Fokus er på, hvordan vi kan komme risikoen for infektion til livs

Fra LyLe Fokus, april 2025:

Sekundær immundefekt (SID) kan opstå hvis kroppens immunsystem er svækket på grund af alder, blodkræftsygdomme (leukæmi), transplantationer eller brugen af immundæmpende medicin. De mest almindelige symptomer er hyppige, langvarige infektioner, feber, træthed, vægttab og diarré. Hæmatologen Carsten Niemann fra Rigshospitalet forklarer her, med særligt fokus på CLL, hvad vi i dag ved om sekundær immundefekt.

”Mit udgangspunkt er min særlige viden om kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) – en sygdom, der i særlig grad påvirker immunsystemet. For ikke så mange år siden troede vi, at immundefekten først viste sig, når man startede på behandling. Først senere har vi forstået at immundefekten er der fra diagnosetidspunktet eller før. Det ses tydeligt hos CLL-patienter, hvor det er almindeligt at infektionssygdom viser sig, før de får en diagnose og bliver sat i behandling. Det er på den baggrund vi har videreudviklet vores forskning til at fokusere på, hvordan vi kan komme risikoen for infektion til livs. Vi ved i dag, at immundefekten faktisk viser sig allerede i forstadiet til sygdommen, det der hedder monoklonal B-celle-lymfocytose (MBL). I dette stadie er der en øget risiko for infektion. Med hjælp fra de danske registre har vi kunnet vise at immundefekten kan være til stede op til syv år før sygdommen diagnosticeres og altså lang tid før behandlingen.

Med andre ord tilskrives udviklingen af sekundær immundefekt i dag både selve sygdommen og behandlingen.

Kan man ud fra det slutte, at hvis man er et menneske, der nemt rammes af infektioner, så er man også i særlig risiko for at få CLL?

”Nej, det kan man ikke, men der er en forskningsmæssig interesse i at forstå sammenhængen mellem infektioner og risikoen for hæmatologiske lidelser. Det vi ved er, at fx CLL hæmmer immunforsvaret og indebærer en øget risiko for infektioner.”

”Vi har fået en lang række nye behandlingsmuligheder, men vi mangler en opdatering, hvor vi kigger på, hvad patienter med CLL dør af i dag. Da vi sidst så på det i 2016, kunne vi se at infektioner var den hyppigste dødsårsag og at frekvensen af dødsfald grundet infektioner ikke var faldet over tid, hvorimod alle andre dødsårsager var faldet. Det betyder, at alvorlig infektion er den hyppigste årsag til, at man dør af CLL.

Forskellige behandlinger påvirker både dybden af immundefekt og tidsforløbet forskelligt

”Vi har en række nye, undersøgelser, der peger på, at nye målrettede behandlinger giver færre infektioner end kemo/immun-terapi. I hvert fald, hvis man bruger dem som kombinationer af to stoffer. Vi har også set, at når man giver en såkaldt BTK-Hæmmer (Bruton’s Tyrosin Kinase) over længere tid, så kan der komme svampeinfektioner hos nogle få procent af patienterne. Det er altså ikke sådan, at de nye målrettede behandlinger ikke giver infektioner. Man kan ikke over en kam sige, at hvis man undgår kemoterapi, så er sandsynligheden for at få infektioner mindre, men man kan sige at forskellige behandlinger påvirker både dybden af immundefekt og tidsforløbet forskelligt.”

”Vi ved at immundefekten og infektionerne kommer tilbage, når sygdommen (efter behandling) viser sig igen, men vi mangler data for, hvornår det sker.”

”Vi har lavet en lang række studier for at undersøge om vi (hos CLL-patienter) kan bedre immunforsvaret ved at starte behandlingen tidligere end ellers påkrævet. I det igangværende studie PreVent-ACall bruger vi kunstig intelligens til at finde patienter blandt ny-diagnosticerede, som har en særligt stor risiko for at udvikle alvorlige infektioner inden for to år. Der undersøger vi, om det er muligt med en særlig kombinationsbehandling i tre måneder at skubbe CLL-sygdommen tilbage til forstadiet monoklonal B-celle-lymfocytose ud fra det håb, at det vil kunne forbedre immunfunktionen og reducere risikoen for infektioner. Vurderet ud fra de første laboratorieresultater, ser det faktisk ud til, at vi kan forbedre immunfunktionen hos disse patienter, i hvert fald når vi undersøger blodcellerne udenfor kroppen”.

