Patientinfo.dk er navnet på Falcks nye hjemmeside, der ønsker at gøre livet nemmere for danskere, som har sygdom tæt inde på livet.
Hjemmesiden er inddelt i to hovedområder:
- ‘Når du er indlagt‘, hvor du finder gode råd, der kan gøre det nemmere at være indlagt
- ‘Når du er i et sygdomsforløb‘, hvor du får vejledning til, hvordan du bedst muligt kan komme igennem et sygdomsforløb rent psykisk
Du kan klikke dig igennem mere end 10 forskellige sider med råd og information, som forhåbentligt kan gavne dig i din hverdag. Både sygdomsramte samt pårørende kan få glæde af siden.
Patientinfo er udarbejdet i samarbejde med psykologer, læger, sygeplejersker samt patientrådgivere, som er kommet med deres gode råd og viden.