Fra LyLe Fokus, november 2024:

Akut myeloid leukæmi (AML) er en form for kræft, der påvirker knoglemarven og blodet. Sygdommen udvikler sig hurtigt, da der sker en ukontrolleret vækst af umodne hvide blodlegemer, kaldet myeloblaster.

Normalt producerer knoglemarven tre typer blodceller, nemlig de røde blodlegemer (som transporterer ilt), hvide blodlegemer (som bekæmper infektioner) og blodplader (som hjælper med blodets størkning).

Ved AML bliver knoglemarvens produktion af blodceller forstyrret, fordi de umodne hvide blodlegemer (myeloblaster) formerer sig hurtigt og ikke modnes til funktionelle celler. Dette medfører anæmi (mangel på røde blodlegemer, der bringer ilt rundt i kroppen), trombocytopeni (mangel på blodplader, der sørger for, at blodet kan koagulere (størkne)) og leukopeni (mangel på normale hvide blodlegemer, hvilket øger risikoen for infektioner).

Symptomer

  • Ekstrem træthed
  • Blå mærker i huden eller blødninger (typisk fra næse eller tandkød)
  • Hyppige infektioner
  • Feber
  • Knoglesmerter/ledsmerter
  • Vægttab og appetitløshed

Årsager

Den præcise årsag til AML er ofte ukendt, men der er flere faktorer, der kan øge sandsynligheden for at udvikle sygdommen:

  • Tidligere kræftbehandling: Nogle mennesker, der har fået kemoterapi eller strålebehandling for andre former for kræft, har en øget risiko for at udvikle AML.
  • Myelodysplastisk syndrom: MDS kan udvikle sig til AML hos nogle patienter.
  • Genetiske faktorer: Visse genetiske sygdomme øger risikoen for AML.
  • Kemikalier: Eksponering for stoffer som benzen kan øge risikoen for AML.
  • Rygning: Øger også risikoen for at udvikle AML.

Diagnose

AML diagnosticeres gennem en række tests, herunder blodprøver, der viser lavt antal af sunde blodceller og et højt antal umodne celler samt knoglemarvsbiopsi, der er en prøve fra knoglemarven, som kan bekræfte diagnosen ved at vise et stort antal myeloblaster.

Behandling

Behandlingen af AML er intensiv og afhænger af flere faktorer, herunder alder, generel sundhed og sygdommens specifikke karakteristika. De vigtigste behandlingsmuligheder omfatter:

  • Kemoterapi: Den primære behandling for AML, som ofte gives i flere faser. Den første fase kaldes “induktionsterapi” og sigter mod at eliminere kræftceller i blodet og knoglemarven. Efterfølgende faser (“konsolideringsterapi”) skal forhindre, at sygdommen kommer tilbage.
  • Målrettet terapi: Nyere lægemidler som er ’designet’ til at angribe specifikke genetiske mutationer i kræftcellerne. I praksis er der her tale om kombinationsbehandlingen azacitidin/venetoclax
  • Knoglemarvstransplantation (stamcelletransplantation): Dette er en potentielt helbredende behandling, som indebærer, at den syge knoglemarv erstattes med sunde stamceller fra en donor
  • Strålebehandling: Bruges sjældent, men kan være en mulighed i visse tilfælde.

Prognose

AML har en aggressiv natur, og uden hurtig behandling kan sygdommen udvikle sig hurtigt. Behandlingsudsigterne varierer afhængigt af alder, den specifikke type AML, og patientens generelle sundhed. Overlevelsesraten for AML er lavere for ældre patienter, men yngre patienter kan have en bedre prognose, især hvis de er i stand til at gennemgå en stamcelletransplantation. AML kan med den rette behandling kureres hos patienter, der kan tåle intensiv kemoterapi og/eller knoglemarvstransplantation, og bringes i ro, men ikke kureres ved en række patienter, der ikke kan tåle dette.