Det faktum, at der er en direkte sammenhæng mellem sekundær immundefekt og alvorlige infektioner, når vi taler om CLL, gør det sig også gældende ved andre hæmatologiske sygdomme?

”Det gør det i hvert fald ved myelomatose (knoglemarvs-kræft). Ved lymfomer er det ikke så stort et problem før man giver behandling og det passer med at lymfomerne sidder i lymfeknuder og ikke i samme grad i knoglemarven. Derfor påvirker de ikke immunforsvaret på samme måde. Men når man starter behandlingen af lymfomer, så viser problemerne sig. Og vi kan faktisk også se en let øget forekomst af infektioner hos patienter med lymfom, inden de får stillet diagnosen”.

Vaccinationer spiller en vigtig rolle forebyggende

Er det relevant at tale om forebyggelse fx med antibiotika, når vi taler sekundær immundefekt?

”Antibiotika giver mening, når infektionen er i udbrud og jo før jo bedre. Det er vigtigt at ramme infektioner så tidligt som muligt men som forebyggelse har det oftest ingen funktion. Der er dog nogle undtagelser i forbindelse med bestemte behandlinger, hvor forebyggelse med antibiotika mod svampe, såkaldt pneumocyste lungebetændelse og herpes kan komme på tale. Derimod kan vaccinationer spille en rolle forebyggende, og her er det vigtigt, at være opmærksom på, at hæmatologiske patienter har behov for flere og hyppigere vaccinationer. Vi ved, at det er vigtigt for responsen at forny vaccinationer med større hyppighed end normalt hos disse patienter. Det gælder for mennesker med CLL men også for andre at vaccinationerne er på plads før de starter i behandling. Det gælder for covid men også mod influenza og lungebetændelse (pneumokok vaccination) og måske også mod fx helvedesild. Når vi sidder overfor en nydiagnosticeret patient, vil vi som standard interessere os for, om de er vaccinerede.”

Håndhygiejne gør en kæmpe forskel

Kan livsstilsændringer fx mht. kost, motion og hygiejne spille en rolle overfor sekundær immundefekt?

”Håndsprit står øverst på listen over vigtige ting man kan gøre. 90 procent af alle infektioner kommer via hænderne. Er ens immunforsvar udfordret i forbindelse med en bestemt behandling, kan man overveje ikke at gå til arrangementer, hvor man sidder meget tæt, men generelt skal man ikke undgå sociale aktiviteter, fordi de er en vigtig del af vores almene sundhed. Har man håndsprit med sig i sin taske og sørger for en god håndhygiejne, så er man godt hjulpet. Men naturligvis skal man sørge for at holde afstand til mennesker der hoster og hakker. Når jeg sidder i ambulatoriet, ser jeg ofte tre patienter i timen og spritter mine hænder af 5-10 gange i timen. Håndhygiejne gør en kæmpe forskel, men man skal være opmærksom på, at man ikke bliver smittet udendørs. Man kan roligt omgås andre mennesker udendørs, bare man spritter hænder af når man har rørt ved ting eller andre mennesker.

”Der er i øvrigt ikke tvivl om at det at holde sin muskelmasse og holde sin vægt, være fysisk aktiv og spise sundt og varieret er helt afgørende. Begynder man at tabe sig er det vigtigt at få nok protein. At være fysisk aktiv påvirker også ens immunforsvar, og vi ved at både sygdommen og behandlingen kan nedbryde ens muskelmasse. Det vil gøre, at man er mere udsat for bivirkninger og infektioner. Jeg plejer, med lidt sort humor at sige, at man gerne må græde over, at man har fået leukæmi, man skal bare bevæge sig imens”.

Mere fokus på livskvalitet

”Vi har haft så stor succes de seneste årtier med at udvikle behandlinger, at vi nu kan tillade os at fokusere på andre problemer, end dem der følger direkte af sygdommen. Derfor har vi nu mere fokus på livskvalitet og emner der ikke knytter sig direkte til sygdommen – det være sig bivirkninger og infektioner. Samtaler med patienter og pårørende har lært os, at man godt kan leve med alvorlige bivirkninger, hvis det er i en tidsbegrænset periode, men det at skulle have hyppige kontakter med hospitalet over en længere periode på grund af bivirkninger eller infektioner går hårdt ud over livskvaliteten. De fleste kan godt leve med kortvarige udfordringer men på længere sigt er det vigtigt, at vores patienter ikke skal slås med mange bivirkninger,” slutter Carsten Niemann.