Fra LyLe Nyt, december 2018:

Det her er en lynhurtig og sund snack, som smager rigtigt godt.

Noget sprødt og blødt passer godt sammen, tænk på chips med dip og tortilla chips med guacamole. Det her er lidt sundere, men smager lige så godt.

Opskriften passer til 4 personer.

Grønt-sticks

  • 2 gulerødder, gerne violet, hvide, gule etc.
  • ½ agurk
  • 1 lille bdt. nye rødbeder med top

Skræl gulerødder og rødbeder og skær i tynde mundrette stænger eller både. Halver agurken, skrab kernerne ud og skær i stænger. Kom i iskoldt vand i 10 minutter, så bliver de super sprøde.

Variationer: Brug friske asparges, kinaradiser eller nye gulerødder med top som grønt-sticks.

Dip

  • 250 g frosne ærter
  • 1 bdt. frisk mynte
  • 2½ dl drænet yoghurt
  • 1 spsk citronsaft
  • 1 tsk flormelis
  • Groft salt og peber fra kværn

Blancher ærterne ½ min. i letsaltet vand, sigt dem og køl af i isvand. Kom ærter, mynte, citronsaft og halvdelen af yoghurten i en food processor og kør ca. 30 sek. Vend massen med det resterende drænede yoghurt i og smag til med flormelis, salt og peber. Server straks med grønt-sticksene.

Variationer: Brug majskerner eller edemame bønner i stedet ærter i dippen.

Opskrifter på neurogastronomi

Læs mere om neurogastronomi i interviewet ‘Kan neurogastronomiske virkemidler øge appetitten hos patienter i kemoterapi?‘ med Rasmus Bredal og besøg neurogastronomi.com, hvor du kan købe Rasmus Bredals bog og downloade nogle af hans neurogastronomiske opskrifter gratis.