Fra LyLe Nyt, juni 2018:
Marianne Nord Hansen, formand for Senfølgerforeningen:
”Kemohjerne er noget, der har været kendt stort set al den tid, kemoterapi er blevet brugt. Mange kræftpatienter har talt om, at deres kemohjerne spiller dem et puds og ikke mindst, når vi taler om hukommelsen. Men fænomenet er blevet negligeret og ikke taget alvorligt. Man har tilskrevet symptomerne den stress, man lever med, når man har en alvorlig sygdom, og det kan jo være rigtigt nok. Men i dag ved vi, at det er anderledes. På Aarhus Universitet forskes der i kemohjernen. Man troede ikke, at kemoen kunne gå igennem det, der hedder blod-hjerne-barrieren, men det har vist sig ved forsøg på mus, at det gør det. Derfor har man undersøgt kvinder med brystkræft, som var i kemobehandling, og vist, at der var ændrede strukturer og netværk i hjernebarken. Vi ved derfor i dag, at er sker ændringer i hjernen, når man får kemo. Det er dokumenteret, og der forskes nu videre på andre patientgrupper. Vi ved altså, at kemoen påvirker hjernen, men det gør også andre faktorer, som fx det at have sygdommen som følgesvend. Man taler nu mere om cancerhjerne, fordi man ved, at forklaringerne kan være mangfoldige. Det er vigtigt at understrege, at kemoen faktisk redder liv, men man skal informere patienterne om dets bivirkninger, så man selv kan møde dem og forstå dem, når de melder sig.”
Læs også interviewet med Marianne Nord Hansen, hvor hun taler om senfølger generelt og tage nogle af de spørgsmål om senfølger op, der blev rejst af deltagerne på LyLes temamøde i Aarhus 2018.
