Fra LyLe Nyt, december 2019:
De danske hospitaler er ved at bukke under for stigende udgifter til ikke mindst ny kræftmedicin. Medicin, som betyder, at et voksende antal kræftpatienter lever længere og længere. I juni tilførte den nye regering 1,5 milliarder til sygehusene til næste år, og det letter lidt på trykket. Men måske er det blot et plaster på såret, for de stigende medicinudgifter ligner en skrue uden ende.
Det kan ligne et dristigt træk at invitere medicinalindustriens danske brancheforening, Lægemiddel-industriforeningen (LiF) til at tale om ’dyr sygehusmedicin’ på et møde for blodkræftpatienter, al den stund at lægemiddelindustrien er under konstant beskydning for at dræne sundhedssystemet med sine høje priser på ny medicin. Men det var ikke desto mindre, hvad LyLe gjorde på sit temamøde midt i september, hvor cheføkonom i LiF, Jørgen Clausen, var første taler og havde til opgave at fortælle om foreningens syn på dyr medicin.
Midt i sommerferien – et par måneder før temamødet – bragte Danmarks Radio en historie under overskriften ’Hospitaler bruger milliarder ekstra på medicin: Prisen presser personale og plejen’. For LyLe kom netop denne historie i særlig grad tæt på. Journalistens væsentligste kilde var nemlig klinikchef Lars Kjeldsen fra Rigshospitalets hæmatologiske afdeling. Med andre ord: En mand, der sidder midt i det brændpunkt, hvor nye typer kræftbehandling på sygehusapotekets hylder varsler nye fremskridt i behandlingen af livstruende sygdomme, men også dramatisk stigende omkostninger. Omkostninger så høje, at klinikchefen skal fyre nogle af sine medarbejdere for ikke at overskride budgetterne.
”De seneste fem år har klinikken skulle spare mindst fem millioner kroner på grund af en ekstra stor medicinregning,” fortæller Lars Kjeldsen, og fortsætter: ”Det er benhårdt, at man skal af med personale, fordi vi dækker et område, der bruger dyr medicin. Penge til medicin er med til at udhule resten af det budget, der er til hospitalerne,” siger han.
Nye tal fra Danske Regioner og Danmarks Statistik, som DR bragte i spil i sin historie, viser, at hospitalerne sidste år brugte 9,2 milliarder kroner på medicin. Det er 3,6 milliarder mere end for ti år siden (renset for inflation). Samtidig viser tallene, at hospitalerne i dag bruger hver niende krone til medicin, mens det var hver fjortende i 2007.
Rigshospitalets Hæmatologiske Klinik er bare et af de steder, som direkte mærker, at ny medicin koster medarbejdere.
Flere patienter får dyr medicin i længere tid
En stærkt medvirkende faktor til sygehusenes stigende problemer med økonomien skal tilskrives det enkle faktum, at antallet af patienter er steget med over 24 procent i perioden fra 2009 til i dag. En analyse foretaget af LiF viser da også, at fra 2009 til 2015 har udgifterne til kræftmedicin primært været drevet af øget aktivitet, dvs. flere patienter og deraf højere medicinforbrug. Men med til billedet hører også, at mange af de nye lægemidler, der er blevet tilgængelige i perioden, generelt har højere priser end de ældre produkter. Inden for hæmatologien spiller det således en helt klar rolle, at der er kommet nye, meget avancerede og meget effektive lægemidler til – lægemidler, der har betydelig indflydelse på patienternes overlevelse. Man skal fx se for sig, at der er kommet kræftlægemidler til, der koster mellem 60.000 og 100.000 kroner om måneden per patient – lægemidler, der vel at mærke er så effektive, at de i mange tilfælde kan holde sygdommen nede i mange år. Man kan altså fastslå, at patienterne faktisk får mere liv for de mange penge, og det kan og vil ingen naturligvis bestride værdien af.
Loft over priserne
”Medicinalvirksomhedernes opgave er at udvikle effektiv medicin til patienterne, men vi er samtidigt klar over, at vi også har et medansvar for, at medicinen kan komme i brug, uden at sygehusenes økonomi vælter. Det gavner hverken os eller sygehusene og helt sikkert ikke patienterne. Derfor er vi også bevidste om, at vi er en del af løsningen på problemerne,” forklarede Jørgen Clausen på LyLes temamøde.
I praksis har situationen ført til, at Sundhedsministeriet, Danske Regioner og LiF inden for de sidste 10 år har indgået aftaler tre gange om at lægge loft over priserne på sygehusmedicin. Tredje gang var i foråret 2019, og her blev det aftalt, at de såkaldte listepriser på ny sygehusmedicin – dvs. lægemidler, der introduceres i Danmark i aftaleperioden – ikke kan overstige den gennemsnitlige pris i Sverige, Norge, Finland, Storbritannien, Holland, Belgien, Tyskland, Irland og Østrig.
