Fra LyLe Nyt, marts 2018:
En fire-årig forsøgsordning, der trådte i kraft den 1. januar i år, giver patienter med bl.a. kræft og sklerose mulighed for at få ordineret medicinsk cannabis. Hvis ens læge ellers vil. Ordningen har sat sindene i bevægelse hos både tilhængere og modstandere. Vi har talt med Manu Sareen, der har markeret sig som tilhænger af legalisering af cannabis, med medlem af Folketingets Sundhedsudvalg Jane Heitmann (V), der som politiker har været med til at stemme ordningen igennem, og med læge Anders Beich fra Dansk Selskab for Almen Medicin, DSAM, der er glødende modstander af den 4-årige forsøgsordning.
Men først lige lidt baggrund: Efter flere års debat og et voksende pres fra offentligheden kan patienter med bl.a. kræft og sklerose få ordineret medicinsk cannabis helt lovligt. Endelig – vil mange sikkert sige. Blandt LyLes medlemmer har vi kendskab til adskillige, der er brugere af cannabis, oftest i form af cannabisolie; medlemmer, der har brugt cannabis gennem længere tid, og som oplever, at det har forbedret deres livskvalitet. Her er det især de ubehag, som mange blodkræftpatenter oplever efter at have været i intensiv kemoterapi, der er i fokus – læs om Peter Christensen, der er lymfekræftpatient og flerårig bruger af cannabisolie.
Bag den nye ordning finder man en kompliceret og usædvanlig historie, der i den grad har sat sindene i kog – både fordi politikerne pludselig blander sig i lægernes arbejde, og ikke mindst fordi der – imod sædvane – ikke findes dokumentation fra kliniske forsøg for virkning og bivirkninger på det niveau, som det normal forlanges, når nye behandlinger skal tages i brug. Men faktisk er lovliggørelsen gennem denne nye forsøgsordning slet ikke så ny, som det kunne se ud til. Det har nemlig i en årrække været muligt at få ordineret medicinsk cannabis fremstillet på et apotek i Glostrup (det kaldes et magistrelt lægemiddel), og de seneste år er antallet af patienter, der får udskrevet olie, tabletter og andre former for legal medicinsk cannabis, steget fra en lille håndfuld til omkring 200. Så hvorfor al den postyr?
Faktisk godkendte Lægemiddelstyrelsen tilbage i 2011 lægemidlet Sativex, der indeholder det euforiserende stof THC fra cannabisplanten. Det er siden blevet ordineret af neurologer til en snæver gruppe af patienter med sklerose. Inden det kunne ske, skulle en bekendtgørelse i lovgivningen om euforiserende stoffer ændres. Det gjorde den daværende sundhedsminister Bertel Haarder (V). Så langt, så godt.
Siden er der gradvist kommet mere og mere gang i debatten, som flere kendte danske har taget del i. Sidste år stiftede skuespilleren Søs Egelind (tidligere lymfekræftpatient) sammen med bl.a. Ritt Bjerregaard (nuværende kræftpatient) en forening, der skulle arbejde for at gøre medicinsk cannabis lovlig og tilgængelig for flere patientgrupper og dermed afkriminalisere alle de patienter, der på egen hånd og via lyssky pushere har brugt cannabis. Parallelt med det har også den tidligere politiker Manu Sareen meldt sig som varm tilhænger af medicinsk cannabis og endda indrømmet, at han i sin tid som socialminister tog cannabisolie mod stress. Manu Sareen greb sidste år til det opsigtvækkende initiativ at sagsøge Lægemiddelstyrelsen for at få lovliggjort frit køb af medicinsk cannabis.
Og så er vi fremme ved oktober sidste år, hvor sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) fremsatte et forslag om en forsøgsordning med medicinsk cannabis. Det blev vedtaget af et flertal af Folketingets partier i november med start den 1. januar 2018.
Lægen skal tage det fulde ansvar
Ordningen giver i korthed læger mulighed for at udskrive en ny type cannabisprodukter, som ikke tidligere har været lovlige i Danmark.
”Formålet med forsøgsordningen er at give patienter mulighed for lovligt at afprøve behandling med medicinsk cannabis, hvis de vel at mærke ikke har haft gavn af godkendt medicin. Det er hensigten, at forsøgsordningen skal give et bedre grundlag for at vurdere brugen af medicinsk cannabis ved forsøgsperiodens udgang,” fremgå det af Lægemiddelstyrelsens hjemmeside.
Hvilke konkrete produkter, der er tilgængelige i forsøgsordningen, afhænger af producenterne af cannabisprodukter. Det er nemlig producenterne af ’urten’, som beslutter, hvilke produkter de ønsker at importere til Danmark. Udbuddet af cannabisprodukter vil således kunne ændre sig i løbet af den fire-årige forsøgsordning. De aktuelle cannabisprodukter kan ses på www.medicinpriser.dk.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at de cannabisprodukter, der indgår i forsøgsordningen, ikke er godkendte lægemidler. Hverken i Danmark eller i andre lande. Produkterne er sjældent testede i kliniske forsøg, og det betyder, at lægerne ikke har samme viden om virkninger og bivirkninger, som man har ved godkendt medicin. Dette medfører fx, at lægen skal tage det fulde ansvar for ordinationen og selv vurdere den enkelte patients dosering. Der er hverken en indlægsseddel eller et produktresumé at tage udgangspunkt i, når lægen skal vurdere mulighederne for positiv effekt eller risikoen for bivirkninger hos den enkelte patient. Til gengæld har lægerne en såkaldt skærpet indberetningspligt, hvis de observerer alvorlige bivirkninger.
Lægemiddelstyrelsen har lavet en vejledning, som læger kan orientere sig i, hvis de overvejer at udskrive
medicinsk cannabis. Vejledningen er baseret på omfattende litteratursøgning, vurdering af cannabisordninger i Holland, Canada og Israel, vurdering af baggrunden for tidligere godkendelser af lægemidler med cannabis i Europa og USA samt vurdering af den omfattende gennemgang af den videnskabelige evidens fra National Academy of Sciences (USA, 2017).
På Lægemiddelstyrrelsens hjemmeside kan du læse vejledningen til lægerne.
