Fra LyLe Fokus, november 2025:

Som præst på Rigshospitalet taler Lotte Mørk ofte med mennesker, der på grund af alvorlig sygdom oplever at være på kanten af livet. Vi har talt med hende om det at være præst på et hospital, og hvad man som patient kan få ud af at snakke med en præst, når man er ramt af en livskrise og udsigten til, at man kan miste livet i utide.

Javist, vi danskere er ikke særligt troende og kommer fortrinsvist i kirken ved højtider som dåb, bryllupper og jul. Men når man bliver ramt af en alvorlig sygdom, og nogle af livets vilkår som sorg, død og angst trænger sig på, kan meget ændre sig. For mange, der fx rammes af en kræftsygdom, melder tanken sig om at søge hjælp hos en psykolog eller måske en præst, men hvad er egentlig den dybereliggende forskel på samtalen med en psykolog og en præst, når livet spidser til? Det giver Lotte Mørk sit bud på her.

Hvad er det særlige ved at tale med en præst?

”Præster og psykologer er fagligt meget forskellige,” forklarer Lotte Mørk. ”Vi beskæftiger os med mange af de samme eksistentielle eller åndelige spørgsmål, og de patienter, der kommer til os, er et sted i deres liv, hvor afmagt og meningsløshed kan overskygge alt andet. Men der er stor forskel på, om det er en præst eller en psykolog, man vælger at tale med. Hvis jeg skal koge det helt ned og springe en masse mellemregninger over, så tror jeg, at forskelligheden ligger i, at hvis du går til en psykolog eller en terapeut, som mange af os jo gør, så gør vi det for at finde ud af, hvordan vi kan tage ansvar for den situation, vi er i, eller det menneske, vi nu en gang er. Når man henvender sig til en psykolog, skal man være indstillet på at kigge indad for at se, hvad man kan gøre anderledes eller blot være glad for det, der er. Hos en præst taler vi om sjælesorg, og det er præcis det, der adskiller præsten fra terapeuten. En præst – en sjælesørger – vil søge at gøre det stik modsatte af psykologen. Hun/han vil inspirere den kriseramte til at vende blikket væk fra sig selv, ud mod sine kære og op mod Gud.”

”Jeg har været her på Rigshospitalet i 20 år,” fortsætter Lotte Mørk, ”og har haft et meget stort antal samtaler med mennesker med mange forskellige sygdomme, der alle sammen oplever at være på livets kant. De fleste har et realistisk billede af deres situation – at de uhelbredeligt syge. Deres behov er at finde en ny mening med livet; nogle nye værdier. Det er ikke umiddelbart forskelligt fra det, som en psykolog oplever, men jeg tror på, at ens muligheder ikke umiddelbart ligger inde i én selv, men i ens omverden og ved at skue op imod Gud. Mange mennesker, der oplever at være på kanten af livet, må opgive tanken om, at de kan finde alt inde i sig selv, og at de derfor har brug for at gøre noget andet. Det er dér, de bliver klar over, at de har brug for en sjælesørger: Jeg siger – sådan lidt gammeldags – at i en god sjælesorg er der altid tre til stede: Det er præsten, den, der har brug for støtte og hjælp (patienten), og Gud. Det er derhen, mange søger, fordi de ved, at de ikke kan finde alt inde i sig selv. Mange erkender, at de har brug for at finde nye perspektiver og et sprog for noget andet. Det er det, sjælesørgeren bidrager med. I troen ligger det, at selv om vores krop dør, så er der noget, der fortsætter. I sjælesorgen lægger man ansvaret over til Gud, og når man oplever, at man kan det, følger der en stor lettelse med. Som jeg ser det, er det en ansvarsfordeling, der sker i sjælesorgen. Man er ikke længere alene, og det er en erkendelse, der giver stor trøst”.

Har du oplevet, at mennesker, der er kommet til dig, taler til dig, som om du var psykolog?

Ja, det sker, men jeg er meget klar omkring min tro. Jeg har et helt andet sprog og et andet perspektiv end en psykolog. Det kan lyde lidt skråsikkert, men det er det, man får, når man har Gud i ryggen.

Der må komme mennesker forbi dig, der ikke i udgangspunktet anser sig selv for at være troende. Kan du også hjælpe dem?

