Fra LyLe Nyt, juni 2019:

’Du skal ikke dø på mandag’ er navnet en usædvanlig bog, der udkom i dette forår. Bogen beskriver onkologiens udvikling i Danmark og gør status over kræftbehandlingens udvikling gennem de seneste fire årtier. Professor Mikael Rørth, der har arbejdet med onkologi siden start i 1970’erne, har skrevet bogen i samarbejde med journalist Anne Mette Steen-Andersen*, med det ædle formål at skabe  håb og tillid til både nutidens og fremtidens kræftbehandling.

Næsten uanset fra hvilken vinkel man forsøger at skrive om kræft er det svært. Alene af den grund at kræft er et ekstremt kompliceret biologisk fænomen og en umådeligt snedig sygdom og fordi de behandlinger vi i dag har til rådighed er næsten ubegribeligt avancerede. Ikke desto mindre er det lykkedes Mikael Rørt og Anne Mette Steen-Andersen, at skrive en bog der kan læses med udbytte af alle. En anmelder har kaldt den en hyldest til både videnskaben og patienterne.

“Det er mit ønske, at denne bog vil gøre dig klogere på kræft og efterlade dig med håb og tillid til både nutidens og fremtidens kræftbehandling. Det har i hvert fald været min intention med at skrive den,” skriver Mikael Rørth og fortsætter:

”Og i de fire årtier har jeg været vidne til en fantastisk udvikling, hvor kræft – for rigtig mange patienters vedkommende – er gået fra at være en dødsdom til i dag at være en sygdom, der kan behandles med succes. Visse kræftsygdomme kan endog kureres. I dag er der faktisk flere danskere, som bliver helbredt for kræft eller dør med en kræftsygdom, end der er danskere, som mister livet på grund af en kræftsygdom” påpeger Mikael Rørth og opfordrer patienter og pårørende til at have tillid til dansk kræftbehandling:

”Læger, forskere og andre eksperter i det danske sundhedsvæsen ved og kan uendelig mange ting. Er du kræftpatient eller pårørende til en kræftpatient, er du bestemt i både kompetente og trygge hænder i det danske sundhedsvæsen,” lover han.

Ifølge Mikael Rørth er fremskridtene indenfor dansk kræftbehandling i dag så store, og dødeligheden nedbragt så markant, at det at få en kræftdiagnose ikke mere automatisk bør føre til angsten for at miste livet. Han finder det simpelthen ikke rationelt at sætte lighedstegn mellem kræft og den visse død og kritiserer vores måde at tale om kræft på. Den tegner et unødvendigt skræmmebillede mener og peger på den uheldigsprog kampretorik, der er opstået omkring kræft:

”Hvor mange gange har du ikke hørt vendingen ’kampen mod kræft’ blive brugt, når læger, politikere og andre fagfolk taler om kræft? I den vending ligger en indirekte tilkendegivelse af, at det er muligt at tabe kampen. Eller sagt på en anden måde: Du skal bide fra dig og slå hårdt, hvis ikke døden skal vinde. Og har du vundet én gang, kan du aldrig vide dig helt sikker på, om kræften vender tilbage igen. Lang tid efter, at kræftsvulsten er fjernet, og den sidste dosis kemoterapi er givet, ligger døden stadig på lur,” skriver han.

Trods håbet og glæden ved fremskridtet er det ikke jubel det hele. Mikael Rørt minder os om, at behandling af kræft på ingen måde er i mål endnu:

”Der er fortsat mange spørgsmål om kræft, vi mangler svar på: Biologi, vi ikke forstår. Lægemidler og andre behandlingsformer, vi ikke har udviklet. Og ikke mindst mangler vi viden om, hvorfor nogen patienter har gavn af den medicin, vi giver dem, mens andre får bivirkninger og ikke oplever en effekt,” erkender professoren, der håber, at han med sin bog kan udruste patienter med tilstrækkelig viden og mod til at tale bedre med pårørende og sundhedsprofessionelle om angsten for den sygdom, der fortsæt dræber flere end 15.000 danskere hvert år.

Mikael Rørth hylder dog ikke kun sine kolleger og videnskaben. På meget sympatisk vis hylder han danske kræftpatienter, de i meget stort tal deltager i videnskabelige studier:

”Det er en af de tungtvejende grunde til, at vi i Danmark – trods vores beskedne størrelse og indbyggertal – er med til at drive udviklingen på kræftområdet. De danske kræftpatienter fortjener i allerhøjeste grad en stor klapsalve!,” siger Mikael Rørth.

Blandt nogle af bogens nok mest værdifulde kapitler er Mikael Rørth’s grundige, men letlæselige indføringer i komplicerede emner som for eksempel celleforståelse, biomedicinsk genteknologi, målrettet behandling og individuelle skræddersyede kræftbehandlinger. Kapitler, som han har skrevet på baggrund af egne erfaringer suppleret med samtaler med nogle af landets førende læger indenfor de respektive områder. På den måde får vi som læsere adgang til viden, som ellers ville være næsten umulig at stykke sammen for almindelige patienter og pårørende.

Nu mangler vi bare at også Kræftens Bekæmpelse holder op med at tale om kræft som en sygdom, der kan overkommes, hvis bare man har vilje og styrke til at kæmpe.

*Anne Mette Steen-Andersen, som har modtaget masser af ros for sit arbejde med bogen ‘Du skal ikke dø på mandag’, er en hyppig skribent i LyLe Nyt.