Fra LyLe Fokus, november 2020:
Den 3. september deltog LyLes formand, Rita O. Christensen, og foreningens faste journalist, Finn Stahlschmidt, i Dagens Medicins Kræftdag 2020, der havde fokus på ‘Lighed i kræftbehandling: Hvordan sikrer vi, at alle kræftramte bliver tilbudt den bedste behandling?’. De hæftede sig ikke mindst ved et tankevækkende oplæg fra professor og overlæge Morten Sodemann.
Kræftdag 2020 var sat sammen af en række oplæg fra toneangivne hospitalslæger og efterfølgende sygdoms-specifikke ’workshops’ med et gennemgående fokus på, hvordan vores sundhedssystem kan overkomme det faktum, at personer med korte uddannelser lever usundt, oplever mere sygdom, mærker de største konsekvenser af sygdommen og dør tidligere end personer med en videregående uddannelse.
Blandt de oplægsholdere, der indledte dagen var Morten Sodemann, der er professor og overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik, Afdeling Q, Odense Universitetshospital og Klinisk Institut Syddansk Universitet. Morten Sodemann er bl.a. kendt for bogen ‘Sårbar? – Det ka’ du selv være’*, der vakte opsigt med sine meget stærke synspunkter omkring årsagen til uligheden i sundhedssystemet.
At der er stor social ulighed i sundhed og sygdom, og at særligt de lavt uddannede er hårdt ramt, slår en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen fast. På Kræftdagen gav professor og overlæge Morten Sodemann en forklaring på, hvorfor det forholder sig sådan.
Dagen efter Kræftdag 2020 samlede Morten Sodemann nogle af sine pointer op i et interview i Fyens Stiftstidende. Det skete under overskriften ‘Derfor lever de lavtuddannede mere usundt, får flere sygdomme og dør tidligere’. I det følgende gengiver vi i uddrag af dette meget læseværdige interview.
Man bliver hverken syg eller dør tidligere, fordi man mangler penge
Personer med korte uddannelser lever usundt, oplever mere sygdom, mærker de største konsekvenser af sygdommen og dør tidligere end personer med en videregående uddannelse. Det er dokumenteret sort på hvidt.
Men der mangler nogle nuancer, når vi taler om uligheden og skal forsøge at løse den. Det mener Morten Sodemann, der er professor og overlæge på Indvandrermedicinsk Klinik på OUH og professor på Syddansk Universitet.
“Når vi taler om social ulighed i sundhed, er der mange, der beskriver det som en ulighed, der skyldes fattigdom, uddannelseslængde og køn. Men man bliver hverken syg eller dør tidligt af at mangle penge, være ufaglært eller af at være mand. Man dør af årsagerne og konsekvenserne ved fattigdom og kort uddannelse.”
En pakke, vi får
Morten Sodemann mener derfor, at man skal vide, hvilke mekanismer der er i spil, når man vil forstå den sociale ulighed i sundhed og komme den til livs.
Fra studier om sammenhængen mellem sociale netværk og sygdom ved man nemlig, at ens sundhedsadfærd bliver fastholdt gennem ens sociale netværk.
Vi køber os en pakkeløsning i vores sociale relationer. Og der kan man så have en social relation, hvor der er rigtigt mange negative og uhensigtsmæssige sundhedsmønstre, som påvirker ens helbred.
“Vi er jo flokdyr. Vi efteraber hinanden. Så hvis jeg er tyk, er mine venner tykke. Og mine venners venner er også tykke. Det samme gælder i forhold til rygning, depression, livsglæde og så videre,” siger Morten Sodemann.
“Det er ligesom en pakke, vi får. Vi køber os en pakkeløsning i vores sociale relationer. Og der kan man så have en social relation, hvor der er rigtigt mange negative og uhensigtsmæssige sundhedsmønstre, som påvirker ens helbred.”
Klip i kørekortet
Samme forklaring kan man finde til uligheden blandt børn, fortæller Morten Sodemann. Oftest får overvægtige forældre overvægtige børn. Forældre, der ryger, får børn, der begynder at ryge. Og kroniske sygdomme går i arv.
“Det er copy/paste-adfærd. Man hyler med flokken. Som voksen har man en stor pakke, og som barn får man så en minipakke af forældrene.”
Det betyder samtidig, at ens sundhedsadfærd og oplevelser i barndommen er direkte forbundet til ens voksenliv.
“For hver negativ oplevelse får man ligesom et klip i kørekortet hen imod rygning, overvægt, kronisk og psykisk sygdom og tidlig død i voksenlivet.”
Et vilkår – ikke et valg
Det allervigtigste at forstå i den sammenhæng er, at ens sundhedsmønster ikke er et aktivt valg, fortæller Morten Sodemann. Det er et vilkår. Men det har samfundet misforstået. Og derfor bliver det gjort til et individuelt problem frem for et samfundsproblem.
De sunde valg, der skal til, er politiske valg – ikke kun personlige valg.
“Vi har sådan nogle mantraer og fordomme, som er bekvemme, og som vi læner os op ad: ”De er bare tykke, det er deres eget valg, og de skal bare begynde at motionere og spise flere grøntsager.”
“Men det er altså et vilkår, hvor man er bundet i nogle sociale mønstre. Og hvis ikke samfundet forstår de mønstre, kommer vi til at udskamme de lavtuddannede og fattige, som har den adfærd, og skubbe dem endnu længere væk.”
Sunde valg er politiske valg
Det samme gælder i sundhedsvæsnet, hvor uligheden også er stor, fortæller Morten Sodemann og peger på, at det både ses i tilgangen til patienten og i selve behandlingen. Som eksempel nævner han, at jo højere uddannelse man har, jo mere dialog har man med lægen, og jo mere inviterer lægen til, at man også selv kommer med sine ytringer. Og omvendt – jo kortere uddannet man er, jo mindre bliver man involveret, og jo mere tager lægen beslutninger for én.
“Det er det samme, hvis jeg har en plet på lungen. Så er behandlingen også forskellig afhængigt af, hvor mange år jeg har gået i skole. Og det er altså et dybtliggende problem, at systemet formår at skabe den ulighed.”
Morten Sodemann mener derfor, at man fra politisk side skal se på, hvordan man kan mindske uligheden i sundhedsvæsnet.
* Morten Sodemann er blandt andet kendt for bogen ‘Sårbar – det kan du selv være’, der udkom i januar 2018. Bogen kan downloades gratis i pdf-format på Indvandrermedicinsk Klinik på Svendborg Sygehus, Odense Universitetshospitals hjemmeside (under oplysninger til fagprofessionelle)