Fra LyLe Fokus, november 2025:
En ny behandling mod GvH sygdom (på engelsk GVHD, graft-versus-host-disease) efter stamcelletransplantation udvider feltet af mulige stamcelledonorer kraftigt. Den gør det muligt at bruge stamcelledonorer, som ikke er et perfekt match til patienten. blandt fire patientgrupper med kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), mantle celle lymfom (MCL), follikulært lymfom (FL) og waldenströms sygdom (WS).
Den nye behandling mod GvH-sygdom bruger cyclophosphamid (kemoterapi) sammen med tacrolimus (som dæmper immunsystemet og reducere inflammation) og mycophenolate mofetil (der modvirker afstødning efter transplantationer). Stamcelletransplantation er den eneste kurerende behandling for Myelodysplastisk Syndrom (MDS) – især højrisiko typer, Akut og kronisk leukæmi (AML, ALL, CML, CLL), Lymfomer (f.eks. Hodgkins og non-Hodgkins lymfom) og Myelomatose (knoglemarvskræft)
For at finde den bedste stamcelledonor sammenligner man donorens HLA med patientens HLA. HLA står for humane leukocytantigener. HLA er et sæt proteiner på overfladen af celler, som immunsystemet bruger til at identificere “selv”- versus “ikke-selv”-celler. En fuldstændig eller næsten fuldstændig matchning er ideel, men med den nye forebyggende cyclophosphamid GvH behandling bliver resultatet af transplantationer mellem stamcelledonorer og patienter, som ikke er et ideelt match, signifikant bedre. Med et mindre krav til HLA-matching bliver det nemmere at finde stamcelledonorer til ikke-etniske danskere i de internationale stamcelledonor databaser.
Danske Transplantationscenter er med i forreste række
Overlæge Lone Smidstrup Friis på Afdeling for Blodsygdomme har fortalt, at Rigshospitalet har taget den forebyggende cyclophosphamid behandling i brug i foråret 2025 både til mismatchede donorer og til dem der kun er delvist identiske. Det skyldes formentlig, at de første resultater med forebyggende cyclophosphamid viste signifikant bedre transplantations resultater med forebyggende cyclophosphamidbehandling efter transplantationen. Heldigvis er den forebyggende cyclophosphamidbehandling også blevet indført på Aarhus Universitetshospital.
Stadig behov for flere stamcelledonorer
I Danmark er det nemt at blive stamcelledonor. Kravene til en stamcelledonor er at være rask og under 60 år (for familierelaterede donorer er der ingen øvre aldersgrænse i Danmark). Som blodkræftpatient har man ikke mulighed for at blive stamcelledonor, men alle ens raske familiemedlemmer og venner, som er under 60 år, kan blive det. Man skal registrere sig på hjemmesiden sundhed.dk →Min side →Har du taget stilling? →Stamcelledonation. På den side kan man læse mere om stamcelledonation og hvordan det foregår.
Man kan også logge på med MitID og registrere sig som stamcelledonor. Når man er registreret modtager man informationsmateriale i sin e-Boks, og desuden får man via gammeldags post tilsendt et kit med vatpinde til opsamling af DNA fra mundslimhinden samt en samtykkeerklæring og en frankeret svarkuvert. Samtykkeerklæringen giver tilladelse til at Danske Stamcelledonor Registeret kan lave en vævstype bestemmelse på DNA prøven, kan lave en blodtypebestemmelse og en undersøgelse for antistoffer mod cytomegalovirus, samt at disse data må registreres i Danske Stamcelledonor Registeret. Hver eneste registrering som stamcelledonor øger sandsynligheden for at en læge et eller andet sted i verden har en patient som matcher ens vævstype. Sandsynligheden for at blive udvalgt er blot 0,1% eller 1 ud af 1000.
Når ens vævstype matcher en patients
Hvis man er et match for en patient, indkaldes man til en blodprøvetagning for at få bekræftet, at ens vævstype matcher patientens, og du bliver endnu en gang spurgt om du er villig til at donorer stamceller til den for dig ukendte modtager. I den forbindelse vil man blive stillet nogle spørgsmål om ens helbred – og man har mulighed for at stille spørgsmål til processen omkring donationen.
Efterfølgende vil der være en kortere eller længere periode med ventetid, inden det bliver afgjort, om man bliver udvalgt som donor. Det skyldes, at patienten skal have en forbehandling for at blive klar til at modtage donorens celler.
>> Du kan læse en mere udførlige artikel om den nye forebyggende GvH-behandling her
Bliv stamcelledonor
Som stamcelledonor kan du med en lille indsats redde et andet menneskes liv. For børn og voksne, der er ramt af kræft i blodet, kan en stamcelledonation være sidste chance for at overleve. Hvert år får mere end 140 danskere konstateret en sygdom, der kræver, at de får en stamcelledonation for at overleve. De fleste donorer bliver fundet i udlandet gennem internationale registre. Det er fint, men dyrt og upraktisk, og derfor er der brug for, at flere danskere melder sig som stamcelledonorer.
