Fra LyLe Nyt, september 2018:

Som nogle sikkert vil huske, skrev vi i begyndelsen af året om den fire-årige forsøgsordning med medicinsk cannabis, der trådte i kraft den 1. januar i år. Ordningen var fra starten – for nu lidt over 8 måneder siden – stærkt omdiskuteret, og holdningerne til den delt mellem tilhængere og arge modstandere.

Ordningen har gjort det muligt for patienter med eksempelvis sclerose, rygmarvsskader, kvalme efter kemoterapi eller kroniske smerter at få lægeordineret medicinsk cannabis, hvis de ikke har effekt af relevante, godkendte lægemidler.

I juni kom den første opgørelse fra Sundhedsdata-styrelsen over salget i første kvartal 2018. Det samlede tal for de to første kvartaler er ikke offentliggjort endnu.

Opgørelserne for 1. kvartal 2018 viser bl.a. at:

  • Receptsalg på apoteker (eksklusive hospitalsapoteker) udgør størstedelen af salget af den medicinske cannabis. Der er indløst 1.255 recepter til 741 borgere, når alle lægemidler m.v. indeholdende medicinsk cannabis medtages.
  • Ser man udelukkende på den del af salget, der vedrører forsøgsordningen, er der i perioden indløst 411 recepter på cannabisprodukter til 227 borgere.
  • Flest borgere (365) har indløst recept på magistrelle lægemidler (lægemidler, der fremstilles på et apotek) indeholdende medicinsk cannabis, som ikke er omfattet af forsøgsordningen.
  • Borgere, som har indløst recept på medicinsk cannabis, har overvejende fået udskrevet recepten af en speciallæge.
  • 61 procent af dem, der har købt medicinsk cannabis på recept, er kvinder, og det er primært borgere i aldersgruppen 42-64 år, der har indløst recept.
  • Cannabisprodukterne i forsøgsordningen gives primært mod neuropatiske smerter.

Læger danner forum for forskning i medicinsk cannabis

I LyLe Nyt nr. 1, 2018 kritiserede Anders Beich, der er praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), forsøgsordningen i skarpe vendinger. Han sagde, at sikkerheden ved brugen af medicinske cannabis íkke er i orden, fordi der ikke findes videnskabeligt belæg for virkninger og bivirkninger i forbindelse med smertebehandling. Han kritiserede også ordningen for ikke systematisk og videnskabeligt at opsamle erfaringerne fra det fire-årige forløb.

Men nu sker der nyt på den front:

En gruppe af danske læger har for nyligt dannet et nyt klinisk ’Forum for Vidensbaseret Cannabinoid Forskning’, hvor læger og forskere med interesse for medicinsk cannabis kan være med til at samle og dele viden om cannabis som behandling. Det kunne man læse i Sundhedspolitisk Tidsskrift den 14. august. Blandt initiativtagerne er professor ved Aalborg Universitet og leder af Center for Klinisk Forskning ved Regionshospital Nordjylland, Peter Derek Christian Leutscher. Han forklarede baggrunden for initiativet således:

”Vi har fået en kostbar uddannelse af samfundet, og vi har på mange måder ansvar og pligt til at hjælpe og rådgive patienterne i forhold til deres beslutning om behandling med medicinsk cannabis. Også allerede nu på dette tidlige tidspunkt, hvor der endnu mangler tilstrækkelige kvalitetsdata for gavn og risiko. Det bør ikke være afgørende, hvilken holdning man nu måtte have som læge i forhold til cannabis. Helt at afvise medicinsk cannabis kan nemt blive værdiladet og ikke en faglig beslutning, som i sidste ende kan få uheldige konsekvenser for patienter, der tit mangler lægelig rådgivning omkring om korrekt dosering af cannabis.”

Det nye forskerforum holdt sit første fagligt videnskabelige møde for særligt interesserede den 5. september.

THC giver en euforiserende virkning, som kan gøre brugeren skæv – det er det, der findes i store mængder i hash.

CBD har ikke en euforiserende virkning, og kan derfor ikke gøre brugeren skæv.