Danske patienter risikerer i stigende grad at gå glip af nye og effektive behandlinger, som allerede er tilgængelige i andre europæiske lande. Det advarer syv kræftpatientforeninger, herunder Patientforeningen LyLe, om i en fælles kronik i Berlingske. Foreningerne efterlyser politisk handling, så Danmark igen kan blive blandt de lande, der hurtigst tager ny medicin i brug.

En dansk kvinde med uhelbredelig æggestokkræft har valgt at flytte til Berlin for at kunne fortsætte en behandling, der holder hende i live. Behandlingen blev afvist af det danske Medicinråd, fordi effekten ikke blev vurderet at stå mål med prisen. I Tyskland er behandlingen derimod tilgængelig.
Hendes historie er ifølge de syv patientforeninger et eksempel på en bekymrende udvikling, hvor danske patienter får stadig vanskeligere ved at få adgang til nye behandlingsmuligheder.

Flere nye lægemidler bliver afvist

I 2026 har Medicinrådet indtil videre valgt ikke at anbefale 42 procent af de vurderede lægemidler. På kræftområdet er andelen 50 procent. Samtidig er Danmark gået fra at være blandt de hurtigste lande i Europa til at tage nye lægemidler i brug til nu at ligge omkring midten.

Patientforeningerne frygter, at udviklingen både begrænser patienternes behandlingsmuligheder og gør lægemiddelvirksomheder mindre tilbøjelige til at søge om godkendelse til anvendelse af deres medicin i Danmark.

Nye behandlinger kræver nye måder at tænke på

Den medicinske udvikling går hurtigt, ikke mindst inden for kræftbehandling. Nye biologiske og målrettede behandlinger, herunder celle- og antistofbaserede terapier, giver muligheder, som tidligere ikke fandtes.

Mange af disse behandlinger er udviklet til små patientgrupper og kan derfor være vanskelige at vurdere efter traditionelle metoder. Samtidig kan en høj engangsudgift i nogle tilfælde erstatte mange års behandling.

Patientforeningerne mener derfor, at der er behov for at gentænke, hvordan nye lægemidler vurderes og prioriteres i det danske sundhedsvæsen.

Ulighed i adgangen til behandling

En væsentlig bekymring er, at patienter med økonomiske ressourcer kan vælge at søge behandling i udlandet, mens andre ikke har den mulighed.

Det risikerer at skabe et sundhedsvæsen, hvor adgangen til den nyeste behandling afhænger af patientens økonomi frem for det lægefaglige behov.

Samtidig anerkender foreningerne, at sundhedsvæsenets ressourcer er begrænsede, og at der skal foretages nødvendige prioriteringer. Men de mener, at den nuværende udvikling kræver en samlet politisk indsats.

Folketingets egne principper skal overholdes

I 2016 vedtog Folketinget syv principper for prioritering af sygehusmedicin. Her fremgår det blandt andet, at Danmark skal være blandt de lande, der hurtigst tager nye lægemidler med dokumenteret mereffekt i brug.

Principperne understreger også, at der skal være lige adgang til behandling for både store og små patientgrupper, og at patienter efter en individuel lægefaglig vurdering skal kunne få behandling med medicin, som ikke er anbefalet som standardbehandling.

Ifølge patientforeningerne bliver disse ambitioner ikke i tilstrækkelig grad indfriet i dag.

LyLe er med i fælles opråb

De syv patientforeninger opfordrer derfor regeringen og sundhedsministeren til at nedsætte en hurtigtarbejdende gruppe af specialister, der skal undersøge barriererne for adgang til ny medicin og komme med konkrete løsningsforslag.

Målet er ikke at fjerne den nødvendige prioritering af sundhedsvæsenets ressourcer, men at sikre, at danske patienter også fremover kan få adgang til behandlinger på internationalt topniveau.

Bag kronikken står Dansk Myelomatose Forening, Brystkræftforeningen, Patientforeningen Lungekræft, Prostatakræftforeningen PROPA, ALK Positiv Danmark, KIU – Kræft I Underlivet og Patientforeningen LyLe.

>> Læs den fælles kronik i Berlingske (kræver abonnement) ”Patientforeninger: Danske patienter skal have adgang til ny medicin” her