Muligheden for at behandle ældre, skrøbelige patienter med akut myeloid leukæmi (AML), der ikke kan tåle kemoterapi, har i mange år været meget begrænset. Derfor er der blandt både patienter og læger store forventninger til en nye behandlingskombination bestående af de to lægemidler venetoclax og azacitidin. Meget tyder nemlig på, at netop denne behandling kan forbedre overlevelsen betydeligt blandt disse patienter. Den 31. august* skal Medicinrådet beslutte, om behandlingen skal blive tilgængelig for danske AML-patienter.
Her fortæller hæmatologen Hans Beier Ommen, der er overlæge på Aarhus Universitetshospital, om den nye behandlingsmulighed, der allerede er anerkendt af de europæiske lægemiddelmyndigheder og bruges i over 20 lande.
”Der er sket en vis udvikling inden for behandlingen af AML i de senere år, når det gælder de særlige undergrupper af yngre patienter. Venetoclax i kombination med azacitidin, som vi har set gode studieresultater på, har relevans i forhold til de ældre og mere skrøbelige patienter, og effekten er bred. Det vil sige, at den tilsyneladende virker – dog med nogen forskel – i alle undergrupper af AML.”
Bedre end noget, vi har i dag
”Der, hvor vi i høj grad har manglet behandling af AML-patienter, er i gruppen over 75 år, der ikke kan tåle intensiv kemoterapi, og det er præcis her, kombinationen af venetoclax og azacitidin kommer ind i billedet og ser ud til at kunne gøre en forskel. Derfor er vi nu der, hvor Medicinrådet står over for at skulle vurdere effekten, og om den er prisen værd.”
”Der hersker ingen tvivl om, at denne kombination er bedre end noget, vi har i dag, men samtidig skal man jo huske, at det ikke er en helbredende behandling. Behandlingen virker hyppigere og i længere tid end den hidtidige standardbehandling, som er azacitidin alene. Når man ser på overlevelseskurverne fra de studier, som ligger til grund, så er det faktisk især i nogle undergrupper, at resultaterne er virkeligt gode. Hos andre holder den leukæmien nede i kortere tid, inden sygdommen slår til igen. Vi har faktisk allerede lidt erfaring med behandlingen, fordi vi undtagelsesvis har kunnet bruge den i nogle få, kritiske tilfælde.”
”Forventningen er i øvrigt, at det vil virke bedre, når/hvis det kan blive første linje-behandling. Vores håb er, at vi nu kan komme i gang, og så må vi se på, om det kan finde en plads i behandlingen af de yngre patienter. Vi vil helt klart blive skuffede, hvis Medicinrådet ikke vil anbefale denne nye mulighed. Vi har en forventning om, at behandlingen vil virke på alle, men at der især hos nogle patienter vil være en markant forbedring af i overlevelsen,” slutter Hans Beier Ommen.
* Opdatering den 2. september: Medicinrådets beslutning er udsat, og det er uklart, hvor lang tid der vil gå, inden sagen kan tages op igen. >> Læs mere her
