Kend din undertype af lymfekræft
I dette blad har vi fokus på lymfekræft eller lymfeknudekræft, som sygdommen også kaldes. Lymfekræft er den største af blodkræftsygdommene. Den, der er flest nye tilfælde af hvert år i Danmark.
Sygdommen opdeles i Hodgkin og Non-Hodgkin lymfomer og er i virkeligheden et meget stort antal forskellige sygdomme. Den største gruppe med ca. 1.400 nye tilfælde om året er Non-Hodgkin lymfomer, hvor der findes mere end 70 forskellige undertyper. I gruppen af Hodgkin lymfomer er der cirka 160 nye tilfælde hvert år og meget færre undertyper.
Lymfekræft kan være en alvorlig sygdom, men heldigvis har vi så gode behandlingsmuligheder, at de fleste nu kan leve med den og nogle endda helbredes. Det kan du alt sammen læse mere om på de følgende sider.
Som patientforening er vi optaget af, at hver enkelt lymfekræftpatient ved præcis, hvad det er for en undertype af sygdommen, vedkommende har. Det er vigtigt at kende sin specifikke undertype af flere grunde. Med viden om sygdommen, har man de bedste forudsætninger for at blive patientinddraget og forstå behandlingen. At vide præcis, hvad man fejler, er vigtigt, hvis man vil tale med andre patienter med samme sygdom. Det, ved vi af erfaring, er værdifuldt på et tidspunkt i ens liv, hvor man rammes af en kræftsygdom. At kunne spejle sig i og inspirere hinanden er vigtigt for mange lymfekræftpatienters livskvalitet.
Som du også kan læse om på de følgende sider, er der i nyere tid kommet en ny og livreddende behandlingsmulighed i form af den såkaldte CAR-T-cellebehandling, og forude venter bispecifikke antistoffer.
CAR-T-cellebehandling, som i dag kun er godkendt til 2. linjebehandling af difusst storcelle B-celle lymfom DLBCL (fx til dem, der ikke tåler kemoterapi), er desværre et af mange eksempler på, hvordan danske patienter lades i stikken, når det gælder nye (og ofte dyre) kræftbehandlinger. CAR-T-cellebehandling blev først godtkendt til ibrugtagning i Danmark i efteråret sidste år, efter at have været brugt i adskillige år i lande omkring os. Dertil kommer, at det har taget alt for lang tid at få certificeret de store sygehuse til at udføre behandlingen. Derfor er det endnu kun nogle få danske patienter, der har fået den nye, livreddende behandling. Det er ikke godt nok, synes vi.
Vi håber, at CAR-T-cellebehandling også kan blive godkendt til 3. linjebehandling, hvor flere er havnet efter 2. linjebehandling og tilbagefald.
Det er mit håb, at vi med dette blad kan give lymfekræftpatienter og deres pårørende mere viden om deres sygdom og dens behandling. Kun hvis vi har viden og står sammen, kan vi sikre den bedste behandling og den bedste livskvalitet efter en kræftsygdom.
Rita O. Christensen,
formand for LyLe
