Fra LyLe Fokus, april 2023:
En rapport fra Statens Serum fra december 2022 anslår beroligende toner, når det gælder SARS-CoV-2 (covid-19) hos patienter med malign hæmatologisk sygdom (MHS). Vi har talt med Jakob Madsen, der er formand for Dansk Hæmatologisk Selskab om rapporten.
’Vurdering af risiko for død og indlæggelse hos SARS-CoV-2 inficerede patienter med malign hæmatologisk sygdom’. Det er den fulde titel på rapporten, der med egne ord har til hensigt at give svar på fire spørgsmål:
- Er infektion med covid-19 forbundet med signifikant øget risiko for indlæggelse og død hos patienter med MHS i 2022?
- Er infektion med covid-19 forbundet med øget risiko for død blandt patienter med MHS, som er ældre end 65 år i 2022?
- Er risikoen for hospitalisering og død forbundet med covid-19-infektion højere i subgrupper af patienter med MHS (fx patienter med CLL, myelomatose eller lymfom)?
- Er risikoen for indlæggelse og død efter påvist covid-19-infektion højere blandt patienter med MHS, hvis der er gået mere end tre måneder siden sidste corona-vaccination?
Under hele corona-perioden har der været speciel opmærksomhed rettet mod patienter, der betragtes som særligt udsatte, hvis de smittes. Det er især mennesker med et svækket immunforsvar og ikke mindst patienter med maligne hæmatologiske sygdomme.
”Fra starten af pandemien havde sundhedsmyndighederne fokus på, at vaccinere de særligt udsatte patienter før alle andre,” fortæller Jakob Madsen. ”Vurderingen var, at vaccinerne hos de fleste ville have en beskyttende effekt, men man skal huske, at der faktisk var mange ting, vi ikke vidste på det tidspunkt. I dag er situationen en anden. Vi har lært en masse, og vi skal se tilbage på, om det nu også var det rigtige, vi gjorde, så vi er bedre rustet, hvis/når det sker igen.”
Risikoen er blevet mindre med tiden
”Det centrale i rapporten er et antal grafer, der viser, hvordan det er gået over tid. Her kan man se, at den øgede risiko, der knyttede sig til at være patient med malign hæmatologisk sygdom, er blevet mindre med tiden. Det er en vigtig konklusionen, som umiddelbart har tre forklaringer: For det første ser det ud til, at virussen er blevet mindre farlig under vejs. For det andet er vaccinerne blevet mere tilgængelige, og endelig er der kommet behandlinger til de patienter, der er blevet smittet. Det er kombinationen af disse tre ting, der gør, at risikoen for at få et alvorligt sygdomsforløb, hvis man er smittet, er blevet mindre.”
”Vi kan også se af tallene, at der reelt var en meget lavere risiko for de patienter, der var under 65 år. Omvendt er det også tydeligt, at for patienter ældre end 65 år var der en noget højere risiko i starten af pandemien. Den situation har ændret sig nu, så de ældre ikke er nær så udsatte i dag. Problemet med den øgede risiko for hæmatologiske patienter er blevet meget mindre i dag, end det var i starten.”
Det er ikke overraskende, mener Jakob Madsen, at CLL-patienter ældre end 65 år i rapporten vurderedes til at have en øget risiko. Han advarer dog imod at gøre det for dramatisk. ”Vi ved, at infektioner i særlig grad er et problem for disse patienter, større end hos fx patienter med lymfom, men vi ved ikke med sikkerhed, om det er sygdommens natur eller behandlingen, der spiller ind. Det vigtigste er naturligvis, om CLL-patienter med covid-19 rent praktisk skal håndteres anderledes end andre, og det er der ingen, der har konkluderet.”
Vaccinationsfrekvensen sættes ned
De sidste kurver i rapporten påkalder sig ifølge Jakob Madsen en særlig opmærksomhed. Der gør man op, om der er forskel på, om man er vaccineret for mindre eller mere end tre måneder siden.
”Tallene er gjort op i 2021 og 2022. I 2021 ser vi en forskel i overlevelsen på dem, der er vaccineret for nyligt, og dem, der vaccineret for mere end tre måneder siden. Jo længere tid der var gået, siden man havde fået sin vaccination, jo værre gik det. I 2022 er det anderledes. Her er der ingen forskel i overlevelsen på, om man er vaccineret for nyligt, eller om der er gået længere tid. Forklaringen på det kan ligge i ,at vaccinationerne er blevet bedre, men det kan også ligge i, at jo flere gange man er vaccineret, jo bedre er man dækket. Kurverne kunne også tages som udtryk for, at det ikke giver mening at forsætte med at vaccinere så hyppigt, som man har gjort. Det harmonerer med den seneste udmelding fra Sundhedsstyrelsen, der går i retning af, det vil være nogle få patientgrupper, der skal tilbydes hyppigere vaccinationer. Inden for hæmatologien kan det fx være patienter, der er blevet knoglemarvstransplanteret for nyligt. Hyppig vaccination ser for de fleste ikke ud til at give mening.”
Svarene på de fire spørgsmål – som gengivet i rapporten:
- Er infektion med covid-19 forbundet med signifikant øget risiko for indlæggelse og død blandt patienter med MHS i 2022? Svar: Den absolutte risiko for indlæggelse eller død er kun marginalt øget.
- Er infektion med covid-19 forbundet med øget risiko for død blandt patienter med MHS >65 år i 2022? Svar: Den absolutte risiko er kun let øget.
- Er risikoen for hospitalisering og død forbundet med covid-19-infektion højere i subgrupper af patienter med MHS (fx patienter med CLL, myelomatose eller lymfom)? Svar: Patienter med CLL har højere risiko end patienter med anden MHS. Den øgede risiko findes kun hos CLL patienter > 65 år. Patienter med myelomatose, lymfom eller anden MHS har ikke markant øget risiko i 2022.
- Er risikoen for indlæggelse og død efter påvist covid-19-infektion højere blandt patienter med MHS, hvis der er gået >3 måneder siden sidste corona-vaccination? Svar: I 2021 var dødeligheden efter positiv corona-test højere blandt patienter med MHS, der ikke var corona-vaccineret inden for de sidste 3 måneder, men i 2022 er der ikke forskel i dødelighed for patienter med MHS, der er corona-vaccineret for >3 måneder siden sammenlignet med dem, der er vaccineret inden for de sidste 3 måneder.
