Fra LyLe Nyt, oktober 2019:
Der lød optimistiske toner på dette års EHA omkring akut myeloid leukæmi (AML). Endelig, for AML er for mange en livstruende sygdom, hvor det har knebet med at skabe behandlingsmæssige fremskridt på linje med andre hæmatologiske sygdomme. Nu ser det omsider ud til, at der er lys for enden af tunnelen.
Professor Torsten Haferlach fra München er ikke en Hr. Hvemsomhelst, når det drejer sig om AML. Blandt kolleger anses han for at være blandt verdens førende leukæmi-eksperter. I 2005 etablerede han the Munich Leukemia Laboratory sammen med tre kolleger. Laboratoriet har i dag 200 ansatte, laver mere end 80.000 knoglemarvsanalyser og behandler 4.500 patenter om året. Dr. Haferlach har bidraget til mere end 500 videnskabelige artikler til førende medicinske tidskrifter. LyLe Nyt var med på sidelinjen ved et pressemøde, hvor den tyske professor fortalte om den seneste udvikling inden for AML.
Torsten Haferlach berettede om en række nye, målrettede lægemidler og understregede vigtigheden af at se på AML som mange forskellige sygdomme. Sygdomme som skal forstås og behandles individuelt. Han forklarede:
”Alene inden for de sidste fem år er der sket en betydelig udvikling i vores forståelse af AML. Først og fremmest ved vi i dag meget mere om sygdommens molekylære og genetiske natur, og det åbner helt nye døre. Dertil kommer, at vi har nye, avancerede lægemidler til rådighed, der er godkendt i både Europa og USA – og at der er mange nye på vej. Alt i alt skaber det grundlag for fremskridt og nyt håb for patienter med AML, både når vi taler om diagnose og om behandling. Vi har her at gøre med meget målrettede og individuelt tilpassede lægemidler med en høj grad af præcision.”
”Allerede ved diagnosen kan vi nu udpege særlige mutationer og generiske og molekylære udtryk, der peger i retning af, hvilken type behandling vi skal bruge. Og som nævnt, så har vi i dag en lang række lovende stoffer, vi kan bruge både tidligt i sygdomsforløbet og ved tilbagefald. Det er medicin, der specifikt retter sig mod de markører i leukæmicellen, vi har identificeret. Vi arbejder også med lægemidler, som vi kender fra andre hæmatologiske sygdomme, og hvor vi nu har dokumentation for, at de kan være aktive i AML-behandling. Endelig ser vi store muligheder med de såkaldte BCL2-hæmmere, der nu er godkendt i USA til forskellige typer af AML.”
”Efter næsten 40 år med en begrænset udvikling i behandlingen har vi i dag betydeligt flere værktøjer til både diagnose og behandling. Der begynder med andre ord at vise sig alternativer til den meget risikable stamcelletransplantation hos patienter med tilbagefald af sygdommen. Det er et stort fremskridt,” fastslog Torsten Haferlach.
Hvad er det vigtigste budskab til hæmatologerne efter dette års EHA?
”Det er, at vi nu ved, at AML ikke er én sygdom, men kan deles op i mere end 100 forskellige, specifikke varianter. Hver patient har sine specifikke cytogenetiske1 og molekylærgenetiske2 forandringer i cellerne, og den viden gør en kæmpe forskel i forhold til, hvordan vi behandler. AML er en sygdom med en meget stor spændvidde i prognosen for at blive helbredt, men man kan sige, at patienter som i dag har en højrisikosygdom gradvist nærmer sig midterfeltet, når det gælder risikoen for at dø af sygdommen. Vi har nu en meget bedre forståelse af, hvorfor nogle patienter er i højrisiko, og vi har adgang til behandlinger, der kan hjælpe dem ud af farezonen.”
”En faktor, der især spiller en rolle, er vores mulighed for at måle, det vi kalder ’minimal residual disease’ (MRD; minimal resterende sygdom). Det gør det muligt meget præcist at følge med i, hvordan en specifik behandling virker. Dermed har vi langt bedre mulighed for at gribe ind, hvis vi fx står over for et begyndende tilbagefald. Vi kan gribe ind på et meget tidligere tidspunkt.”
”Alle de redskaber, vi har i dag til at forstå AML og til at behandle den specifikke sygdom, indebærer en meget stor forandring i den måde, vi behandler på, men det betyder også, at vi skal være meget grundige med at identificere den specifikke AML-variant hos en patient, før vi begynder at behandle. Endelig skal vi bruge de redskaber, vi har, til løbende at holde øje med sygdommens udvikling.”
Hvad med CAR-T-cellebehandling?
”CAR-T-cellebehandling har ikke mindst været en succes i diffust storcellet B-celle-lymfomer, men vi har ikke hidtil kunnet overføre den til AML. Det skyldes formentlig manglen på et særligt antigen (som anti-CD19) på overfladen af AML-celler. Dermed har man så at sige ikke noget mål at sigte efter. Der er forskning i gang med det formål at finde veje til at anvende CAR-T-celleterapi i behandlingen af AML, og man forventer, at det et stykke ude i fremtiden vil blive muligt at helbrede mennesker med AML med CAR-T. Man forventer dog ikke, at alle AML-patienter vil kunne få glæde af en sådan behandling. Forhåbentlig vil vi de kommende år blive i stand til at identificere undergrupper af AML-patienter med størst sandsynlighed for at have effekt af behandlingen. En vej frem er muligvis at finde en kombination af stamcelletransplantation og CAR-T-celler.”
1) Cytogenetik er det delområde af genetikken, der omhandler kromosomers struktur og antal i cellerne.
2) Molekylærgenetik er en disciplin inden for biologien, som beskæftiger sig med arvemassens (genomets) opbygning og organisering (i gener og kromosomer) og den heraf følgende regulering af organismens og cellernes biokemiske processer.
