Fra LyLe Nyt, marts 2019:

Cancerregisterets årlige rapport ’Nye kræfttilfælde i Danmark’ blev publiceret i december 2018. Rapporten viser tal for 2017, der er de nyeste. I alt 323.649 personer, heraf 145.540 mænd og 179.109 kvinder, der er diagnosticeret med en eller flere kræftsygdomme, var i live ved udgangen af 2017.

Statistik om kræft er per definition ikke munter læsning. Ikke desto mindre er der tendenser i tallene, man kan glæde sig over. Til dem hører de tal, der viser, at overlevelsen for en række kræftsygdomme gradvist er blevet bedre.

Sammenligner man 2017-tallene med året før, kan man se, at lidt over 11.000 flere var i live. Stigningen svarer til 3,6 procent og skyldes til dels, at der over årene har været en stigning i antallet af diagnosticerede kræfttilfælde, men også, at overlevelsen for en række kræftsygdomme gradvist er blevet forbedret.

I 2017 var der 42.779 nye kræfttilfælde i Danmark, hvilket nogenlunde svarer til antallet af kræfttilfælde i 2016, hvor der er registreret 42.574 tilfælde ved udgivelsen af 2017-publikationen. Hvis man tager højde for køns- og aldersfordelingen i befolkningen, ses der et fald på 1,6 procent i den køns- og aldersstandardiserede incidensrate (dvs. antallet af nye tilfælde per 100.000 mænd eller kvinder aldersstandardiseret til den danske befolkningssammensætning i 2000).

Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder. Antallet af nydiagnosticerede tilfælde ligger stabilt på 4.872 tilfælde i 2017 mod 4.860 i 2016. Tallene for brystkræft tyder på, at niveauet for incidensraten af brystkræft stadig ligger på et niveau, der er 5 til 7 pct. højere end niveauet i årene op til 2007, hvilket er normalt efter introduktionen af de nationale screeningsprogrammer.

Tilsvarende for mændene faldt antallet af nye tilfælde af prostatakræft fra 2016 til 2017 med 191 fra 4.553 til 4.362, svarende til omkring fire procent. Befolkningssammensætningen taget i betragtning svarer dette til et fald i incidensraten på 5,7 pct. De sidste års variation kan være udtryk for, at incidensen har fundet et stabilt niveau efter en markant stigning i 2008 og 2009 efterfulgt af et fald i 2010 og 2011, hvor hyppigheden af PSA-tests faldt som følge af danske urologers anbefaling om alene at anbefale PSA-tests til mænd med symptomer eller arvelig disposition for prostatakræft.

Lungekræft er den næsthyppigste kræftsygdom målt i antal nye tilfælde hos kvinder og tredje hyppigste hos mænd. Der ses en mindre stigning for begge køn i antallet af nye tilfælde for lungekræft fra 2016 til 2017. For mænd stiger det absolutte antal fra 2.357 i 2016 til 2.402 i 2017, og incidensraten falder med 0,4 procent. For kvinder stiger det absolutte antal fra 2.374 i 2016 til 2.378 i 2017, og incidensraten falder med 2,2 procent.

Udviklingen mod en større ensartethed i mænds og kvinders rygevaner gennem de sidste 30 år må formodes at være en væsentlig årsag til den observerede mindre forskel mellem incidens af lungekræft hos de to køn, lyder det i rapporten.

Cancerregisterets årlige rapport har ikke specifikke tal for det hæmatologiske område. For de enkelte diagnosegrupper ses mindre variationer i forhold til 2016-tallene. Der ses en stigning i incidensraterne for endetarmskræft og kræft i urinveje for mænd og endetarmskræft og livmoderhalskræft for kvinder. Modsat er der observeret et fald i incidensraten for kræft i hoved og hals, tyktarmskræft, prostatakræft, testikelkræft, kræft i hjerne og centralnervesystem og anden hudkræft for mænd, samt tilsvarende et fald i incidensraterne for kræft i hovedet og hals, lungekræft, modermærkekræft, brystkræft, kræft i livmoder, kræft i urinveje og kræft i hjerne og centralnervesystem for kvinder. For de øvrige kræftsygdommes vedkommende ses mindre udsving hos begge køn, der hovedsageligt kan forklares ved tilfældig variation fra år til år.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Cancerregisterets årsrapport, 2017