Stor fremgang i behandlingen af CLL

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er en kræftsygdom, som man lever med resten af livet, når diagnosen er stillet. Dog ofte med lange perioder uden symptomer, og inden for de seneste år er der sket et gennembrud i behandlingen af CLL. Det er godt nyt for de omtrent 4.000 danskere, der i dag lever med CLL.

Af Mette Guldmann Thomsen, redaktør, Netdoktor.dk.

Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er den hyppigste form for leukæmi i Danmark. CLL er en form for blodkræft, der opstår i hvide blodlegemer, der kaldes lymfocytter. For manges vedkommende udvikler sygdommen sig langsomt, og man kan have årelange perioder uden symptomer. Det vides ikke, hvorfor man får CLL, da der ikke er nogen dokumentation for, at særlig kost, rygning, infektioner eller kemikalier skulle øge risikoen. Da CLL er langt hyppigere i den rige vestlige del af verden, kan man dog mistænke miljø- og livsstilsfaktorer som medvirkende årsager.

Behandlingsmuligheder i rivende udvikling

CLL er et kræftområde, hvor der i løbet af de seneste 10 år er sket en rivende udvikling i behandlingsmuligheder. For de fleste patienter øger behandlingerne livskvaliteten og har gjort, at den forventede levetid med CLL nærmer sig den for baggrundsbefolkningen. Carsten Utoft Niemann, overlæge på Rigshospitalets hæmatologiske klinik, siger:

”Vi har fået målrettet tabletbehandling i tillæg til kemoterapi, vi har mere immunterapi, og det er blevet mere komplekst at give behandling. Patienterne lever længere og tåler bedre behandling. De nye behandlingsmuligheder kræver større samarbejde og koordinering mellem personalet ift. patienter, hvor der f.eks. er flere blodprøvetagninger, og hvor de først må tage næste dosis medicin efter svar på blodprøver.”

CLL rammer hyppigere mænd end kvinder

Det kræver altså en stor koordinering at få lagt den rette behandlingsplan ud fra, hvilket stadie man som patient er på ved diagnosen, samt hvor hurtigt sygdommen forventes at udvikle sig. For de fleste går det langsomt, og mange mærker ikke noget til sygdommen i deres dagligdag. Nogen undgår endda helt at skulle i behandling, efter diagnosen er stillet.

Flest ældre og mænd rammes af CLL

Hvert år får mellem 400 og 500 danskere diagnosen CLL, og omtrent 4000 lever med sygdommen. Man ved, at CLL typisk rammer ældre personer. Således er tre ud af fire af de diagnosticerede over 60 år, og gennemsnitsalderen, hvor diagnosen stilles, er cirka 70 år. Dertil rammer CLL hyppigere mænd end kvinder. Faktisk er mere end 60 % af de diagnosticerede mænd, hvilket der ikke findes en entydig forklaring på. CLL er normalt ikke arvelig, og kun sjældent ser man flere tilfælde i samme familie. I de tilfælde vil nære slægtninge have en ganske lille øget risiko for at få sygdommen, men det er ikke noget, man screener for.

I tabellen kan du se, hvor mange der årligt får diagnosen kronisk lymfatisk leukæmi, og hvor mange der har kronisk lymfatisk leukæmi i Danmark:

*Gennemsnit af årene 2012-2016
** Dækker både over personer, som er i behandling eller går til kontrol, og personer som betragtes som raske/uden symptomer.

I tabellen kan du se, hvor mange der i gennemsnit har overlevet kronisk lymfatisk leukæmi i henholdsvis 1 og 5 år, efter de har fået stillet diagnosen:

*Overlevelsen defineres som ’relativ overlevelse’ i årene 2012-2016, idet den er et skøn over, hvor mange der overlever CLL 1 eller 5 år efter diagnosen, hvis man ser bort fra andre dødsårsager.

Artiklen er gengivet med tilladelse fra Netdoktor – fra Netdoktors minimagasin ‘Kronisk lymfatisk leukæmi (CLL)’, udgivet december 2020.