Fra LyLe Fokus, februar 2021:
En dansk undersøgelse viser for første gang, hvordan det er gået patienter med blodsygdomme, primært kræft, som er blevet syge med COVID-19. Samlet set har bekymringen for, hvordan det vil gå hæmatologiske patienter med corona-virus, været velbegrundet. Forskningen understreger vigtigheden af, at hæmatologiske patienter er opmærksomme på selv svage symptomer. Vi har talt med initiativtageren til undersøgelsen, Henrik Frederiksen, der er professor og overlæge ved Odense Universitetshospital.
Dette interview er lavet i december 2020. Coronavirus-situationen har udviklet sig betydeligt siden da.
Den nye undersøgelse er baseret på de 66 danske patienter med blodsygdomme, som i løbet af foråret blev diagnosticeret med COVID-19. Det er et meget lavere tal, end lægerne havde forventet, hvilket naturligvis er positivt.
Forskerne har registreret, hvor mange af patienterne der blev indlagt på intensivafdeling, og hvor mange der var i live efter en måned. Her viser undersøgelsen, at 21,2 pct. af patienterne blev indlagt på intensivafdeling, og 24,2 pct. af de 66 patienter døde under deres ophold på hospitalet. Tal, som er væsentligt højere end den gennemsnitlige risiko blandt andre corona-patienter.
”Heldigvis blev forårets bølge af epidemien ikke så voldsom i Danmark som frygtet. Men vi kan se, at COVID-19 er en alvorlig sygdom for patienter med sygdomme i blodet. Kræftpatienter er særligt udsatte, men generelt må vi sige, at dødeligheden var betydelig blandt alle patienter med blodsygdomme,” siger Henrik Frederiksen. Han har stået i spidsen for undersøgelsen, som er udført i samarbejde med alle landets hæmatologiske afdelinger.
”Vi havde faktisk forventet en større undersøgelse, at der var flere med blodsygdomme, der ville blive ramt af COVID-19 og indlagt, men heldigvis kom der meget færre end frygtet. Det har dog betydet, at det er vanskeligt at drage meget solide konklusioner. Men selvom undersøgelsen er lille, så viser den det samme, som tilsvarende internationale undersøgelse: At komplikationsraten blandt de hæmatologiske patienter er høj. Der er med andre ord en høj risiko for at ende på intensivafdelingen, og dødeligheden er høj. Den frygt vi havde på forhånd baseret på, at infektioner i almindelighed udgør en risiko for mange hæmatologiske patienter, var altså velbegrundet.”
Viser undersøgelsen, hvilke hæmatologiske patienter der i særlig grad er i farezonen?
”Formålet med undersøgelsen var at kunne pege på, om der er patientgrupper, vi skal passe ekstra godt på, men det er svært, når vi kun har 66 patienter i alt i undersøgelsen. Det, vi kan sige, er, at der gælder det samme som for alle andre: Alder og komorbiditet (andre sygdomme) spiller en vigtig rolle. Vi kan også se, at det gør en forskel ,om den smitteramte har en aktiv cancersygdom eller en sygdom i ro, men vi ved på den anden side ikke, om det er sygdommen eller behandlingen, der spiller ind her. Vi har som sagt ikke et statistisk grundlag for at kunne sige, hvilke særlige grupper af patienter der er i størst risiko, men vi kan dog se, at patienter med akut leukæmi og MDS har en højere dødelighed,” forklarer Henrik Frederiksen.
Patienter skal være opmærksomme på selv svage symptomer
Forskerne har arbejdet hurtigt med at analysere forårets resultater for at sikre, at den nye viden var klar til efteråret og vinteren, hvor risikoen for nye udbrud af coronavirus forventedes at stige – som det også har været tilfældet. I den forbindelse er særligt et af de nye resultater interessante: Cirka 20 pct. af patienterne i undersøgelsen, der blev inficeret med coronavirus, havde ikke feber.
”Det viser, at det er vigtigt, at patienter med blodsygdomme er opmærksomme på selv svage symptomer på COVID-19, og at de tager kontakt til deres læge, selv om de eksempelvis ikke har feber. Kombinationen med en anden sygdom kan nemlig føre til, at symptomerne på COVID-19 er anderledes for disse patienter end for andre. Det understreger også, at den nuværende tilgang med omfattende brug af test særligt blandt sårbare patienter som eksempelvis dem med blodsygdomme, er en rigtigt god idé,” siger Henrik Frederiksen.
I undersøgelsen har forskerne også set på, hvordan det går patienterne i tiden efter, de var syge med COVID-19. Hos de COVID-19-patienter, der ikke har blodsygdomme, lider mange af senfølger i form af blandt andet udpræget træthed. Det samme gør sig gældende blandt smittede patienter med blodsygdomme. Her var der godt 57 pct., som efterfølgende beskrev, at de led mere af træthed end før. Knap 46 pct. havde nedsat funktionsevne, og omkring 33 pct. havde problemer med vejrtrækningen.
Hæmatologiske patienter bør vaccineres hurtigst muligt
Står vi i en bedre position her i anden bølge af sygdommen end i foråret?
”Helt overordnet har det danske samfund klaret det flot indtil videre. Sundhedsvæsnets og myndighedernes reaktion på, hvordan dette skal gribes an, har været fornuftig og god. Vi har blandt andet været dygtige til at isolere smittede patienter fra andre patienter, og det har spillet en stor rolle. I andre lande har sygehusoverført smitte spillet en meget stor rolle for udbredelsen af sygdommen”.
Hvordan vil de kommende måneder se ud?
”Det er ikke muligt for mig at svare på, hvornår trykket vil lette, men det er vigtigt at sige, at vi som faggruppe (hæmatologer) stærkt anbefaler, at hæmatologiske patienter vaccineres meget tidligt. Om det kommer til at ske, kan jeg ikke sige. Det er i øvrigt vigtigt at sige, at vaccinen er lige så sikker for hæmatologiske patienter som for andre. Derfor anbefaler vi på det kraftigste, at disse patienter bliver vaccineret hurtigt. Undtagelsen er patienter, der er i kemobehandling, hvor immunapparatet er meget svækket. Det skyldes, at vaccinen kan give feber, og at der kan opstå problemer med at forstå, hvad feberen skyldes.”
Resultaterne fra undersøgelsen er offentliggjort her: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/full/10.1111/ejh.13519