I starten af september inviterede medicinalvirksomheden Pfizer til en to-dags konference: Allies Against Cancer, som var den fjerde af sin slags. Patientorganisationer fra Danmark, Sverige og Finland var samlet for at tale om adgangen til ny medicin, om ’psyco-oncology’ og muligheden for at tilknytte faste psykologer til kræftafdelinger.
Af Sara Castenberg, medlem af LyLes redaktion og bestyrelse
Efter en tid med corona blev konferencen denne gang afholdt som et hybridmøde. I hvert land var der mulighed for fysisk fremmøde, men kommunikationen imellem de tre lande forgik virtuelt via internettet.
Konferencen bød på flere gode oplæg fra bl.a. Bobby Zachariae, der er professor i psykologi og adfærdsvidenskab ved Aarhus Universitet og professor ved onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Derudover bidrog også psykolog og sekretariatschef i patientforeningen DBO (brystkræft), Randi Krogsgaard.
Livskvalitet – et komplekst og bredt emne
Bobby Zachariae har studeret sammenhængen mellem kræft, bivirkning og livskvalitet, og hans studier viser, at har en patient én bivirkning, vil der ofte være tale om flere, da én bivirkning ofte fremkalder en anden. Er man fx præget af smerter fra behandlingen, er der stor mulighed for, at det vil påvirke ens søvn, som så vil påvirke ens humør etc.
Bobby Zachariae talte om, at almindelig kognitiv behandling sjældent hjælper kræftpatienter, da præmissen for kognitive behandling er at tale med klienten om, hvor stor sandsynligheden er for, at det, patienten frygter mest, sker. For en kræftpatient er det værste jo sket – lidt forenklet sagt. Derimod er vejen frem ifølge ham såkaldt ’third way therapy’, der fx indebærer mindfullness.
Hans studier viser, at hvis der kan arbejdes med, at patienten bruger mindre energi på smerterne eller ikke giver smerterne den samme opmærksomhed, så oplever patienterne som regel færre smerter.
Det vil sige læren om at være opmærksom på ens tanker, men ikke at give dem for meget plads og dermed undgå at give tankerne for meget magt. Det handler også om at fokusere på, hvad man er taknemlig for, også selvom det negative overstiger det positive, samt undersøge, hvad der er vigtigt for en, og rette fokus mod dette.
Afslutningsvist talte BobbyZachriae om nødvendigheden af et system på hospitalsafdelingerne, der kan screene for systematiske indikatorer for sammenkædede fysiske og psykiske symptomer i forbindelse med kræftbehandling.
I øjeblikket arbejder han og andre på at udvikle en app, hvor patienter kan oplyse deres bivirkning(er) med henblik på, at læger kan indsamle disse vigtige oplysninger. Appen tager udgangspunkt i brystkræftpatienter, men de vil meget gerne have appen tilpasset andre kræftpatienter. Desværre er det en dyr løsning, og derfor bliver appen som udgangspunkt ikke tilbudt alle kræftområder.
Randi Krogsgaard talte om behovet for og vigtigheden af at have psykologer tilknyttet de enkelte kræftafdelinger. Dette for at kunne imødekomme efterspørgslen hos patienterne og hospitalernes udfordringer med at kunne tilbyde hjælp til den kognitive del af det at få en kræftdiagnose. Det vil give mulighed for at have fokus på livskvalitet gennem hele behandlingsforløbet.
Der var mindre udfordringer med at få lyd og billede igennem landene i mellem, men alt i alt fungerede det fint med en hybrid mødeform. Der var dog et udpræget ønske om, at det til næste år bliver et helt igennem fysisk møde, med muligheden for at deltage virtuelt, hvis man er forhindret i at møde op.
Jeg håber, det bliver muligt at mødes fysisk alle sammen til næste år!