Fra LyLe Nyt, juni 2019:

Med kræftplan II fulgte et krav om, at alle kræftafdelinger skulle have faste forløbskoordinatorer. Den rolle varetager sygeplejerske Mette Munk på Hæmatologisk Afdeling på OUH. Selv betegner hun rollen som en blækspruttefunktion, og på LyLe’s temamøde om hæmatologisk kræft i april fortalte hun om, hvordan hun hver dag arbejder for at skabe trygge behandlingsforløb af høj kvalitet for afdelingens patienter.

Mette Munk har været hæmatologisk sygeplejerske i godt 22 år – samtlige år på Hæmatologisk Afdeling X på Odense Universitetshospital. En afdeling, der tager sig af den højt specialiserede behandling af hæmatologiske patienter fra hele Region Syddanmark. Mange år af sit sundhedsprofessionelle liv har Mette Munk været tilknyttet afdelingens sengeafsnit X1. I august 2009 tog Mette Munks professionelle liv imidlertid en drejning. Med kræftplan II blev der fremsat et krav om, at samtlige kræftafdelinger landet over fremadrettet skulle have en fast forløbskoordinator – og den rolle tog Mette Munk på sine skuldre. På afdeling X har rollen dog fået titlen patientforløbsvejleder.    

“Der er måske ikke så mange af vores patienter, der ser mig, når de kommer til kontrol eller skal have taget blodprøver på afdelingen. Til gengæld vil det oftest være mig, de får fat på, hvis de ringer ind til afdelingen med et spørgsmål, et akut opstået problem eller helbredsudfordringer af en hver art. Jeg bruger mange timer hver dag på at tale i telefon med patienter med forskellige hæmatologiske sygdomme. Min fornemmeste opgave er at sikre mig, at deres forløb bliver tilrettelagt rigtigt – og de får den hjælp, de har brug for,” fortalte Mette Munk og fortsatte:

“På OUH vil vi gerne være patienternes universitets-hospital, sætte patienterne først og tilrettelægge deres forløb, så det giver værdi for dem. Hvis vi skal nå i mål med det, er det afgørende, at vi er gode til at inddrage og lytte til patienterne og de pårørende. Det er ligeledes én af mine opgaver.”

At det nære samspil mellem patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle er i højsædet på Hæmatologisk Afdeling X på OUH viser sig, ifølge Mette Munk, på mange måder. Bl.a. er afdelingen som noget helt nyt begyndt at arrangere pårørende aftener, hvor pårørende til afdelingens patienter frit kan dele deres tanker, frustrationer og oplevelser med andre i samme eller lignende situationer.

Samarbejder på tværs

Som patientforløbsvejleder har Mette Munk et tæt samarbejde med både patienternes kontaktlæge og med kontaktsygeplejersken. Hun er således primus motor i forhold til at skabe tryghed og kvalitet for de patienter og pårørende, som er tilknyttet afdelingen, samt sikre, at der er sammenhæng i behandlingsforløbene. De samtaler Mette Munk har over telefon i løbet af en arbejdsdag kan spænde fra samtaler med patienter, der akut skal indlægges grundet livstruende sygdom til samtaler med patienter, der i årevis har gået til kontrol på afdelingen uden at opleve tilbagefald af deres sygdom.

“Det er ikke til at forudse, hvad dagen bringer,” som Mette Munk udtrykte det.

Foruden at tale i telefon med patienter har Mette Munk i høj grad en koordinerende funktion på afdelingen. Derfor kalder hun sig selv for afdelingens blæksprutte. Hun løser kalender-udfordringer omkring indlæggelser og aftaler. Hun har samtaler med pårørende, som kæmper for at få tilværelsen med en kræftsyg til at gå op. Og hun har løbende kontakt til hjemmesygeplejersker, som bl.a. stiller spørgsmål til medicinering. Den tætte kontakt er, ifølge Mette Munk, det, der får et patientforløb til at fungere, og det som gør, at patienterne ikke føler sig ladt alene med deres udfordringer.

“For nogle uger siden havde jeg en svær samtale med en patient. Hun havde en hæmatologisk kræftsygdom, og oveni det havde hun for nylig fået konstateret lungekræft. Hun savnede sine afdøde familiemedlemmer, og fortalte mig, at hun var i tvivl om, hvorvidt hun skulle gennemføre et langt og udtrættende behandlingsforløb, eller om hun skulle slutte sig til sine døde familiemedlemmer. I et sådant tilfælde, hvor en samtale tager en uventet og uvant drejning, giver det mig en tryghed at vide, at jeg kan ringe op til hjemmesygeplejersken, fortælle hende, hvad vi har talt om, og bede hende følge op,” fortalte Mette Munk og tilføjer:

“Kræftpakkeforløbene har til formål at forbedre patientens prognose, livskvalitet og mindske utryghed. Det er vigtigt, at vi midt i alle de gode intentioner, også husker de bløde værdier. Det gør vi bl.a. ved at sikre, at der altid er nogen, der ved, hvilke udfordringer, patienten kæmper med. Og at der bliver fulgt op på dem.”

Indimellem lægger Mette Munk telefonrøret fra sig for at give kemoterapi til patienter med lymfom. At kunne bevare den form for direkte patientkontakt i sin nye funktion sætter Mette Munk pris på. Hun fortalte med et smil, at hun ikke sjældent bliver mødt med kommentarer fra kollegaer, der i spøg spørger hende, om hun kan huske håndværket, når hun engang imellem trækker i den hvide kittel og forlader kontoret.

Fart på udviklingen

Der er sket meget, siden Mette Munk kom til for godt 22 år siden. Afdelingen er vokset betydeligt, udvalget af præparater er blevet markant større og bredere, nye teknikker er blevet tilgængelige ligesom kravene til behandlingsforløbene er blevet langt mere omfattende. Og så har patienternes tilgang til det at være patient ændret sig de senere år. De har ofte brugt lang tid på Internettet, inden de møder ind på afdelingen, fortalte Mette Munk.

“Nogle har f.eks. været på sundhed.dk og tjekke deres skannings- eller blodprøvesvar, forud for en samtale med lægen. Det kan være en vanskelig situation for os sygeplejersker at håndtere, da vi, ifølge reglerne, ikke må fortælle patienten, hvordan prøvesvarene skal tolkes – det er kun lægen. Og så står vi der, og skal forsøge at lægge ansigtet i neutrale folder over for en patient, som kender os rigtig godt. Det er meget dilemmafyldt.”

Dilemmaerne får imidlertid ikke lov til at stå uberørte. På afdelingen arbejder læger og sygeplejersker aktivt med at styrke kommunikation med patienterne. Afdelingen har af flere omgange haft et par retorikere på besøg, som har observeret dialogen mellem de sundhedsprofessionelle og patienterne for efterfølgende at kommet med råd til, hvordan dialogen kunne styrkes. Ydermere har retorikerne bidraget til udarbejdelsen af ’patientens bog’, som er et patientmateriale indeholdende informationer om de forskellige hæmatologiske sygdomme, samt undersøgelser, behandlinger og procedurer på afdelingen.

“Vi arbejder også meget med differentierede patientforløb. Det indebærer, at vores dialog med den enkelte patient skal være indrettet efter hans eller hendes behov og præferencer. Der er ikke to forløb, der er ens – og det skal vi kunne rumme,” understregede Mette Munk og tilføjede:

“Vi udvikler os hele tiden. Og det bliver ved med at være spændende at være hæmatologisk sygeplejerske. Jeg glæder mig til at tage på arbejde hver morgen, og har absolut ingen planer om at søge andre steder hen.”