrag om kost og kræft og oplæg om de største blodkræftsygdomme fra fem dygtige læger.

LyLes temadage er et velprøvet og populært arrangement for både patienter og pårørende. Som vanligt var dette forårs møde sat sammen af et fagligt oplæg – denne gang ved klinisk diætist Mette Borre (se omtale nedenfor) – og med fem selvstændige sessioner om de største af de sygdomme, LyLe omfatter.

Som noget nyt var der en særlig session om MPN-sygdommene (MPN står for myeloproliferative neoplasier). Dette initiativ skyldes, at LyLe i foråret har fået et antal nye medlemmer med MPN (læs mere om dette på side 27 i dette blad).

Overlæge Hans Beier fortalte om akut leukæmi, CMML og MDS, klinisk professor Tarec El-Galaly om lymfekræft, afdelingslæge Peter Buur van Kooten Niekerk om CML, overlæge Michael Roost Clausen om CLL og endelig fortalte læge Marianne Agerlund om MPN-sygdommene.

Det er aldrig ens egen skyld …

Inden mødedeltagerne fordelte sig på de fem sygdomsspecifikke sessioner, fortalte diætisten Mette Borre om det at være kræftpatient og spise både sundt og godt. Til daglig arbejder Mette med kræftpatienter, og hun er bl.a. forfatter til en bog, der især henvender sig til mennesker med meget lidt appetit. Blandt hendes særlige interesser er det såkaldte mikrobiom i vores tarmsystem, som i dag anses for at være en nøgle til vores sundhed. Her følger nogle vigtige pointer fra hendes engagerede foredrag om kræft og ernæring.

”De kræftpatienter jeg møder, er kendetegnet ved, at de er meget forskellige som mennesker, men også er meget forskellige steder i deres sygdomsforløb. Bekymringen for, hvad der er den rigtige kost, melder sig ofte tidligt, og det med god grund, for når man kommer til det tidspunkt, hvor behandlingen er ved at være slut, er man ofte meget svækket,” forklarede Mette. ”Der er mange ting, vi ikke ved, når vi taler om kost og sundhed, men vi ved, at ernæring og fysisk aktivitet er meget vigtig, når man skal komme sig både under og efter fx kemobehandling.”

”Med kræft følger ofte skyldfølelse, men det er vigtigt at slå fast, at kræft aldrig er ens egen skyld. Skyldfølelse og tanker om, at man har gjort et eller andet forkert, er vigtige at komme til livs. At få en kræftsygdom skyldes mange forskellige ting. Kosten kan spille en rolle, men det kan lige så godt være andre ting, der gør sig gældende. Det vigtige er, at man som patient gør sig nogle tanker om, hvad man kan gøre af godt for sig selv – og husker også at gøre det. Mad er meget andet end brændstof for kroppen; det er også samvær og nydelse. Det må man ikke glemme. Mange – og det er især kvinder – er så optaget af deres samlevers sundhed, at de glemmer, at mad også skal smage godt. Det er vigtigt for, at vi spiser ordentligt og rigeligt, på et tidspunkt, hvor vi virkelig har brug for det,” understregede Mette.

Hun gennemgik systematisk, hvordan maden kommer gennem de forskellige processer i kroppen – ikke mindst i tarmene – og hvordan maden nedbrydes og optages. Fokus er i dag meget på vores mikrobiom, vores tarmflora, der tillægges en afgørende betydning for vores sundhed, efter at behandlingen er afsluttet. Sagen er, at vi faktisk kan spise os til en sund tarmflora. Her har kosten altså en vigtig rolle.

Godt og dårligt protein

”Proteinindtaget er afgørende vigtigt for at komme igennem et kræftforløb, og især hvis man er lidt oppe i årene. Vores muskler og organer består af protein, og derfor er vores proteinbehov vigtigt at få dækket under og efter et behandlingsforløb,” forklarede Mette. Det er vigtigt at have fokus på især i den periode, hvor man er i behandling. Det er for mange en tid, hvor man er udfordret af kvalme og svigtende appetit. Så meget desto vigtigere er det, at man spiser godt, når man er kommet hjem fra hospitalet, og der er kommet lidt mere ro på.”

