Af Niels Jensen, bestyrelsesmedlem i LyLe

Referat fra Indsatser for Rationel Farmakoterpai stormøde

Tid: 19. februar 2018 kl. 13:00 – 17:00

Sted: Bella Center, Center Blvd. 5, 2300 København S

En leder fra Indsatser for Rationel Farmakoterapi indledte eftermiddagen med at fortælle, at vi ikke skulle diskutere cannabis. Derefter gav hun ordet til eftermiddagens ordstyrer Anja Bo, kendt fra DR2 og som ordstyrer af debatter på Folkemødet. Anja Bo startede med at konstatere, at cannabis nok ville blive en del af eftermiddagens debat, og introducerede derefter dagens interaktionssystem slido. Det første spørgsmål på slido var “Hvorfor må vi ikke diskutere cannabis?”

Søren Brostrøm, Sundhedstyrelsen

Første taler var Søren Brostrøm, som er direktør i Sundhedsstyrelsen med indlægget “Hvornår ændrer vi behandling, og hvorfor?”, men besvarede ikke dette spørgsmål. Han startede med at konstatere, at man har fået styr på udgifterne i primærsektoren, men at udgifterne til ny sygehusmedicin til gengæld stiger stærkt. Han pointerede, at ny medicin bør bruges, når der er evidens for at det er bedre end alternativer, og nævnte i den forbindelse Spinraza. Et andet eksempel var medicin mod inkontinens, har der er en række midler på markedet, men ingen har særlig god effekt undtagen i specielle situationer.

Camilla Hersom, Danske Patienter

Anden taler var Camilla Hersom, som blev introduceret som direktør for Danske Patienter, men er formand for Danske Patienter. Camilla Hersom har lidt svært skelne mellem at repræsenterer en forening af patientforeninger og en forening af patienter. Det kom særligt frem i hendes holdning til at søge informationer på Internettet kontra vores sundhedssystem.  Manglende kontakt med patienter skinnede igennem hendes indlæg “Ved lægen bedst? Har patienter krav på at blive behandlet med ny behandling?”. Mit svar til første spørgsmål er “Ikke altid!” – læger er jo ikke supermennesker, og har jo ligesom alle os andre kun 24 timer i døgnet til rådighed. Og mit svar til andet spørgsmål er “Ja, såfremt den nye behandling er beviseligt bedre ved brug af anerkendte værktøjer, som ESMO Scale of Medical Benefits”, som giver en objektiv vurdering af nye behandlinger indenfor kræft og snart også blodkræft.

Anders Beich, Dansk Selskab for Almen Medicin

Tredje taler var Anders Beich, som er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som tegnede et billede af lægen som ledvogter mellem borgerne og det dyre sygehussystem med et indlæg med titlen “Hvordan manøvrerer lægen i en dagligdag med mange anbefalinger om medicin?”. I stillede i sit indlæg spørgsmålstegn ved om ny tiltag altid er positive, og nævnte som et eksempel Medicinrådet. Han klagede over en hverdag med mange ikke syge borgere i venteværelset, som blot havde behov for en samtale. Han rejste også spørgsmålet om det rimelige i at bede lægerne om at ordinere medicinsk cannabis, når der ikke er noget evidens for virkningen af produktet? Læs mere i månedsbladet fra IRF.

Henrik Vestergaard, Lægemiddelindustriforeningen

Fjerde taler var Henrik Vestergaard, som er viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen. Han startede med at konstatere at Danske Regioner nu er nået frem til en fælles holdning til industri betalt efteruddannelse for hospitalslæger – og at den ikke som visse tidligere udmeldinger er totalt afvisende. Dog skal dette gå via hospitalernes ledelser. Læs mere her. Hans indlæg havde titlen “Hænger læger og myndigheder for fast i ‘traditionelle’ behandlinger?” og pegede i retning af mere specifik og målrettet medicinering.

Henrik Ullum, Lægevidenskabelige Selskaber

Sidste indlæg var af Henrik Ullum, som er formand for  Lægevidenskabelige Selskaber, og havde givet sit indlæg titlen “Ny medicin – fra forskning til lægens bord”. Han startede med at konstatere, at der synes at være en vis opblødning i Medicinrådets habilitetsregler, men konstaterede, at mange af LVS’s medlemsselskaber klager over for meget frivilligt arbejde bl.a. med udarbejdelse af nationale behandlingsvejledninger samt arbejdet i Medicinrådet, hvor der endnu ikke er indgået aftaler med arbejdsgiverne.

Eftermiddagen sluttede med en længere paneldebat mellem oplægsholderne godt styret af Anja Bo, hvorunder bl.a. kopipræparat producenter efterlyste diskussion om lægers og patienters behov. Som eksempel blev nævnt ny medicin til gigtpatienter, som ikke kunne åbnes af gigtpatienter.

Konklusion

Jeg sad efter eftermiddagen til med to konklusioner og et forslag:

  • Overskriften på dagen er nok ikke dækkende for almen praksis, hvor der ikke er et stort behov for ny medicin.
  • De meget restriktive habilitetsregler for deltagelse i Medicinrådet er under opblødning. Det bør få konsekvenser for reglerne for patientforeninger og deres mulighed for at udpege patienter til Medicinrådets udvalg – uanset om disse patientorganisationer er medlem af en paraply organisation, som Danske Patienter eller ej.
  • LyLe bør overveje om der bør rejses en debat om rimeligheden af, at det p.t. synes at være et krav for at en patient, kan udpeges til deltagelse i et udvalg under Medicinrådet, at vedkommendes patientorganisation enten har en samarbejdsaftale med Kræftens Bekæmpelse eller er medlem af Danske Patienter. Kan der skabes politisk/folkelig opbagning til et sådant synspunkt?