PRESSEMEDDELELSE
Medicinrådet har igen afvist en ny type lovende kræftmedicin, som kan være sidste udvej for mennesker med særligt aggressiv lymfekræft. De såkaldte bispecifikke antistoffer, som ikke mindst danske læger har været med til at udvikle og teste, er tilgængelige i flere af vores nabolande, men Medicinrådet mener, at den er for dyr. Formanden for LyLe – patientforeningen for lymfekræft, leukæmi og MDS, Rita O. Christensen, er rystet og forarget.
”Nu går det igen ud over en lille gruppe patienter med en meget sjælden sygdom. Det er ikke til at bære. Vi har i forvejen ventet i fem år på at få godkendt såkaldt CAR-T-cellebehandling, som er en anden potentielt livreddende behandling til denne patientgruppe. Nu kan det snart være nok,” siger Rita O. Christensen, der repræsenterer over 1.000 danskere med blodkræft.
Historien tog fart den 1. april, hvor tidsskriftet Sundhedspolitisk Tidsskrift bragte historien under overskriften ”Skuffelsen gentager sig: Medicinrådet afviser ny type kræftmedicin – igen.”
”Denne gang handler det om lægemidlet epcoritamab, som blev afvist efter mange ugers prisforhandling. Medicinen er tiltænkt patienter med diffust storcellet B-cellelymfom (DLBCL), en alvorlig kræftsygdom i lymfesystemet, som har fået tilbagefald to gange og ikke kan få anden standardbehandling,” skriver bladet.
”Adgangen til bispecifikke antistoffer i tredje linje ville åbne op for, at vi kunne give flere svært syge patienter en effektiv behandling, der potentielt kan redde deres liv,” siger overlæge Michael Roost Clausen fra Vejle Sygehus.
Medicinrådet skriver i sin beslutning om at afvise det nye lægemiddel, at datagrundlaget er for usikkert, og prisen for høj.
Dybt bekymrende
Siden 2023 har nogle patienter med DLBCL kunnet få CAR-T-celleterapi, der er en avanceret kræftbehandling, der bruger patientens egne immunceller til at angribe kræften. Men kun en mindre del af patienterne kan tåle eller få adgang til denne behandling. Resten har meget få muligheder.
”Derfor har vi længe efterspurgt adgang til bispecifikke antistoffer som standard, så det er en skuffelse, at døren stadig er lukket,” siger overlæge Michael Roost Clausen fra Vejle Sygehus.
Det er anden gang, at Medicinrådet siger nej til en behandling med et bispecifikt antistof. I august 2024 sagde de nej til et lignende præparat kaldet Columvi (glofitamab).
Dengang sagde professor Martin Hutchings fra Rigshospitalet til Sundhedspolitisk Tidsskrift i artiklen med overskriften “Professor om glofitamab-afvisning: Jeg er meget skuffet og dybt bekymret på patienternes vegne”:
”Medicinrådets beslutning skriver sig ind i en kedelig tradition, som vi har været vidner til i hele Medicinrådets levetid – nemlig, at patienter med malignt lymfom ikke får adgang til samme behandlingsmæssige fremskridt, som patienterne i vores nabolande eller som danske patienter med nært beslægtede sygdomme.”
Fra patientforeningen LyLe lyder det: ”Hvorfor skal vores patienter lide mere end i vores nabolande. Hvis man giver afslag på denne type behandlinger, kan vi meget nemt komme i en situation, hvor virksomhederne bag disse avancerede kræftbehandlinger på forhånd opgiver at få dem godkendt af Medicinrådet. Det er en meget frustrerende og uacceptabel udvikling,” siger Rita O. Christensen. ”Vi var faktisk håbefulde, fordi Medicinrådet tidligere har åbnet for at godkende behandlinger baseret på foreløbige forsøg – de såkaldte fase II-studier. Det er ikke sket denne gang.”
Hvad er et bispecifikt antistof?
Et bispecifikt antistof er en form for målrettet behandling, der binder sig til to forskellige typer celler – både kræftcellen og en bestemt type immuncelle – og dermed hjælper kroppens eget immunforsvar med at finde og dræbe kræften. I modsætning til CAR-T-celleterapi, som skal skræddersyes til den enkelte patient, er bispecifikke antistoffer såkaldte “hyldevare-præparater”, der kan gives direkte uden lang ventetid.
Yderlige information: Rita O. Christensen, patientforeningen LyLe, 31 68 26 00 E-mail: rita@lyle.dk
