Fra LyLe Fokus, november 2020:

De mange penge skal blandt andet bruges til at forbedre behandlingen af patienter med tilbagefald af AML og MDS og til at uddanne næste generation af forskere inden for hæmatologien.

For tre år siden kunne professor Kirsten Grønbæk fra Hæmatologisk Klinik og professor Bo Porse fra Finsenlaboratoriet glæde sig over, at de modtog 100 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden til ’Program for Translationel Hæmatologi’ (PTH). Begrebet translationel betyder i denne forbindelse, at man bygger bro mellem basalbiologisk kræftforskning med genteknologi og konkrete kliniske problemstillinger hentet fra konkrete patienter med tilbagefald af blodkræft. Det handler så at sige om at ’oversætte’ forskningen til den konkrete virkelighed.

”Vi har identificeret flere interessante ’targets’ (mål), som virker lovende i forhold til behandling af patienter med tilbagefald af akut myeloid leukæmi (AML) og myelodysplastisk syndrom (MDS).”

Det fortalte professor Bo Porse til Hæmatologisk Tidsskrift i slutningen af september. Han er en af de drivende kræfter bag PTH, der i 2017 modtog den store donation fra Novo Nordisk Fonden til at forske i personlig medicin til patienter med hæmatologisk kræft.

Bo Porse er chef for Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet, gruppeleder ved Biotech Research and Innovation Centre (BRIC) og professor in Molekylær Onkologi ved Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet.

Siden de mange penge fra Novo Nordisk Fonden kom for tre år siden, er det ikke gået stille for sig. Tiden er bl.a. blevet brugt til at etablere seks nye forskningsgrupper med 25 ph.d.-studerende, forskere, laboranter, koordinatorer og assistenter. De tilknyttede forskere har arbejdet målrettet på at opfylde visionerne for programmet: At styrke behandlingen af patienter med tilbagefald af AML og MDS, indhente ny viden om de mekanismer, der regulerer raske og de syge stamceller, samt uddanne den næste generation af forskere til at tænke hæmatologi på tværs af faggrænser.

Grundforskningen skal tættere på den kliniske virkelighed

“Hvis det skal lykkes at forbedre behandlingen af patienter med AML og MDS, så er det afgørende, at vi bringer basalforskningen tættere på det kliniske arbejde – og omvendt. Det er vi allerede kommet langt med. Vi har blandt andet etableret en fast møderække, hvor vi på tværs af vores fagligheder og kompetencer diskuterer og evaluerer projekter med afsæt i relevante kliniske problemstillinger. Samarbejdet vil andre efter os kunne videreføre og drage fordel af,” fortæller Bo Porse til Hæmatologisk Tidsskrift.

Mange patienter med AML kan med succes behandles med kemoterapi, men for patienter, som har tilbagefald af sygdommen efter kemoterapi, og som ikke kan stamcelletransplanteres, er behandlingsmulighederne meget begrænsede. Målet med PTH er at udvikle personlige lægemidler, som kan komme denne patientgruppe til gode i fremtiden. Én af de måder, forskerne i PTH arbejder med udvikling af personlig medicin, er ved at teste et panel af godkendte lægemidler og nye stoffer på kræftceller fra patienter med AML eller MDS, såkaldt lægemiddelscreening.

En del af bevillingen fra Novo Nordisk Fonden er derfor gået til at etablere et speciallaboratorium, hvor screeningen foregår. I laboratoriet isoleres og testes den enkelte patients kræftstamceller over for et bredt udvalg af stoffer. Sideløbende karakteriseres kræftstamcellerne i laboratoriet i celleforsøg og musemodeller.

“Lægemiddelscreeningen fungerer som et pejlemærke i forhold til at finde og udvikle lægemidler til patienter med tilbagefald af AML og MDS. Det minder om det, der foregår på Fase 1-enheden på Rigshospitalet bortset fra, at vi har færre patienter, og at vi også tester stoffer, der ikke tidligere har været afprøvet i kræft,” siger Bo Porse.

