I denne artikel kaster vi lys over, hvad DLBCL er for en sygdom, og sætter fokus på den såkaldte CAR-T-cellebehandling, der blev godkendt til 2. linjebehandling af DLBCL i efteråret 2023 i Danmark. Vi bringer også et interview med en dansk patient, Allan Nielsen, der for seks år siden var i CAR-T-cellebehandling i USA. Endelig gør vi status over de første danske erfaringer med CAR-T-cellebehandling.
Hvad er DLBCL?
Lymfomer er betegnelsen for kræft, der opstår i lymfesystemet (lymfom er et andet ord for lymfekræft), hvoraf diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL) udgør 1/3 af alle tilfælde og er den mest almindelige undertype af non-Hodgkin lymfom.
Lymfesystemet, der er en del af kroppens immunforsvar, består af ca. 600 lymfeknuder, der er fordelt i bl.a. halsen, mandlerne, brislen, armhulerne, brysthulen, bughulen og milten. Lymfeknuderne er forbundet af lymfekarsystemet, som bedst kan beskrives som en slags spindelvæv, hvori lymfevæsken transporteres. Lymfesystemet er en slags rensningsanlæg for vævene og samtidig en vigtig transportvej frem til nærmeste lymfeknude, som kan iværksætte en produktion af immunceller og antistofproduktion, når vi rammes af virus og fremmede bakterier.
DLBCL karakteriseres ved relativt hurtigt voksende tumorer, der især opstår i lymfeknuder. Udtrykket ’diffust’ afspejler, at de kræftceller, der er involveret, har udvisket den normale struktur i lymfeknuderne. DLBCL betragtes som en aggressiv form for lymfekræft, men sygdommen kan i de fleste tilfælde helbredes med passende behandling.
Behandling af DLBCL involverer ofte kemoterapi i kombination med immunterapi, og i nogle tilfælde kan stråleterapi også anvendes. Valget af behandling afhænger af forskellige faktorer, herunder sygdomsstadiet, patientens generelle sundhedstilstand og andre individuelle forhold. Forskning og kliniske forsøg fortsætter med at udforske nye og mere effektive behandlinger for DLBCL. For nyligt er såkaldt CAR-T-cellebehandling kommet til som en lovende behandling til de tilfælde, hvor sygdommen hurtigt vender tilbage efter endt behandling. Du kan læse mere udførligt om behandling nedenfor.
Almindelige tegn på DLBCL
Symptomer på DLBCL er ofte en eller flere hævede lymfeknuder, enten på halsen, i armhuler eller i lysken. Lymfeknuderne spiller en vigtig rolle i immunsystemet, fordi de er med til at bekæmpe infektioner, og derfor vil man ofte kunne opleve hævede lymfeknuder på halsen, hvis man har været ramt af en virussygdom, eller i lysken, hvis man har eller for nyligt har haft et betændt sår på benet. Man bør selv holde øje med udviklingen i 1-2 uger, inden man går til læge. Det er vigtigt at understrege, at hævede lymfeknuder IKKE nødvendigvis er et tegn på lymfekræft – langt de fleste, der møder op hos lægen med forstørrede lymfeknuder, har ikke lymfekræft, men der er blot tale om en normal reaktion fra immunsystemet, hvor lymfeknuderne forsvinder igen inden for nogle få uger.
Følgende symptomer kan forekomme ved DLBCL:
- Øget træthed
- Gentagen nattesved
- Gentagne feberepisoder over flere uger uden en naturlig forklaring
- Utilsigtet, større vægttab
Sådan stilles diagnosen
Hvis der er mistanke om, at de hævede lymfeknuder kan være lymfekræft, bliver man typisk henvist til en diagnostisk enhed på hospitalet. Ofte vil man lave en PET-/CT-scanning, som kan fortælle, hvad der sker inde i hele kroppen. Den vil kunne afsløre lymfeknuder, hvor der foregår en øget aktivitet. Næste skridt at få taget en vævsprøve fra en af de aktive lymfeknuder. Det foregår ved, at man stikker en lille nål ind i lymfeknuden og udtager en lille vævspølse, som sendes til patologisk afdeling, der kan afklare, om der er lymfekræft eller ej. Nogle gange kan det være nødvendigt at fjerne en hel lymfeknude for at kunne stille diagnosen. Hvis det vurderes at være nødvendigt, udføres også en knoglemarvsundersøgelse (i hoftekammen) i lokalbedøvelse. I særlige tilfælde kan det også være nødvendigt at udtage en prøve af rygmarvsvæsken for at undersøge, om der er lymfekræft i rygmarvsvæsken.
Derefter vil der ofte gå 1-2 uger, inden man kan slå fast, om der er tale om lymfekræft. Derfra tager afdelingen for blodsygdomme over, og her vil man fortsætte udredningen og holde en informationssamtale med patient og pårørende, hvor de forskellige behandlingsmuligheder gennemgås, og en egentlig behandlingsplan laves.
>> Du kan læse mere om DLBCL på sygdomssiden for denne sygdom
CAR-T cellebehandling og bispecifikke antistoffer i behandlingen af DLBCL
I Danmark har lægemiddelmyndighederne tøvet med at anerkende CAR-T-cellebehandling til ibrugtagning, men i efteråret 2023 godkendte Medicinrådet lægemidlet axicabtagene ciloleucel (axi-cel) til 2. linjebehandling af patienter med DLBCL. 2 linjebehandling er den behandling, man får, hvis man ikke har haft tilstrækkelig effekt af den første behandling.