I en pressemeddelelse fra Sundhedsministeriet forklarede ministeriet, der tilsyneladende var svært tilfredse med resultatet af de langstrakte forhandlinger, at ”… det er lykkes at forhandle en aftale på plads, der reducerer listepriserne på sygehusmedicin med 12,5 procent over de kommende fire år. Det betyder, at de danske listepriser på sygehusmedicin med den nye aftale ender med at blive i alt 15 procent lavere i perioden 2019 til 2023, end de ville have været uden aftalen.”
I samme forbindelse udtalte formand for Danske Regioner, Stephanie Lose: ”Jeg er tilfreds med de aftaler, vi har landet i dag. Meget af den medicin, der kommer på markedet, gør en vigtig forskel for patienterne, men samtidig presser de stigende udgifter vores muligheder for at få enderne til at nå sammen. Alene i 2018 steg udgifterne til sygehusmedicin med seks procent, så derfor er det positivt med de flerårige rabatter, vi har forhandlet hjem.”
Således virkede alle parter forbløffende tilfredse – forbløffende, fordi virkeligheden ude på hospitalerne fortsat handler om, som Lars Kjeldsen fortalte ovenfor, at hospitalsafdelinger må skære i personalet for at få råd til medicin.
Især den nye kræftmedicin koster
Ifølge sundhedsøkonomen Jes Søgaard er der flere forklaringer på sygehusenes stigende udgifter til medicin – og især to:
For det første kommer der flere patienter og ældre, som har behov for medicin. Og for det andet er medicinen blevet bedre og dyrere. Det gælder især kræftmedicinen og biologiske lægemidler.
For eksempel, forklarer Jes Søgaard til DR, kostede det under 20.000 kroner om måneden at behandle en kræftpatient med de nyeste typer medicin i år 2000. I 2016 var prisen for at behandle en patient med den nye medicin 55.000-110.000 kroner om måneden. Det viser en analyse fra Regionernes indkøbscentral, Amgros.
Ifølge Jørgen Clausen fra LiF er der mange forklaringer
på, at de nye avancerede lægemidler bliver så dyre: ”Først og fremmest koster forskning og udvikling ekstremt mange penge. Bag et nyt, målrettet kræftlægemiddel ligger årevis af forskning og efterfølgende afprøvning på et stort antal patienter. Andelen af de penge, medicinalindustrien tjener, og som investeres i forskning, er større end i nogen anden branche, men selvfølgelig går der også penge tilbage til aktionærerne.”
Bare til eksempel så brugte Novo Nordisk i nærheden af 1/3 af sit overskud i 2018 på forskning og udvikling svarende til 15 mia. kroner.
”Der er en stor usikkerhed forbundet med at udvikle lægemidler. Mange potentielle behandlinger bliver sorteret fra allerede i udviklingsfasen, fordi de ikke viser de forventede resultater, når de prøves på mennesker. Dertil kommer, at konkurrence skaber en stor risiko. Der er altid en mulighed for, at et nyt lægemiddel bliver overhalet indenom – kort tid efter det er kommet på markedet – af et nyt lægemiddel, der viser endnu bedre behandlingsresultater.”
Flere penge på vej
Den gode nyhed er måske, at den regering, der tiltrådte ved udgangen af juni, har besluttet at bruge 1,5 milliard kroner mere på sygehusene næste år. Det vil kunne hjælpe lidt, selvom det er en halv milliard mindre end det, Regionerne havde på ønskelisten. Her sigtede man efter to milliarder ud fra den vurdering, at en halv milliard ville dække, at sygehusmedicin bliver dyrere år for år, mens resten skulle dække, at antallet af ældre vokser og dermed også behovet for mere medicin og nye behandlinger.
Til DR udtalte formanden i Danske Regioner, Stephanie Lose: ”Det (de 1,5 mia.) giver Regionerne mulighed for at videreudvikle et virkeligt godt sundhedsvæsen med patienter og pårørende i centrum. Vi har kæmpet for hver krone i aftalen, og selvom vi havde håbet på noget mere, må jeg sige, at jeg er godt tilfreds.”
Næstformand i Danske Regioner, Ulla Astman, hæfter sig blandt andet ved, at der er tale om en aftale med betydeligt flere penge end sidste år, hvor Regionerne fik 1 mia. kr. og tilføjer:
”Sundhedsvæsenet er under pres, blandt andet fordi flere og flere mennesker lever med kroniske sygdomme, og medicinudgifterne vokser. Med den nye aftale kan vi i Regionerne arbejde for, at sundhedsvæsenet er gearet til at tage hånd om det stigende antal patienter.”
Hvordan udfordringerne skal løses på lidt længere sigt er ikke soleklart. Sikkert er det dog, at Regionernes omdiskuterede Medicinråd nok skal komme på overarbejde i de kommende år. Rådet har til opgave – ud fra en række medicinske, men også sundhedsøkonomiske vurderinger – at afgøre, hvilke nye behandlinger ikke mindst kræftpatienter skal have adgang til.
I et kommende nummer af LyLe Nyt vil vi kaste lys over Medicinrådet, dets mandat og dets betydning.