Fra LyLe Fokus, april 2025:

Marrokansk spicy bønnesalat med tomat, abrikoser og granatæble

I Nordafrika har de tradition for at bruge frugt og grøntsager sammen i det salte køkken. Det giver en dejlig frisk og rig smag, især hvis den spices op med lidt chili, citron og tahin som i denne harissa vinaigrette.

Opskriften passer til 4 personer.

Ingredienser

  • 100 g udblødte og kogte kidneybønner
  • 3-4 modne tomater
  • 1 spsk. harissa eller sambal olek
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1 spsk. Tahin
  • 1 tsk flydende honning
  • 3-4 spsk. Jomfruolivenolie
  • ½ granatæble
  • 1 rødløg, pillet
  • 1 håndfuld tørrede abrikoser
  • ½ bdt. bredbladet persille og frisk mynte, groft hakket
  • Groft salt og peber fra kværn
  • Evt lidt lune pitabrød

Fremgangsmåde

  • Pisk harissa med citronsaft, tahin, honning og olivenolie og krydr med salt og peber.
  • Vend 2/3 harissavinaigretten med kogte kidneybønner.
  • Skyl tomaterne og skær dem i skiver og skær rødløget i tynde skiver.
  • Halver granatæblet og slå på det med en grydeske til kernerne kommer ud og fjern de hvide hinder.
  • Skær de tørrede abrikoser i skiver.
  • Kom bønnerne som er vendt med harissa vinaigrette ned i en pæn skål og læg tomaterne ovenpå sammen med abrikoser, rødløg, mynte og persille, drys med granatæblekernerne, krydr med salt og peber og fordel den sidste 1/3 af vinaigretten over.
  • Server straks, gerne med lidt lune pitabrød.

Opskrifter på neurogastronomi

Læs mere om neurogastronomi i interviewet ‘Kan neurogastronomiske virkemidler øge appetitten hos patienter i kemoterapi?‘ med Rasmus Bredal og besøg neurogastronomi.com, hvor du kan købe Rasmus Bredals bog og downloade nogle af hans neurogastronomiske opskrifter gratis.