Implementering af CAR-T-cellebehandling på de store danske regionssygehuse har taget længere tid end forventet. Ved godkendelsen forudså Medicinrådet, at det vil tage tid at gennemføre den certificering, som producenten af lægemidlet forlanger, men her i foråret 2024 er alle relevante afdelinger på regionshospitalerne i Odense, Aalborg, Aarhus, Roskilde og på Rigshospitalet klar til at behandle DLBCL med CAR-T-behandling.
Fra Rigshospitalet fortæller hæmatologen Søren Lykke Petersen, at der nu (i begyndelsen af maj 2024) på landsplan er ni DLBCL-patienter, der enten er behandlet eller er godkendt til at blive det. Estimatet fra Medicinrådet var i forbindelse med godkendelsen, at der vil blive tale om ca. 30 patienter om året i Danmark. Et tal, som Søren Lykke Petersen anser for at være realistisk, selvom ingen helt kan vide det. Søren Lykke Petersen fortæller i øvrigt, at en gruppe hæmatologer fra de fem sygehuse nu afholder en ugentlig virtuel konference, hvor man i fællesskab taler om de aktuelle patient-cases, hvor CAR-T-cellebehandling er en mulighed. Således foregår der en vigtig videns- og erfaringsdeling mellem sygehusene.
I det følgende uddrag fra et interview (se LyLe Fokus nr. 1 2024) fortæller professor og speciallæge i hæmatologi på Aalborg Universitetshospital, Tarec Christoffer El-Galaly, om CAR-T-cellebehandling og de såkaldte bi-specifikke antistoffer i behandlingen af DLBCL:
”Alle hæmatologiske kræftsygdomme er potentielt alvorlige, og DLBCL er en livstruende sygdom. Men specielt DLBCL i et tidligt stadie hos yngre patienter har en meget god med tæt på 100 procents overlevelse efter nogle år. Hvis man tager alle grupper, så er den samlede chance for helbredelse på over 70 procent efter 1. linjebehandling. Det er dog særligt alvorligt for de ca. 30 procent, der ikke reagerer godt nok på 1. linjebehandlingen. Her anvendes autolog stamcelletransplantation og fx CAR-T-cellebehandling hos de patienter, der ellers er raske og yngre. Her taler vi generelt om patienter på under 70 år, uden det dog er nogen fast grænse. Det kommer an på patientens øvrige helbredstilstand.”
”CAR-T-cellebehandling er nu er godkendt til 2. linjebehandling af patienter med DLBCL, der har fået tilbagefald inden for 12 måneder efter 1. linje kemo-immunterapi. CAR-T-cellebehandling er et vigtigt fremskridt, der tilsyneladende er meget effektivt hos nogle patienter. Det er ikke alle, det virker på, men det virker nogle gange hos patienter, hvor man har set dårlig effekt af kemoterapi. Det er en behandlingsform med en helt ny virkningsmekanisme, og det er ofte det, vi leder efter,” forklarer Tarec Christoffer El-Galaly. ”Hvis en kemobehandling ikke virker, vil en anden type kemo ofte heller ikke virke. CAR-T-cellebehandling er en form for immunbehandling, hvor man i et laboratorie modificerer patientens egne celler på en måde, der gør dem i stand til at bekæmpe kræften, når de bringes tilbage i patienten. Det er et stort fremskridt. Det samme gælder de bi-specifikke antistoffer, der kan virke hos patienter, der ikke responderer på kemoterapi. Bi-specifikke antistoffer har mange lighedstræk med CAR-T-cellebehandling, men i modsætning til CAR-T-cellebehandling, så er de bi-specifikke antistoffer en nemmere tilgængelig behandling i den forstand, at behandlingen ikke skal produceres til den enkelte patient.”
Bi-specifikke antistoffer er en type antistoffer, der er designet til at binde sig til to forskellige mål på samme tid. Disse antistoffer har evnen til at målrette sig specifikke celler eller proteiner samtidig, hvilket gør dem til potentielt effektive værktøjer inden for medicin og forskning.
Bi-specifikke antistoffer gives i Danmark indtil videre kun i forsøgsprotokoller og eller ved ansøgning om brug til enkelt patienter. I fremtiden bliver de bi-specifikke antistoffer måske en foretrukken 3. linjebehandling efter CAR-T-cellebehandling – eller blot som et alternativ til CAR-T, , vurderer Tarec Christoffer El-Galaly.
Disse antistoffer er et aktivt forskningsområde, og deres potentiale for terapeutisk brug fortsætter med at blive udforsket og udviklet.
”Nu undrer vi os faktisk over, hvordan vi er kommet igennem det hele …”
Læs interviewet fra LyLe Fokus med Allan Nielsen, der i 2018 – som den første danske patient med diffust storcellet B-celle lymfom (DLCBL) – gennemgik en CAR-T-cellebehandling i USA. I interviewet fortæller han, hvordan det siden er gået ham. Nogen dans på roser har det ikke været, men i dag er de taknemmelige for at have et godt liv, selvom sygdommen og behandlingen fortsat sidder i kroppen.