Fra LyLe Nyt, december 2017:
Vi hører oftere og oftere, at nye, målrettede kræftbehandlinger vil overflødiggøre kemoterapi inden for en ikke så fjern fremtid. Det er en god nyhed al den stund, at kemo er kendt for sine ubehagelige og livskvalitets-ødelæggende bivirkninger. Når der tales om senfølger, er det ofte netop kemoterapi, der peges på som årsagen. Til behandling af forskellige typer af blodkræft spiller kemoterapi stadig en vigtig rolle og kan endda i nogle tilfælde virke helbredende. Vi har talt med fire danske hæmatologer og bedt dem give deres bud på, hvilken rolle kemoterapi kommer til at spille fremover. Her bringer vi deres svar på et af vores spørgsmål.
Inden for hvilke hæmatologiske kræftsygdomme vil vi se størst nedgang i anvendelsen af kemoterapi?
Carsten Utoft Niemann, overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Rigshospitalet
“Stort set alle patienter med CML får allerede i dag kemo-frie behandlingsregimer, da det entydigt har vist sig, at tyrosinkinasehæmmerne er langt mere effektive til denne patientgruppe. Det er kun i tilfælde, hvor patienterne har specifikke mutationer, at kemoterapi tages i brug forud for en knoglemarvstransplantation. Også for CLL-patienter med mutationer i P53-genet eller tilbagefald efter kemo-immunterapi gælder det, at de ikke behandles med kemoterapi. Forskningen viser nemlig, at kemoterapi for disse patientgrupper ikke virker efter hensigten, og at de derfor skal tilbydes en målrettet behandling med kinasehæmmere eller bcl-2 hæmmere. Også til patienter med myelomatose er kemoterapi på retræte, og der er en lang række nye behandlinger, der langt hen ad vejen har vist sig mere effektive. I den anden ende af spektret befinder de akutte leukæmier sig. Således findes der stort set ikke andre behandlinger til AML end kemoterapi. Til ALL er kemoterapi også stadig standardbehandling, men her har det vist sig, at den konventionelle kemoterapi fordobler overlevelsen, hvis den gives i en kompleks kombination med binyrebarkhormon og asparaginase eller antistoffer over flere år. Det understreger pointen om, at kemoterapi med fordel også skal tænkes ind i fremtidens behandlinger.”
Paw Jensen, ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Aalborg Universitetshospital
“Jeg tror, at vi vil se den udvikling inden for alle hæmatologiske sygdomsgrupper. De sygdomme, hvor kemoterapi hurtigst vil erstattes af behandling med nyere lægemidler, er naturligt dem, hvor forskningen er længst fremme i forhold til at udvikle lægemidler målrettet sygdommenes specifikke karakteristika. Behandling af CML med tyrosinkinasehæmmere er et godt eksempel på et sygdomsområde, hvor forskerne ‘ramte plet’ med et målrettet lægemiddel i første forsøg, og derfor behandles CML-patienter i dag stort set ikke længere med kemoterapi. Det er imidlertid ikke inden for alle hæmatologiske kræftsygdomme, at celleforandringerne er lige så let identificerbare, som ved CML. Fx er det endnu ikke lykkedes forskerne at identificere én definerende celleforandring hos patienter med akut leukæmi, hvilket besværliggør udvikling af målrettet behandling til denne patientgruppe. I disse tilfælde tror jeg, at vi de kommende år vil se flere og flere patienter, som behandles med kemoterapi i kombination med fx antistoffer, da vejen mod den helt kemo-frie behandling her er længere og mere kompleks. Denne type kombinationsbehandlinger har vi tidligere anvendt med succes. Førhen var kemo-regimet CHOP standardbehandling til lymfomer, men ved at tillægge antistoffet rituximab til CHOP løftede vi overlevelsen for patientgruppen med 10 procent.”
Thomas Stauffer Larsen, overlæge på Hæmatologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital
“Som sagt har vi allerede set en markant nedgang i anvendelsen af kemoterapi til behandling af CLL, hvor vi til visse indikationer ikke længere anvender kemoterapi som førstelinjebehandling. Det er især inden for de lavmaligne lymfomer, at kemoterapi er på retræte, og vi derfor i de kommende år vil se den største og hurtigste ændring af behandlingslandskabet. Mere tvivlsomt er det, om vi foreløbigt kommer til at kunne undvære kemoterapi til behandling af aggressive lymfomer. Det er karakteristisk for de nye behandlinger, at deres effekt sætter langsommere ind, end effekten af kemoterapi gør. Ved de mest aggressive lymfomer er det afgørende, at vi hurtigt får kontrol over sygdommen, og til det egner kemoterapi sig rigtigt godt. Der er talrige studier på vej, hvor konventionel kemoterapi i kombination med flere nye lægemidler undersøges til behandling af aggressive lymfomer, men data er endnu ikke modne nok til at drage sikre konklusioner.”
Peter Hokland, overlæge og professor på Hæmatologisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital
“Jeg forventer, at de hæmatologiske kræftsygdomme, hvortil vi hurtigst udvikler kemo-frie regimer, er dem, hvor vi allerede i dag kender og kan målrette antistof-behandling mod sygdomskarakteristiske antigener. Hvad angår patienter med myelomatose, CML og CLL er udviklingen allerede langt. Da jeg blev uddannet læge i 1978, var myelomatose en sygdom, du ikke ønskede for selv din værste fjende. Patienterne havde elendige prognoser og lå mere på hospitalet, end de var hjemme. Men takket være antistofbehandlinger og stamcelletransplantationer er myelomatose i dag en sygdom, patienter lever med. Som regel tilbringer de 95 procent af tiden væk fra hospitalet. For CML-patienter gælder det, at vi stort set ikke behandler med kemoterapi længere, efter vi har fået tyrosinkinasehæmmere. Og patienter, der får CLL i en relativt ung alder, kan på samme måde næsten sikkert undgå kemoterapi for i stedet at få en stort set bivirkningsfri, skræddersyet behandling. Lymfekræft-området er sandsynligvis det næste område, hvor antistoffer og andre nye lægemidler erstatter kemoterapi. Det er et fantastisk resultat af rigtigt mange års trinvis afdækning af de mekanismer, der driver kræftcellerne.”