”Ja, det er jo de fleste,” forklarer Lotte Mørk med et grin. ”Det er tit, de er blevet overtalt til at komme til mig af deres pårørende eller af sundhedspersonalet. De fleste, jeg taler med, er mennesker, der stort set aldrig har beskæftiget sig med, om de har et forhold til Gud eller kirken. De er måske lidt kulturkristne, og at gå til en præst virker ikke naturligt for dem. Men vi ved fra undersøgelser, at der sker noget med os, når vi bliver alvorligt syge. Når alt falder sammen omkring en, kommer man ofte i kontakt med de store spørgsmål – er der en Gud? I den forbindelse holder jeg mig ikke tilbage med at fortælle, at jeg har en mission – ikke at gøre dig kristen, men at åbne for et nyt perspektiv på den situation, du er i, og give dig støtte til at kunne være med den afmagt, som også er en del af at være menneske. For min skyld må du tro på hvad du vil. Min opgave er ikke at tvinge dig til at tro det samme som mig. Det er ikke det, det handler om, men mere at åbne ind til nye måder at se sig selv og livet på. Jeg taler med alle slags mennesker – også fra andre trosretninger. Alle er velkomne.”

Det ligger i øvrigt Lotte Mørk på sinde at forklare, at hos en præst har man ikke – i modsætning til hos en terapeut – et forløb, hvor man kommer igen adskillige gange. Det er ikke nødvendigt, og de forløb, man oplever i meget behandling, bliver nemt til en krykke, som man tror, man ikke kan klare sig uden,” mener hun. ”Det betyder så ikke, at man ikke kan komme igen, hvis man har behov for det.”

Mange, der har været gennem et kræftforløb, fortæller, at sygdommen har gjort dem klogere på livet. At der var et lille lys inde i mørket. En mulighed for personlig vækst. Er det noget, du kan genkende, og kan en samtale med en præst fremme den proces?

”Jeg bruger ikke begrebet vækst. Det peger i retning af, at sygdommen rummer en nytte-side – noget, der giver mening. Vi lever i et samfund, hvor alt skal give mening, og hvor sygdom hos nogle ses som selvforskyldt. Som et resultat af ikke at leve ordentligt. Jeg har al respekt for, at sygdommen hos nogle kan ændre synet på deres liv. Jeg er selv meget optaget af, hvilken forvandling sorg skaber.  Men jeg tror, at alle dem, der har mistet eller er bange for at miste deres eget liv, helst ville være sygdommen foruden. Jeg kan simpelthen ikke se, at sygdom bringer noget godt med sig. Der er helt sikkert mange, der er gode til at reflektere over, hvad sygdommen har gjort ved dem. De oplever, at deres liv har fået en større dybde. Problemet er bare, at når damebladene skriver om en moden kvinde, der efter et brystkræftforløb er ’kommet ud på den anden side’ med en stor eksistentiel erkendelse, så kan vi andre sidde hjemme i sofaen og tænke, at det er vel nok godt – sådan vil jeg også være. Det taler så meget ind i vores tid, at vi hele tiden skal ’vækste’ og udvikle os til bedre mennesker. Midt i alt det forsvinder, at sygdommen også tager os ned i nogle frygteligt sorte huller og skaber en masse vrede og fortvivlelse. Det må vi ikke glemme”.

Lotte Mørk er cand. theol og præst. I 2016 udkom hun med bogen “På en måde skal vi dø”, der er skrevet på baggrund af hendes mange års erfaring og utallige møder med mennesker på kanten af livet. Bogen har bidraget til debatten om døden i velfærdssamfundet og bevæger sig mellem en mangfoldighed af fortællinger og forfatterens egne refleksioner over livets store paradoks; hvordan formår vi at leve på trods af, at vi skal dø. Lotte Mørk underviser, holder foredrag, arrangerer konferencer og holder oplæg på konferencer i ind- og udland. I 15 år har hun beskæftiget sig med palliation – at lindre lidelse og fremme livskvalitet.

Kirke og bederum på Blegdamsvej (Rigshospitalet)
Kirken er åben for alle, der vil finde ro eller bede en bøn. Kirken er åben kl 6.00-22.00, mens kirkens kontor har åbent hverdage kl. 10.00-14.00. Du kan kontakte præsterne og kirkekontoret på tlf: 35454003.

Gudstjeneste
Der er gudstjeneste søn- og helligdage. Alle er velkomne – også i seng og kørestol. Hver onsdag fra midt august til juni er der desuden ’Lysglimt’ i kirken – kort, meditativ stund med musik, læsning og mulighed for lystænding. Koncerter, sangaftener og morgensang
Kirken arrangerer løbende koncerter, sangaftener og morgensang i samarbejde med KulturpåRiget. Koncerterne foregår enten i kirken eller i forhallen. Der er morgensang hver tirsdag og fredag kl. 9.00.

Bederum
Her er det muligt at bede i ro og fred. Alle trosretninger er velkomne til at benytte rummet.