Fra LyLe Nyt, marts 2018:
Anders Kunau, 36 år, regionsrådsformand i Region Midt Jylland (S) siden 1. januar og Bent Hansens afløser, er ikke i tvivl: Lene Sofie Granfeldt Østgård afdækker en situation, der skal gøres noget ved.
”Social ulighed i sundhedssystemet ligger mig stærkt på sinde. Jeg synes, det er frustrerende, at vi ikke kan gøre det bedre,” siger Anders Kunau. ”Man kan anskue det fra mange vinkler. En af dem er det forhold, som andre undersøgelser har vist, at mange patienter med en mindre ressourcestærk baggrund kommer for sent til lægen. Disse mennesker er simpelthen mere syge, når de kommer i kontakt med hospitalet, og det betyder – som det vi taler om her – at de fx ikke kan tilbydes en stamcelletransplantation. Vi ved allerede, at jo bedre uddannelse man har, jo færre kroniske sygdomme har man. Jeg tror ikke, de problemer, vi ser her, er udtryk for manglende vilje fra vores læger, og at de bevidst forskelsbehandler, men det kan jo ikke være rigtigt, at det er sådan, som denne undersøgelse viser. Det viser, at vi har nogle udfordringer, der skal gøres noget ved. Det handler om forebyggelse, men også om, hvordan systemet fungerer, når vi kommer i berøring med det.”
Patientinddragelse stiller krav til patientens egen medvirken og aktive deltagelse i behandlingen. Betyder det ikke, at vi giver de mere udsatte patientgrupper nogle særligt vanskelige betingelser. Systemet lægger op til, at de har ressourcer, som de måske slet ikke har?
”Jeg mener, patientinddragelse er en håndsrækning til de svageste patienter. Det betyder, at de, der er gode til at navigere i systemet og tage ansvar for sig selv, har mindre behov for støtte, og at vi derfor bedre kan hjælpe de svagere patienter på deres præmisser. Dvs. dem, der ikke har et stærkt socialt netværk eller de kognitive forudsætninger.”
Tror du, man kan komme uligheden helt til livs?
”Det er svært at forestille sig, at vi helt kan undgå den, men vi skal blive langt bedre til at få den samme effekt af behandlingen, når det gælder de svagere patienter. Vi er gode til at sikre, at alle får den samme behandling, men vi er ikke gode nok til at hjælpe de svageste patienter igennem behandlingen. Det kommer vi til at have meget mere fokus på fremover. Det er nødvendigt, og vi kan ikke være andet bekendt,” slutter Anders Kunau.
