Paw Jensen, overlæge i hæmatologi ved Aalborg Universitetshospital, deltog kort før jul i den årlige amerikanske hæmatologi-kongres ASH (American Society of Hematology). Han var taget til Atlanta sammen med flere kollegaer fra Aalborg for at præsentere egen forskning og lytte til og tale med kolleger fra hele verden. Paw Jensens primære interesse er lymfekræft, og det var naturligvis hans fokus på ASH. Hans eget bidrag til kongressen var en præsentation om senfølger af behandlingen af lymfekræft.
”En væsentlig årsag til, at jeg var på ASH i december – midt i covid og juletravlhed – var, at jeg havde en præsentation med derover om senfølger ved lymfekræft, men vigtigt var det selvfølgelig også at få ny viden inden for lymfekræft, som er det sygdomsområde, som har min særlige interesse,” fortæller Paw Jensen.
Og han var ikke den eneste fra Aalborg Universitetshospital, der var afsted for at tale om senfølger. Læge og ph.d. Andreas Øvlisen præsenterede således ny viden om angst og depression i forbindelse med det at få diagnosen lymfekræft, og ph.d.-studerende Joachim Bæch fremlagde ny viden om risikoen for udvikling af sukkersyge hos patienter, der behandles med binyrebarkhormonholdig kemoterapi (se mere nedenfor). Herudover præsenterede lægestuderende Freja Severinsen (ligeledes Aalborg Universitetshospital) en undersøgelse, der handler om udvælgelsen af patienter til kliniske forsøg og betydningen heraf i forhold til deres prognose.
De data, Paw Jensen præsenterede, var fra et mindre fase 2-forsøg, der har undersøgt, om det er muligt med behandling med alendronat (et bisfosfonat) at forebygge udviklingen af osteoporose (knogleskørhed) hos patienter med diffust storcellet B-celle lymfom, der er behandlet med binyrebarkholdig kemoterapi. Man har længe vidst, at osteoporose er et problem, der knytter sig til brugen af netop denne type kemoterapi.
”For nogle år siden lavede vi en opgørelse, hvor vi så på, hvor mange der havde fået sammenfald i ryggen to år efter behandling for diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL),” forklarer Pawa Jensen. ”Det var 14 procent som er ganske mange sammenlignet med ’normalbefolkningen’. Derudover har vi lavet en opgørelse, hvor vi sammenligner lymfom-patienter med en gruppe af sammenlignelige ’normale’ danskere. Den viste, at der er flere lymfompatienter der får osteoperose, end der er i befolkningen generelt.”
”Det er som sagt et mindre studie med de begrænsninger, det medfører, men det viste, at behandlingen med alendornat gav en vis forebyggelse mod knogleskørhed. Resultaterne tyder ydermere på, at effekten af behandling med dette stof er mere udtalt hos kvinder end hos mænd. Vores næste skridt i forskningen bliver at lave et større studie, der skal genfinde og konsolidere disse fund. Dette studie skal primært undersøge, om man kan forebygge udviklingen af osteoporose, men vi vil også se på, om behandlingen faktisk påvirker selve lymfekræft-sygdommen. Det kan på sigt bane vejen for at gøre alendronat til en del af behandlingen ved kemoterapi til patienter med lymfekræft, så de ikke resten af livet skal have øget risiko for at få et knoglebrud. Vi ved ikke, om knoglestyrkende behandling med bisfosfonater mod osteoperose påvirker selve kræftsygdommen, som det fx er set i brystkræft. Det kan vores forholdsvis lille studie ikke sige noget om, men det kunne være interessant at undersøge, og det ligger i kortene, at vi kommer til at gøre det på et tidspunkt,” fortæller Paw Jensen.
Det er karakteristisk, fortæller Paw Jensen, at senfølgerne først dukker op mange år efter afsluttet behandling på et tidspunkt, hvor patienten ikke længere er i kontakt med den hæmatologiske afdeling, og hvor det derfor ikke kommer til hæmatologernes viden. På grund af det store tidspand, er det ikke sikkert, at udviklingen af osteoporose hos en tidligere lymfekræftpatient bliver forbundet med den behandling, han eller hun har været igennem. Det er denne forbindelse, som Paw Jensen og hans kolleger søger at afdække.
Hvad var ellers dit fokus på ASH?
”Mit andet fokus var naturligvis på, hvad der er af ny behandling og specielt inden for immunterapi. Der var på ASH-kongressen meget opmærksomhed rettet mod netop DLBCL og CAR-T celle behandling. Det skyldtes blandt andet, at der blev præsenteret lovende resultater fra en undersøgelse, hvor CAR-T bruges som alternativ til autolog knoglemarvs transplantation (HDT) hos patienter med tilbagefald af DLBCL.
Af samme grund er det netop CAR-T celle behandling og nogle af de nye antistoffer, der har min særlige interesse. CAR-T-behandlingen, der har vist meget lovende resultater i ikke mindst behandlingen af DLBCL, er den ultimative personlig medicin, fordi den (meget kort beskrevet) bygger på patientens egne celler*. Medicinen rammer de syge celler med stor præcision og giver markant færre bivirkninger end ved fx knoglemarvstransplantation.”
”Udover DLBCL var jeg også interesseret i de lavmaligne (mindre ondartede) lymfomer, og der havde jeg især kig på et nyt antistof, fordi vi på Aalborg Universitetshospital deltager i en protokol, hvor dette lægemiddel bliver brugt.”
