Bispecifikke antistoffer og CAR-T-celleterapi – hvad er forskellen?

Fra LyLe Fokus, april 2025:

I de seneste år har immunterapi revolutioneret kræftbehandling – ikke mindst inden for blodkræft – ved at udnytte kroppens eget immunsystem til at bekæmpe kræftceller. To af de mest lovende tilgange inden for dette felt er bispecifikke antistoffer og CAR-T-celleterapi. Selvom begge metoder har til formål at styrke immunsystemets evne til at genkende og ødelægge kræftceller, adskiller de sig markant i deres virkningsmekanismer, anvendelsesområder og den måde, de gives på.

Bispecifikke antistoffer

Bispecifikke antistoffer er en type kunstigt fremstillet antistof, der kan binde sig til to forskellige antigener samtidig. Denne dobbeltbindingsevne gør det muligt for bispecifikke antistoffer at forbinde T-celler med kræftceller. Ved at binde sig til en T-celle på den ene side og en kræftcelle på den anden, hjælper bispecifikke antistoffer med at dirigere T-cellerne direkte mod kræftcellerne, hvilket fremmer en målrettet immunrespons.

Danmark har spillet en betydelig rolle i udviklingen og afprøvningen af det bispecifikke antistof Epcoritamab. Stoffet er godkendt af både FDA og EMA til behandling af patienter med storcellet B-celle lymfom (DLBCL). Overlæge og leder af den hæmatologiske Fase I-enhed på Rigshospitalet, Martin Hutchings, har spillet en vigtig rolle i de tidlige kliniske forsøg, der har vist lovende responsrater hos patienter.

Danmark har været vært for flere kliniske forsøg med bispecifikke antistoffer. Disse forsøg har vist, at kombinationer af bispecifikke antistoffer med andre lægemidler kan opnå imponerende responsrater, hvilket potentielt kan gøre dem til seriøse konkurrenter til CAR-T-celleterapier.

Et af de mest kendte bispecifikke antistoffer er blinatumomab, som bruges til behandling af visse typer blodkræft, herunder akut lymfatisk leukæmi (ALL). Bispecifikke antistoffer administreres typisk som infusioner, hvilket betyder, at de gives direkte i blodbanen, hvor de kan cirkulere og udføre deres funktion.

Overlæge Martin Hutchings fra Rigshospitalet er ikke i tvivl. Den virkning, han og kolleger fra Afdeling for Blodsygdomme og Fase 1 Enheden har set, når patienter med lymfekræft får en ny type antistofbehandling, er usædvanlig god:
Jeg mener, den her type lægemidler er de mest potente enkeltstoffer, vi nogensinde har set til behandling af lymfekræft, fortæller han på Rigshospitalets hjemmeside.

CAR-T-celleterapi

CAR-T-celleterapi, oprindeligt udviklet af forskere ved University of Pennsylvania i USA, er en mere kompleks og personaliseret form for immunterapi. Denne behandling indebærer genetisk modificering af patientens egne T-celler. Processen starter med at udtage T-celler fra patientens blod. Disse celler bliver derefter genetisk modificeret i laboratoriet til at udtrykke en chimerisk antigenreceptor (CAR), som er designet til at genkende specifikke proteiner på overfladen af kræftceller.

Når de modificerede T-celler er blevet opformeret til et tilstrækkeligt antal, gives de intravenøst tilbage i patienten. Disse CAR-T-celler kan nu målrettet finde og ødelægge kræftceller. CAR-T-celleterapi har vist sig at være særligt effektiv mod visse typer blodkræft, såsom B-celle lymfom og akut lymfatisk leukæmi (ALL).

Det har meget store perspektiver, at vi er lykkedes med at få etableret et samarbejde omkring CAR-T-celle behandling og har fået etableret en platform og et set-up, så vi nu selv kan producere CAR-T-celler til danske patienter i første omgang i et klinisk forsøg, fortæller leder af forskningscenteret CCIT-DK på Herlev Hospital, professor og overlæge Inge Marie Svane på Rigshospitalets hjemmeside.

Det har været en lang og meget kompliceret proces at etablere CAR-T-produktionen, og det bygger på vores gode samarbejde med Rigshospitalet, vores canadiske kollegaer og vores veletablerede platform og position inden for celleterapifeltet, forklarer Inger Marie Svane.

Væsentlige forskelle

Selvom både bispecifikke antistoffer og CAR-T-celleterapi repræsenterer banebrydende fremskridt inden for kræftbehandling, er der væsentlige forskelle mellem de to tilgange. Bispecifikke antistoffer fungerer ved at forbinde T-celler med kræftceller, hvilket fremmer en målrettet immunrespons uden behov for genetisk modificering. De er relativt nemme at administrere som infusioner og kan hurtigt implementeres i klinisk praksis.

CAR-T-celleterapi, derimod, indebærer en kompleks proces med genetisk modificering og opformering af patientens egne T-celler. Denne terapi er mere personaliseret og kræver avancerede laboratoriefaciliteter, men den har vist sig at være yderst effektiv mod visse typer blodkræft.

Begge metoder har deres unikke fordele og udfordringer, og valget mellem dem afhænger af den specifikke kræfttype, patientens tilstand og tilgængeligheden af behandlingen. Samlet set repræsenterer bispecifikke antistoffer og CAR-T-celleterapi to af de mest lovende tilgange inden for moderne kræftbehandling, og de fortsætter tilsyneladende med at udvikle sig og forbedre patienternes overlevelsesrater og livskvalitet.