Det er konklusionen fra et såkaldt ’abstract’ (et kortfattet resumé) præsenteret på ASH i december 2019.

I de senere år er der sket betydelige forbedringer i behandlingen af akut leukæmi. I den forbindelse er der opstået et behov for en større forståelse af de faktorer, der påvirker livskvaliteten hos disse patienter. Derfor står Acute Leukemia Advocates Network (ALAN – en international paraplyorganisation) nu bag en undersøgelse, der indsamler information om erfaringer, livskvalitet og symptomer hos voksne (16+) med forskellige typer akut leukæmi.

Undersøgelsen bekræfter (ikke helt overraskende), at akutte leukæmipatienter i remission (sygdommen under kontrol) rapporterer om en bedre livskvalitet end dem, der er i behandling. Undersøgelsen peger også på interessante kønsforskelle: Kvindelige patienter oplever at have større indflydelse på deres livskvalitet og symptomer end mænd. Overordnet fastslår undersøgelsen, at intensiveret støtte og hjælp til disse patienter i betydelig grad kan forbedre deres livskvalitet. Samlet set er der brug for langt mere systematisk viden om denne patientgruppes livskvalitetsudfordringer både under og efter behandling.

Du kan læse mere om dette her (på engelsk).