Referat fra oplæg v. Maj Thorsen d. 26. nov. 2021
LyLe arrangerede et fysisk møde på Kalvebod Brygge, København, IDA Conference Center, d. 26. nov. 2021. Der var 16 tilmeldte, men kun 9 dukkede op, og så kunne næsten alle få to kager hver. Til virtuelt møde var også 16 tilmeldte, men kun 9 deltog.
Maj Thorsen er privatpraktiserende socialrådgiver, foredragsholder samt debattør og vi følte at være i gode hænder. Maj kunne tale om dette i flere timer, og vi beklager vi kun satte to timer af til dette.
>> Se præsentationen ‘Foredrag om det gode samarbejde med kommunen’
LYLE ville på egen hånd – efter opfordring fra medlemmer der ikke kunne komme –etablere et Zoom møde, og da vi er amatører på dette område, var vi meget spændte på hvordan det ville gå.
Maj talte om situationer der kan opstå for patienter med blodkræft i jobcentrene og hvilken ”forståelse” der kan er fra socialrådgiveren, eller ingen….
Maj synes det er forfærdeligt, man skal tage penge for at hjælpe andre men det er hendes arbejde og hun er god til sit hverv, så nødvendigt. Men det er der mange der har forståelse for og giver gerne penge for professionel råd og vejledning, hvis man i jobsituationer er kommet i knibe.
Det er jo bekendt at patienter der skal gennemgå behandlinger indenfor hæmatologien, bliver trætte – også kaldet fatique – i lang tid efter behandlingen.
Maj fortæller som det første, at man ikke er doven, og man skal forstå hvilken alvorlig situation man er havnet i uden at være skyldig i en diagnose som blodkræft.
Som socialrådgiver oplever hun tit, at når patienten tvinges igennem systemet med ”genoptræning” på arbejdsmarkedet i mindst 3 år, sagen tit og ofte ender med førtidspension og så kommer der endelig ro på. Men hvorfor ”trække” patienter igennem arbejdsprøvning, når de ikke kan pga. kroppen ikke kan efter en så hård behandling, som ex. hårde kemobehandlinger og evt. stamcelletransplantation.
Husk altid at få en skriftlig besked, også hvis man har lavet en mundtlig aftale. Kræv alt skal på skrift.
Sagsbehandler skal ikke ringe til lægen, patienten skal tale med socialrådgiver, som så vil agere som advokat og mellemled, så misforståelser undgås.
Kommunen skal indkalde til et rehabiliteringsmøde, hvor der 6-7 deltagere fra kommunen og kan virke skræmmende, men de kan indstille til flexjob el. førtidspension.
Kræv rapport om forløb, en undersøgelsesrapport er meget relevant, hvis sagen skal gennemlæses senere. Henhold dig gerne til ½10 i lovgivningen.
En bisidder kan godt modtage akter også, hvis patienter indvilliger i det.
Man behøver ikke at have en partsrepræsentant, en bisidder kan sagtens udfylde rollen. En bisidder må gerne tale ved mødet, når patient ”klient” givet lov inden mødet.
Man har ret til aktindsigt, bisidder ligeså. Den skal sendes inden 7 arbejdsdage.
Kommune skal indkalde til partshøring, hvor man både mundtligt og skriftligt beskriver afgørelsen.
Ved afgørelser skal altid henvises til en paragraf, som ex. §24
Klagen skal altid ske skriftlig inden 4 uger, henvis gerne til §101 og §102, der kan gives dispensation, hvis ikke alle parter har fået afgørelsen. Tal altid pænt med kommune og kræv gerne en udsættelse med dato angivelse. Kræv igen en bekræftelse på modtagelse af klagen/anmodning om udsættelse.
Bed altid om vejledning om evt. sygedagpenge lovgivningen.
Afgørelser fra Ankestyrelsen kan vare op til 10 mdr.
Kig efter principafgørelser man evt. kan henvise til i egen klage. Der er eny hjemmeside som virker godt og er effektiv.
Aktindsigt kræves også fra Ankestyrelsen, for at sikre de har alle dokumenter, og du kan som klient sende yderligere dokumentationer.
Der findes også socialrådgivere på nogle hospitaler og alle fagforeninger har en.
Desværre kan alle kommuner bryde loven, der føres ikke tilsyn fra nogen instans. Det er bevist, at ved hver sagsbehandler skift, går sagen 22% tilbage. Dette kan ikke klages over.
Det hjælper heller ikke at klage til Borgmester, da han/hun tit og ofte ikke har viden på området og vil sende videre til afdelingen der har, og man opnår desværre kun en sludder for en sladder svar tilbage.
Maj kunne have fortalt mere om dette og vi har fået lov til at dele ”slides” på hjemmesiden og med deltagere der evt. ikke så skærmen som vi så den.
Vi kan kun anbefale Maj Thorsen, da hun kender stoffet og forklarer stoffet på en meget forstålig måde alle menigmand/kvinde kan forstå.
LYLE vil på hjemmesiden og sociale medier anbefale personer der måtte have brug for hjælp, til at hende sig til Maj Thorsen og finde en løsning på situationer der kan opstå for mange af vores medlemmer.
Vi har været så glade for at have inviteret Maj, og vi kan kun anbefale hende til at holde oplæg for patientforeninger, hvor der er folk der kommer i klemme i systemet.
Tusind tak til Maj og håber alle der deltog havde en god oplevelse af arrangementet!
Mange hilsner fra
Rita O. Christensen
Maj giver den første afklarende samtale er gratis
Maj Thorsen, privatpraktiserende socialrådgiver, foredragsholder samt debattør
Mobil : 40282246
Sikker krypteret mail: majthorsen@protonmail.com
www.majthorsen.dk
https://www.linkedin.com/in/majthorsen/
Twitter: @MajThorsen
CVR: 39035170