Fra LyLe Fokus, maj 2021:

De fleste pårørende har et brændende ønske om at hjælpe deres alvorligt syge ægtefælle, mor, far, søn eller datter bedst muligt, og i den situation det kan være svært at erkende, at opgaven måske er større og mere krævende end man lige først så. At være pårørende er i sagens natur ikke noget, man selv har valgt, men de fleste går til opgaven uden at tænke meget på sig selv og derfor med en betydelig risiko for deres eget fysiske og psykiske helbred. 

Vi har her samlet 10 råd, der måske kan bidrage til at du får mere overskud i hverdagen.

Undersøg om du/I får den rette hjælp og støtte

Under et sygdomsforløb opstår der ofte behov for øget hjælp og støtte i form af hjemmehjælp, aflastning eller afløsning. Det er derfor vigtigt, at du/I løbende drøfter med hjemmeplejen om I modtager den hjælp, der er brug for.

Kontakt din kommunens hjemmepleje, og få svar på, om I får den rette hjælp og støtte

Vær opmærksom på, hvordan du selv har det

Hvis du er pårørende gennem lang tid, er det vigtigt, at du er opmærksom på dig selv, så du ikke brænder ud og bliver syg. Sker det bliver det svært at være noget for andre.

Det er ikke kun mennesker med behov for pleje og omsorg, der kan modtage hjælp og støtte. I mange kommuner er der også tilbud til pårørende.

Spørg din kommune om dine muligheder for hjælp og støtte.

Giv dig selv anerkendelse for din indsats

Aftal med dig selv, hvor stor en indsats du kan og vil yde, eller giv dig selv en pause at se frem til.

Drop den dårlige samvittighed og husk, at hvis ikke du får en pause, så kan du ikke være noget for andre. 

Øv dig i at fokusere på det gode, vær stolt af alt det, du faktisk klarer. Tag en dag ad gangen og husk lyspunkterne.

Skab plads til et frirum

Det er vigtigt at fastholde hverdagssituationer, der giver overskud og glæde i den svære tid. Det kan være alt fra biografture med gode venner og veninder til hyggestunder med børn eller børnebørn.

Du har brug for at slippe det hele lidt, koble af, lade batterierne op og få tankerne et andet sted hen. Spørg derfor i dit netværk, om der er en anden end dig, der kan hjælpe en enkelt aften eller et par timer om ugen.

Del opgaverne imellem jer

Under et sygdomsforløb kan der være mange praktiske opgaver. Opgavemængden er ofte afhængig af den enkeltes sygdomsforløb, og øges ofte ved højtider og i ferieperioder, hvor andre holder fri og slapper af. 

Prøv at fordele de mange opgaver iblandt den familie og omgangskreds, der gerne vil hjælpe til. Der skal ikke nødvendigvis så meget til. Forestil dig at en af jeres venner kommer forbi med aftensmaden. 

Mød andre i samme situation

For mange pårørende kan det være gavnligt at møde andre, der er i samme situation for at dele erfaringer eller lytte til gode råd. Hvis du ikke allerede er medlem af LyLe, hvor medlemmerne er både patienter og pårørende, så skynd dig at blive det. I LyLe kan du deltage i vores temamøder, komme med i en af vores lokale netværksgrupper eller finde ligesindede i vores forskellige facebook-grupper.

Sæt ord på dine tanker

Som pårørende til en sygdomsramt kan der være svære perioder fyldt med bekymringer, sorg og frustration. Det kan også være svært at finde ro, når situationen hele tiden kan ændre sig. Du står måske med følelsen af hele tiden at stå på spring.

Det kan være rart og forløsende, at få sat ord på noget af det, der nager. Sørg derfor for at dele dine tanker med en god ven/bekendt eller få rådgivning fra en professionel.

Tal med din arbejdsgiver

Hvis du har arbejde, så tal med din arbejdsgiver om mulighed for fleksibilitet. Mange arbejdsgivere er forstående overfor behovet for at kunne flekse eller holde lidt mere fri. Det kan lette din hverdag, hvis du allerede på forhånd kender dine muligheder, og tag snakken så tidligt som muligt. 

Kend dine grænser

Det kan være svært at kende sine egne grænser, når man er pårørende. Vi anbefaler derfor, at du løbende sætter grænser for, hvor meget du vil hjælpe, og hvad du kan hjælpe med.

Det er helt naturligt, at situationen ændrer sig over tid, og derfor er det vigtigt, at du hele tiden mærker efter. Det kan du f.eks. gøre ved at forventningsafstemme indsatsen sammen med eventuelle andre familiemedlemmer.

Lær at tackle hverdagen som pårørende

Som pårørende til en syg ægtefælle eller forældre, kan du have brug for at blive rustet til hverdagen. Det kan du blive på et af de kurser, som mange af landets kommuner udbyder.

Kig efter kurset “LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende” på nettet. Det er et 6-7 ugers forløb, som kan følges fysisk eller over nettet.

Køb bogen “LÆR AT TACKLE hverdagen som pårørende” hos Komiteen for Sundhedsoplysning.

Eller Marie Lenstrup fra Pårørendeforeningens nye bog “Overlevelsesmanual for omsorgspårørende”. Begge bøger er omtalt andet steds i dette blad.

Fakta

  • 22 % af danskerne i den erhvervsaktive alder er pårørende.
  • 32 % oplever, at det er belastende for dem at hjælpe.
  • 57 % hjælper, fordi de oplever, at den offentlige hjælp er utilstrækkelig.
  • Hver 4. bliver psykisk påvirket, og hver 5. bliver fysisk påvirket.
  • 42 % kender ikke til de eksisterende offentlige støttemuligheder.
  • 20 % oplever, at det påvirker deres indtægt negativt at være pårørende.
  • 9 % har meldt sig syge for at kunne hjælpe en, de er tæt på.
  • 16 % har meldt sig syge, fordi deres helbred blev påvirket af deres rolle som pårørende.

(Kilde: Pårørende på arbejdsmarkedet” KMD, Ældre Sagen og Pårørende i Danmark 2018)