Forhåbningen er, at programmet på et tidspunkt kan udbredes til at inkludere andre hæmatologiske sygdomme end MDS og AML.

Kan små doser C-vitamin forebygge kræft?

Et af de stoffer, som vi omtaler andet steds i dette nummer af LyLe Fokus er vitamin C. Mangel på vitamin C har tidligere været associeret med udviklingen af kræft, men sammenhængen er aldrig blevet endeligt fastslået. Patienter med AML og MDS har ofte C-vitamin-mangel. Det gælder også mennesker, der har forstadier til AML og MDS – såkaldt klonal hæmatopoiese.

Mennesker med klonal hæmatopoiese har en 15 gange større risiko for at udvikle AML og MDS end resten af befolkningen. Forskerne er nysgerrige efter at undersøge, om behandling med forholdsvis små doser C-vitamin spiller en rolle i forhold til, hvilke mennesker der udvikler sygdom, og hvem der ikke gør.

Professor Kirsten Grønbæk fra Hæmatologisk Klinik på Rigshospitalet, som er en af de andre drivende kræfter i PTH, har sammen med sin forskningsgruppe for ganske nyligt publiceret data fra et pilotstudie, der viser, at små doser C-vitamin korrigerede en epigenetisk markør, der er associeret med hæmatologisk sygdom (dette kan du også læse om i artiklen ‘C-vitamin-behandling hos patienter med MDS og AML har stadig forskernes interesse’).

“Det er super interessante data – og tænk, hvis vi kunne forebygge alvorlige kræftsygdomme med noget så simpelt og billigt som små doser C-vitamin. Det er vigtigt at understrege, at vi ikke ved, hvorfor patienterne har C-vitamin-mangel, og vi ved derfor ikke, om det i virkeligheden er leukæmicellerne, der ’æder’ vitaminet. Er det dét, nytter det jo ikke noget, at vi fodrer dem med endnu mere brændstof,” siger Bo Porse til Hæmatologisk Tidsskrift.

Nordisk samarbejde om kliniske studier er nødvendigt

På grundforskningsniveau har PTH betydet, at man på Finsenlaboratoriet er lykkedes med at udpege flere nye, lovende behandlingsmål (targets) på overfladen af leukæmicellerne. I museforsøg har det således været muligt at få kræftsygdom til at forsvinde ved at bruge såkaldte antistoffer mod disse nye mål.

Fra grundforskning til egentlige kliniske undersøgelser er der et stykke vej, men især et af de antistoffer, forskerne arbejder med, virker lovende. Derfor arbejdes der nu på at modificere dette antistof, så det kan afprøves i mennesker. Her er det en udfordring, at hvis der skal udvikles egentlig kliniske studier i større skala, så forslår de 100 mio. kroner ikke. Så vil der blive brug for yderligere økonomiske ressourcer fra relevante investorer.

Udfordring eller ej. Bo Porse er optimistisk, og skal han se fem år ud i fremtiden, forventer han, at man i regi af PTH vil have flere antistofbaserede lægemidler under udvikling.

“Et benspænd er imidlertid, at de patientpopulationer, vi arbejder med, er meget små. Vi har modtaget en bevilling fra Kræftens Bekæmpelses Danish Comprehensive Cancer Center-initiativ, som har gjort det muligt for os at udvide vores protokoller til at inkludere patienter fra hele landet. Men skal det for alvor batte noget, er de kliniske undersøgelser nødt til at koordineres på tværs af Norden. Ellers vil det tage for lang tid at rekruttere nok patienter,” siger Bo Porse til Hæmatologisk Tidsskrift.

”Vi har kun set begyndelsen af, hvad arbejdet i PTH vil kunne medføre. De ting, vi har sat i gang, bliver ikke til et lægemiddel i morgen. Men vi har fået ansat dygtige folk og samlet kræfter på tværs og er på den måde blevet et kraftcenter for hæmatologisk translationel hæmatologisk forskning,” siger Bo Porse.