”Hvis man er i vedvarende – måske livslang – behandling, er det særligt vigtigt at spise godt, proteinrigt og sundt og være fysisk aktiv. Ud over, at det styrker ens muskler og velvære, så dæmper det risikoen for depression og angst. Det har vi studier, der dokumenterer.”

Men der er meget forskel på kvaliteten af protein, forklarede Mette. En rigtigt god kilde til protein i høj kvalitet er mælkeprodukter, som også er gode for vores tarmflora og fordøjelse. Surmælksprodukter som kefir, skyr, yoghurt, hytteost og ymer er særligt gode. Al slags mælk (dog ikke havre- og sojamælk) og æg indeholder de livsnødvendige aminosyrer (som er proteins byggesten), men dertil kommer naturligvis også kød fra fjerkræ og fisk. Bælgfrugter er også gode og giver nogle vigtige kostfibre, der er gode for tarmens mikrobiom. Længere nede i rækken kommer også tørrede bønner, kikærter, nødder og mandler, som også indeholder gode olier og protein, men dog i en ringere kvalitet. Mette anbefaler at spise 30 gram nødder (gerne valnødder) og mandler om dagen.

Hvis man er ældre og har nedsat appetit, kan proteindrikke også være nyttige. Det er protein af meget høj kvalitet. Mælk opfattes af nogle som problematisk på grund af laktosen (mælkesukker), men i de nordiske lande er vi genetisk disponeret til at tåle mælkesukkeret, og de fleste tåler mælkeprodukter udmærket. Den såkaldte grønne grød (Professorens Grønne Grød) er meget anbefalelsesværdig, især hvis man supplerer den med lidt god olie eller et surmælksprodukt. Har man været i kemoterapi, ved vi, at det går hårdt ud over mikrobiomet (bakterier m.m.) i tarmene, og at der er brug for masser af kostfibre for at genopbygge det.

Mad er også nydelse

”Man skal huske, at mad også er nydelse, og det nytter ikke kun at spise for at rette op på tarmbakterier. Det bliver for kedeligt, og vi ved, at appetit på velsmagende mad er vigtig, for at få nok at spise. Man skal passe på ikke at være for nøjeregnende med alt det sunde. Diæter og stramme kostplaner bliver nemt kedelige, og det er vigtigt at få mad, som vi kan nyde – sammen med andre. Velvære er sundt, og der er ikke noget, der er farligt at spise, hvis man får det i de rigtige mængder. Det gælder også frysepizzaer og andre ultraforarbejdede fødevarer,” sluttede Mette.

Vi bliver klogere og møder andre i samme situation

Bodil og Carsten er 79 og 83 år gamle og kommer fra Nordjylland. Hun har haft to slags lymfekræft, men er uden for behandling i dag og har det godt. Bodil har været medlem af LyLe i mange år, men det er den første temadag, de deltager i.

”Vi er her, fordi vi gerne vil følge med i, hvad der sker inden for lymfekræft, men vi var også glade for foredraget om kost. Diætisten var dygtig og spændende at høre på. Og så var det dejligt, at der ikke var nogen, løftede pegefingre. Det har været en god dag alt i alt og dejligt at møde mennesker i samme situation som en selv.”

Carsten har været tæt med på sidelinjen og fulgt Bodil tæt gennem hendes behandling. Det har været hårdt til tider, men han vil gerne vide mere om sygdommen. Bodil slås lidt med senfølger efter behandling med kemoterapi og immunterapi, men det er til at leve med, fortæller hun.

Jeg er meget optaget af min kost

Hanne, der er 61 år, fortæller: ”Jeg fik MDS for 20 år siden, men er rask i dag. Jeg er her primært for at stille nogle spørgsmål om senfølger. Jeg døjer meget med træthed, men det var nu diætistens foredrag, der gav mest mening for mig. Jeg er meget optaget af min kost og især interesseret i det om tarmflora, som hun fortalte om. Det tredje gang, jeg deltager i en temadag.