Lørdag den 5. april afholdt LyLe temadag og generalforsamling på Scandic Hotel Sluseholmen i København. Ca. 80 deltagere var møde frem til forårets temadag i LyLe. Forperson Rita O. Christensen bød velkommen, og Poul Eigil Rasmussen ledte forsamlingen igennem dagen, som indledtes med den smukke sang ”Livstræet”.
Temadag
Første oplægsholder var Noomi Vainer, Phd-studerende ved Center for forskning i hæmatologi. Et meget spændende foredrag om sekundær immundefekt. Hun blev afløst af Malin Rasmussen, reservelæge, Hæmatologisk afd., OUH. Hun gjorde os meget klogere på Cellulær Terapi ved tilbagefald af DLBCL (aggressiv lymfekræft).
Efter frokosten var vi opdelt i fire parallelle sessioner.
- Akut leukæmi v/ Kim Theilgaard-Mønch, Prof. og hæmatolog, Rigshospitalet
- Lymfekræft v/ Peter Brown, Prof. Og hæmatolog, Rigshospitalet
- CLL v/ Noomi Vainer
Niels Jensen fra bestyrelsen stod for den sidste session: Find kliniske forsøg – en introduktion til EMA´s nye værktøj. Derefter erfaringsudveksling.
Dagen sluttede med kaffe og kage.
Et hurtigt kik på evalueringsskemaerne fra dagen viser en meget stor tilfredshed med dagens forløb.
Generalforsamling
Dagens sluttede for LyLes medlemmer med generalforsamling, hvor 21 medlemmer deltog.
Bestyrelsen havde afbud fra Olivia Løvenstedt og Sara Castenberg.
- Valg af dirigent. Poul Eigil Rasmussen blev valgt.
- Bestyrelsens beretning blev fremlagt ved Forperson Rita O. Christensen. Beretningen blev godkendt.
- Fremlæggelse af regnskab for 2024. Regnskabet blev fremlagt af Jørgen Bertelsen og godkendt.
- Forelæggelse af Budget og kontingent for 2025. Budget blev fremlagt af Jørgen Bertelsen og godkendt. Kontingent er uændret.
- Behandling af indkomne forslag. Der var ingen indkomne forslag.
- Valg til bestyrelsen i henhold til vedtægtens § 6.
Forperson Rita O. Christensen blev genvalgt.
Bestyrelsesmedlemmer Olivia Løvenstedt, Kim Hemmer, Poul Eigil Rasmussen, Karin Kristiansen og Niels Jensen blev genvalgt.
Suppleant Pia Jeanne Christensen ønskede, efter 17 års ihærdigt virke i LyLe, at trække sig fra bestyrelsen og ikke stille ikke op som suppleant. Ny suppleant Tina Erendal Jensen blev valgt. - Valg af godkendt revisor Beierholm. Revisor Beierholm blev genvalgt.
- Eventuelt. Intet at bemærke.