Fra LyLe Fokus, april 2024:

Socialrådgiver Maj Thorsen har arbejdet otte år i det offentlige, men tog i 2017 springet og blev privatpraktiserende socialrådgiver. Hun bistår borgere – og herunder kræftramte – i sager med bla. jobcentre. Vi har talt med hende om de udfordringer, mange står med efter en kræftsygdom, hvor man er færdigbehandlet og i princippet kræftfri, men bestemt ikke er klar til at komme i arbejde. 

Vi hører ofte om det. Om mennesker, der har været igennem et hårdt kræftbehandlingsforløb og bliver forsøgt presset væk fra sygedagpengeordningen og ud i et jobafklaringsforløb, langt før de er parat til det – fysisk og psykisk.

Tilsyneladende kan systemet ikke forstå, at mennesker, der har været igennem et forløb med fx blodkræft, langt fra er klar til at genoptage deres arbejde, selvom det står i deres journal fra hospitalet, at de nu er færdigbehandlede og ikke længere har kræft. Altså ikke længere har den sygdom, som betød, at de mange måneder før måtte forlade arbejdsmarkedet. Og nogle kommer aldrig tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Når man er ’rask’ på papiret, må man også være i stand til at varetage et job, resonerer jobcentrene og overser, at de mennesker, der er tale om, ofte er i en meget ringe fysisk forfatning på grund af eftervirkningerne (bivirkninger og senfølger) af den behandling, de har været igennem, og i øvrigt også af de psykiske reaktioner, som en potentielt livstruende kræftsygdom ofte medfører.

En funktionsevnebeskrivelse kan ændre sagen

”Jeg møder folk med alle slags diagnoser og deriblandt også kræftpatienter, som er blevet erklæret raske (kræftfrie), men som er ramt af de helbredsudfordringer og funktionsbegrænsninger, der ofte følger med den behandling, de har været igennem (fx kemoterapi),” fortæller Maj Thorsen. ”Og jeg oplever, at sagsbehandlere på jobcentrene ikke altid forstår de udfordringer, som disse mennesker lever med. De hæfter sig ved, at man er beskrevet som kræftfri, og har ofte ikke      indsigt i eller forståelse for, at man kan være ramt af svære eftervirkninger af det forløb, man har været igennem.”

”Færdigbehandlede kræftpatienter føler sig i den situation ikke set og forstået, og de føler sig værgeløse over kommunens beslutninger. Det er her, det kan hjælpe at have sådan en som mig ved sin side. Jeg vil typisk sørge for at få udarbejdet en funktionsevnebeskrivelse, der kan hjælpe med at få sagsbehandleren til at forstå de faktiske problemer. Funktionsevnebeskrivelsen er et skema, der udførligt beskriver borgerens fysiske og psykiske ressourcer og udfordringer, når det gælder helt almindelige gøremål som rengøring, madlavning, tøjvask og personlig hygiejne. Det hjælper sagsbehandleren til at forstå, at godt nok er borgeren beskrevet som rask, men der er væsentlige funktionsområder, der er indskrænket. I denne sammenhæng er funktionsevne og arbejdsevne det samme.”

”Som regel nytter det desværre ikke at sidde på et møde med sit jobcenter og fortælle, at man ikke kan det ene og det andet, selvom det efterhånden er noget tid siden, at behandlingen er afsluttet,” forklarer Maj Thorsen, og fortsætter:

”Det bliver simpelthen ikke tydeligt nok, hvad det er, man slås med. Derfor er det bedst at få problemerne ned på skrift og udførligt beskrevet, hvordan den behandling, man har været igennem, påvirker ens funktionsevne, og hvorfor man ikke er rask nok til at varetage et arbejde – hvor gerne man end ville. Det handler om at anskueliggøre over for sagsbehandleren, hvad det er, man slås med, hvorfor man fx ikke er parat til arbejdsprøvning, og hvad udsigten er til, at man får det bedre. Der skal lægges vægt bag, hvis det skal flytte noget og få sagsbehandleren til at anmode en læge om en lægeattest.”

De fleste af os er meget autoritetstro

Hvis helbredet er varigt skadet af behandlingen eller sygdommen, kan man I nogle tilfælde opfylde betingelserne for at få afklaret sin arbejdsevne. Det kan man få 69 uger til, og i den periode kan man opretholde sine sygedagpenge. Det forudsætter blot, at helbredstilstanden er nogenlunde afklaret og ikke ændrer sig væsentligt. Der skal altid være en læge involveret, forklarer Maj Thorsen.

Er man på sygedagpenge, som man i udgangspunktet kan få i 22 uger, så skal der være tale om en nogenlunde stationær helbredstilstand, for at man kan få perioden forlænget efter ovenstående paragraf. Det kan også være, at lægerne vurderer, at man inden for en given periode kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Her kræves der ligeledes en lægeattest. Med hjælp fra sin læge kan man få lavet en vurdering, der fx slår fast, at man forventes at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet inden for fx otte måneder.      

Kommunen er magten, og borgerne de små, når kræftpatienter rammer jobcentersystemet. Jobcentrene prioriterer at få sagen lukket hurtigst muligt, og at det koster kommunekassen så lidt som muligt. At vejlede borgerne om deres muligheder er de ikke altid gode til. Desværre er det ofte først efter, at der er truffet en beslutning om at stoppe sygedagpengene, at borgerne bliver klar over, at det faktisk kunne være gået anderledes. Derfor ender mange sager i ankestyrelsen, og først derefter kan der komme en afgørelse, der falder ud til borgerens fordel. I så fald vil man få sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Det sker ikke så sjældent.

”De fleste af os er meget autoritetstro og tror på det, vi får at vide. Vi ved ikke, at der faktisk kan være bedre veje frem gennem systemet, men det vil ofte kræve, at man har en uvildig socialrådgiver som mig ved sin side. De fleste aner ikke, hvad de skal stille op, når de sidder over for deres sagsbehandler, men min erfaring er, at der i mange sager er nogle forholdsvis lavpraktiske ting, man kan gøre for at dreje tingene i den rigtige retning.  De fleste af de jobafklaringsforløb, jeg involveres i, fører til tildeling af en førtidspension eller til et tilbud om et flexjob, og en hel del sygedagpengeafgørelser ændres til borgerens fordel” fortæller Maj Thorsen.

Gode råd:

Er man havnet i en kontrovers med sin sagsbehandler om sygedagpenge og tilbagevenden til arbejdsmarkedet på et tidspunkt, hvor man ikke er parat til det, skal man klæde jobcenteret på til at forstå ens situation. Det gøres bedst ved at:

  • få udarbejdet en funktionsevnebeskrivelse (find skemaer på nettet eller få hjælp fra en socialrådgiver)
  • samtale med sin  læge inden der udarbejdes en lægeattest på ens helbredsituation
  • få hjælp og vejledning af en person med professionelt kendskab til, hvordan man kan manøvrere i jobcentersager, og som kan vurdere ens sag objektivt
  • søge efter frivillige bisiddere/vejledning i forskellige facebookgrupper for jobcenterborgere.
  • passe på sig selv: Og ikke sige ja til jobprøvning, hvis man ikke er helt sikker på, at man kan klare det
  • søge jævnligt aktindsigt, så man (eller ens ægtefælle) ved, hvad der sker i sagen
  • skrive i stedet for at ringe, hvis man føler sig dårligt behandlet – dokumentation er altid vigtig