Som stamcelledonor kan du være med til at redde liv. Læs her om stamcelledonation, hvem der har brug for donationen, og hvordan det foregår. Det er lettere at blive stamcelledonor, end du måske tror.
Blandt LyLes medlemmer er der mange, som har været gennem en allogen stamcelletranplantation – dvs. med en fremmed donor. I de fleste tilfælde er der tale om donorer, som kommer fra andre lande. Det er der ikke noget galt i, men det er utilfredsstillende, at det danske stamcelledonor-register ikke kan levere donorer nok.
For at råde bod på det, har Danske Stamcelledonorer iværksat en større kampagne, hvor ikke mindst LyLe er en aktiv medspiller.
Som udgangspunkt kan alle blive stamcelledonor
Du kan blive stamcelledonor, hvis du er sund og rask, mellem 18-55 år og vejer mindst 50 kg.
For at en stamcelletransplantation kan blive vellykket, er der behov for et minimum antal stamceller. Hvis du vejer under 50 kg, kan det være svært at opnå dette.
Processen starter med, at du tilmelder dig som stamcelle-donor hos Danske Stamcelledonorer, hvorefter du modtager et spørgeskema om dit helbred.
Når du har tilmeldt dig, får du tilsendt et mundskrab. Du skal udføre mundskrabet og returnere det til Danske Stamcelledonorer med posten. Mundskrabet anvendes til at bestemme din vævstype. Du vil typisk stå i registeret i flere år, før du måske er et match. Chancen for, at du er et match, er 0,1 procent. I registeret kan transplantationscentre fra hele verden søge efter et match til netop deres patient.
Hvis din vævstype en dag matcher en specifik patients, bliver du kontaktet af Danske Stamcelledonorer. Her vil du blive spurgt, om du stadig har lyst til at donere dine stamceller. Har du det, vil du blive undersøgt for at sikre, at du fortsat er sund og rask. Er du det, kan du donere stamceller og redde et fremmed menneskes liv.
Både børn og voksne kan få brug for stamceller fra en rask donor for at overleve. Det kan fx være patienter med kræft i blodet eller børn født uden immunforsvar.
Stamceller kommer for det meste fra blodet
Mere end 90 procent af alle stamcelledonationer foregår i dag via blodet. Det betyder, at du donerer stamcellerne via en nål i armen – altså som når du er bloddonor. Mindre end 10 procent donerer stamceller via knoglemarven, hvor stamcellerne udtages fra hoftekammen.
Du udmeldes af registeret, når du fylder 61 år. Det er en international anbefaling for at beskytte donor. Da der kan gå lang tid, fra du melder dig, til du måske bliver et match, vil Danske Stamcelledonorer gerne have, at deres donorkorps kan stå i registeret i mindst 5 år.
For børn og voksne, der er ramt af kræft i blodet, kan en stamcelledonation være sidste chance for at overleve. Hvert år får mere end 140 danskere konstateret en sygdom, der kræver, at de får en stamcelledonation for at overleve. De fleste donorer bliver fundet i udlandet gennem internationale registre. Det er fint, men dyrt og upraktisk, og derfor er der brug for, at flere danskere melder sig som stamcelledonorer.
Som stamcelledonor kan du med en lille indsats redde et andet menneskes liv – læs mere og bliv doner på stamcelledonor.dk