CAR-T-cellebehandling i forbindelse med lymfomer er endnu ikke kommet til Danmark. Vil det ske inden for en overskuelig fremtid?
”De første data, der kom, var ikke stærke nok til, at Medicinrådet ville anbefale behandlingen, men nogle af de studier, vi nu kikker på, giver et meget solidere grundlag for at vurdere, om det skal tages i brug i Danmark. Der er ikke tvivl om, at CAR-T og nogle af de andre antistofbehandlinger åbner for kemoterapi-frie behandlingsmuligheder. Ikke nødvendigvis bivirkningsfrie behandlinger, men kan man bevæge sig væk fra kemoterapi, er det en god vej at gå, og det er, alt andet lige, i den retning det går.”
Der tales om, at vi er inde i en ny æra i behandlingen af hæmatologiske sygdomme. Hvordan ser du på det?
”Det er rigtigt, og på mit felt er det især tydeligt i behandlingen af DLBCL. På ASH blev der fremlagt tre store studier, hvor især to af dem er meget tungtvejende og opmuntrende. Det drejer sig ikke mindst om det føromtalte studie, hvor man på patienter med tilbagefald af sygdommen har brugt CAR-T-cellebehandling i stedet for knoglemarvstransplantation.”
Hvordan påvirker den viden, man kan få på ASH, behandlingen herhjemme. Er der konkrete ting, man kan tage med hjem til sine patienter?
”En af de ting, der er meget givende ved ASH, er muligheden for at få indblik i de overvejelser, diskussioner og sammenligninger, som de læger og forskere, der har stået bag fx de store CAR-T-studier, har været igennem. Det er viden, som det er meget vanskeligt at læse sig til i videnskabelige artikler. Efter ASH foregår der en vigtig udveksling med danske hæmatologer gennem møder og online præsentationer, hvor de læger, der har deltaget på ASH, præsenterer den viden, de har med sig hjem. Man behøver altså ikke at have været på ASH for at få adgang til den nye viden, der præsenteres der.”
”Der er en stor optimisme i hele det hæmatologiske felt og i cancer generelt. Vores forståelse af sygdommene og deres behandling går kun fremad, og det samme gælder i øvrigt også, når det drejer sig om senfølger af sygdommene og deres behandling. Jeg kan anbefale en meget læseværdig bog The Emperor of All Maladies**, der beskriver den udvikling, der har været i kræftbehandlingen tilbage fra en tid, hvor man intet vidste om, hvad kræft er, og ingen behandlinger havde. Det er en historie, der spænder over mange tusinde år og frem til i dag, hvor vi har en dybere indsigt i kræftsygdommes biologiske mekanismer end nogensinde før og nogle effektive behandlinger. Hvis man synes, det er spændende, skal man tage en dag i sofaen og læse den bog. Den er på engelsk og desværre ikke oversat til dansk.
* >> Du kan læse mere om CAR-T-cellebehandling her på hjemmesiden
** The Emperor of All Maladies af Siddhartha Mukherjee. Udgivet i november 2010. Bogen vandt i 2011 Pulitzer-prisen for almindelig faglitteratur.
Mere om senfølger fra ASH
Paw Jensens to kolleger fra Aalborg Universitetshospital ph.d. og læge Andreas Øvlisen og ph.d.-studerende Joachim Bæch havde som omtalt også præsentationer på ASH. Dem kan du læse kort om her:
Milde kræftformer forbundet med langvarig forhøjet risiko for behandling med antidepressiva
Andreas Øvlisen har i sit studie undersøgt, om en diagnose med non-Hodgkins lymfom leder til øget forbrug af antidepressiv medicin, øget risiko for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling eller øget risiko for at begå selvmord.
Resultatet af undersøgelsen viste, at patienter med non-Hodgkins lymfom havde tre gange større forbrug af antidepressiv medicin sammenlignet med baggrundsbefolkningen.
Derudover viser studiet, at specielt patienter med de mere kroniske former for lymfekræft har en langvarig forhøjet risiko for at skulle i behandling med antidepressiv medicin.
”Vores resultater indikerer, at det ofte langstrakte forløb med mild kræftsygdom er så hårdt for patienterne, at de bliver ved med at have et forhøjet behov for behandling for blandt andet angst og depression. Det er noget, som man skal være opmærksom på som læge, når man sidder over for patienterne. Her skal man vide, at patienter med de kroniske kræftformer bliver ved med at have forhøjet risiko for udvikling af mentale problemer. Man skal som læge være opmærksom på, hvordan denne del af patientgruppen har det,” siger Andreas Øvlisen til Dagens Medicin.
Binyrebarkhormon ikke forbundet med øget risiko for udvikling af diabetes
Ph.d.-studerende Joachim Bæch fra Klinisk Institut på Aalborg Universitet har undersøgt, om patienter med lymfekræft har øget risiko for at udvikle diabetes, hvis de behandles med binyrebarkhormonholdig kemoterapi.
Her var svaret, at blodsukkeret godt kan stige umiddelbart i forbindelse med behandlingen, men at de store mængder binyrebarkhormon ikke på den lange bane øger risikoen for at udvikle diabetes.
”Overordnet set viser vores resultater, at man ikke på den lange bane skal bekymre sig om, at patienter med non-Hodgkins lymfom i behandling med binyrebarkhormon har øget risiko for at udvikle diabetes. Man skal dog alligevel være opmærksom på deres blodsukker i den periode, hvor de modtager behandlingen,” sagde Joachim Bæch.
