Fra LyLe Fokus, november 2020:

IPSS,  er et system til bedømmelse af, hvor alvorlig ens MDS er. Efter de diagnostiske undersøgelser af en patient (resultater af lægeundersøgelse og blodundersøgelser) scores sygdommen med hensyn til risiko for patienten, dvs. forventet restlevetid og potentialet for, at sygdommen udvikler sig (transformeres) til AML. Dette kaldes for prognose. Ved IPSS-scoringen tildeles forskellige målinger bestemte værdier. Først procenten af blastceller i knoglemarven, dernæst de cytogenetiske resultater (identifikation af kromosomfejl) i knoglemarvens blodceller og til sidst blodcelletallet og andre resultater af blodundersøgelsen.

For at kunne beregne sin IPSS-score skal man kende tre ting: Procent af blastceller i knoglemarven, antallet af blodcellelinjer med lave værdier og resultatet af kromosomanalysen (cytogenetik).

Med hensyn til blodprøverne så defineres lave værdier som neutrofile < 1.800 per mikroliter, hæmatokrit < 36 % af røde blodlegemer i samlet kropsvolumen, og blodplader < 100.000 per mikroliter.

God cytogenetik omfatter et normalt sæt med 23 kromosomer eller et sæt med kun delvist tab af den lange arm af kromosom 5 eller kromosom 20 eller tab af kromosom Y. Dårlig cytogenetik omfatter abnormaliteter i kromosom 7 eller 3 eller flere samlede abnormaliteter. Det, der ikke er godt eller dårligt, scores som middel.

IPSS opdeler MDS-patienter i fire risikogrupper

  • Lav risiko: IPSS score 0.
  • Intermediær-1 risiko: IPSS score 0,5 eller 1,0.
  • Intermediær-2 risiko: IPSS score 1,5 eller 2,0.
  • Høj risiko: IPSS score over 2,0.

Normalt omtales lav risiko og intermediær-1 risiko som lavrisiko-MDS, og intermediær-2 og høj risiko omtales som højrisiko-MDS. Lægen evaluerer resultaterne fra blodundersøgelserne og knoglemarvsundersøgelsen og anvender WHO-klassifikationssystemet og IPSS-scoringen til at vurdere, hvilke behandlinger patienten har mulighed for at få det bedre med, og hvor alvorlig patientens risiko for at udvikle AML er. Med udgangspunkt heri kan lægen anbefale et behandlingsprogram, som tager hensyn til patientens almene helbred og sygdomshistorie samt mulighederne for at lindre symptomer, reducere blodabnormaliteter og minimere risikoen for at udvikle AML.

I 2021 forventes det, at der kan tages en ny prognostisk score baseret på over 7.000 patenter fra Nordamerika og Europa i brug. Den vil gøre det muligt for lægerne at få mere klarhed over, hvilke patienter der er i risiko for at udvikle akut leukæmi, og dermed skabe bedre grundlag for at vurdere, hvilke patienter der skal henvises til stamcelletransplantation.