Fra LyLe Nyt og LyLe Fokus, juni 2019:
De nye lægemidler i behandlingen af CLL skaber også optimisme, når det gælder patienter med særlige sygdomsvarianter, der traditionelt er forbundet med en dårlige prognose.
I sin præsentation ’Overblik og en status over behandlingen af CLL’, kom den israelske hæmatolog Tamar Tadmor ind på den vigtige nye indsigt, at de nye lægemidler ser ud til at ændre perspektivet for de patienter, der har de CLL-varianter, der reagerer dårligst (eller slet ikke) på den gængse kemo-immunterapi. Det gælder fx patienter med umuteret IGHV, deletion13q, deletion 11q samt deletion 17p.
De studier, der foreligger i dag, fortalte Tamar Tadmor, peger på, at de biologiske risikofaktorer, som er forbundet med en dårlig prognose, når man bruger traditionel kemo-immunterapi, spiller en mindre rolle, når vi bruger nye, avancerede lægemidler (eksempelvis ibrutinib). Man kan altså sige, at de nye lægemidler gør det muligt at behandle patienter med de særlige biologiske risikofaktorer på en måde, så de stort set opnår de samme gode behandlingsresultater som andre CLL-patienter.
Billedet er af en slide fra Tamar Tadmors præsentation til CLL-konferencen den 25. april i København
