Arne Notkin, der er et af LyLes medlemmer, har produceret en radioserie om kræft til P1 med udgangspunkt i hans eget forløb.

1:5 handler om sprog og tanker om kræft. Et forsøg viser, at patienter, der tror, at de får kemo, får kvalme og taber håret, selvom de i virkeligheden kun får saltvand. I denne udsendelse undersøger Arne ud fra egne oplevelser, hvordan vores sprog og vores tanker påvirker kræftbehandlingen. Kan sprog og tanker hjælpe os, eller kan det ligefrem skade os? Nytter det at “kæmpe” mod kræften?

Udsendelsen sendes på P1, og du kan høre den her, hvis du ikke fik tændt for radioen.

Du kan også læse en fin artikel om Arne, som DR har lavet: “Arne Notkin blev efter et slidsomt forløb diagnosticeret med kræft: Min kritiske sans reddede mit liv.”

Mandag den 3. september skrev Arne en kronik i Politikken – den kan du også læse her, hvis du er abonnent: “Kræftoverlever: Jeg fik kun den afgørende skanning, der afslørede kræften, fordi jeg insisterede og fik overbevist en ældre fysioterapeut, som overtalte en ung læge.”